Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
 Cassiaolie 174 Cedertræ (s. d.) — C. cary ophyllata se Nellike- kanel. —- C. fistula er et højt Træ med gule Blomster og finnede Blade, der dyrkes i Vestindien, Sydamerika og flere Steder i Tro- perne og leverer Fr uct u s c. f„ Rørkas- s i a, c. 2 cm tykke og indtil 40 cm lange, cy- lindriske, sortebrune, glatte Bælge, der ved talrige Tværvægge er delte i Rum, hvert in- deholdende et brunt, haardt Frø, omgivet af et sødtsmagende, saftigt Væv. Dette finder Anvendelse til Fremstilling af en Mos, der har svagt afførende Virkning. — C. occi- dent a 1 i s giver Mogdadkaffe (s. d.). —- Cassiablomster se Kanelblom- ster. — Cassiakanel se Kanel. C. v e r a er et ældre Navn for kinesisk K a- n e 1, hvilket endnu anvendes som Varebeteg- nelse i Amsterdam og Rotterdam, medens i England denne Vare undertiden benævnes C. 1 i g n e a, hvormed man oprindelig betegnede de i Handelen gaaende unge Grene af Kanel- træet med paasicldende Bark. Cassiaolie se K a n e 1 o 1 i e. Cassias, Casses, en Slags ostindiske, musselinagtige Bomuldstøjer, som er vævede tættere end Musselin med løst snoede Traade, hvorfor de er meget bløde og tynde. Cassinet er en Slags kipret, ensfarvet, stri- bet eller tærnet Tøj med Kæde af Bomulds- garn og Islæt af fint Uldgarn. Det er tæt vævet, ikke valket, men overskaaret og varmpresset paa Retten, hvor Ulden især lig- ger, og benyttes navnlig til Benklædetøjer. Man har ogsaa mønstrede og elastisk appre- terede Cassinets med Bomuldskæde, der navnlig benyttes som Erstatning for de hel- uldne Bockskins. Dobbelte Cassinets har afvekslende Bomulds- og Uldislæt, saa- ledes at % af Uldislætten ligger fremme paa Retten, % af Bomuldsislætten paa Vrangen. De er betydeligt sværere end almindelige Cassinets. Cassinet faas navnlig fra Eng- land, der leverer billigere Varer, og fra Tysk- land, der navnlig leverer de sværere Varer. Cassis 1) en Slags fransk Solbærlikør, 2) en hvid, meget god Muskatellervin, som pro- duceres i Omegnen af Cassis i Nærheden af Marseille. Cassius’ Guldpurpur se Guldpurpur. Cassamba se S a f f I o r. Cassonade se Sukker. Castalognes se Catalogues. Castanea se Kastanie. Castellamare se Bomuld. Castellanes er en Slags meget velsmagende, tørrede Blommer fra Provence, der faas af de røde Perdrigonsorter. De behandles sær- lig omhyggeligt, idet man straks efter Ned- plukningen dypper dem et Øjeblik i kogende Vand for at dræbe de paa Skallen siddende Gærsvampe, hvorefter de tørres i Skyggen. Castellio, en god Muskatvin fra Toscana. Castor se B e a w e r s. Castoreum se Bæ ver ge j 1. Castravane, en Slags levantisk Raasilke. Casuarina se J æ r n t r æ. Catalogues, Castalognes, en Slags fine uldne Sengetæpper, som oprindeligt kom fra Catalonien, men som nu navnlig fremstilles i Frankrig. Catalpatræ er Vedet af det i Mellem- og Sydamerika voksende Trompettræ, Ca- talpa speciosa. Det er meget holdbart og benyttes som Gavntræ og til Jærnbane- sveller. Trompettræ kaldes ogsaa det i det tropiske Amerika voksende, til Morbærfami- lien hørende C c c r o p i a, der imidlertid kun benyttes paa Voksestedet. Catania, en fortrinlig baade rød og hvidr muskatlignende Vin, der vokser i Nærheden af Ætna. Catanzaro se Calabrese r vine. Catawba, en amerikansk Hvidvin, der navn- lig kommer i Handelen fra Ohio. Catchup er en Ekstrakt af Svampe og for- skellige Krydderier, der i Ostindien benyttes som Tilsætning til Sauce og udføres til Eu- ropa, hvor den ogsaa fremstilles. Catgut er den engelske Betegnelse for Kattetarm, men bruges i Handelen som Be- tegnelse for alle Slags Snore, fremstillede af Tarme. Saadanne benyttes dels til Strænge i Instrumenter, dels i Kirurgien til Underbin- ding og til Sammensyning af Saar og har til dette Brug den Fordel fremfor Silke o. 1., at de med Tiden opløses fuldstændig. Før Bru- gen maa de steriliseres, hvilket bedst sker ved gentagne Opvarmninger til 120—130 °, hvorefter de opbevares i en eller anden des- inficerende Vædske, bedst i en Blanding af 1 Del almindelig Formalin og 4—5 Dele Alko- hol. Paa samme Maade benyttes den saa- kaldte F i s h g u t, der faas af Silkeorme, idet disse dræbes lige før Forpupningen, lægges nogen Tid i Eddikesyre og derpaa rives midt over, idet man trækker det til Dannelsen af Spindet bestemte Materiale, der ligger inde i Larven, ud til en lang Traad. Disse Traade vaskes, tørres og sorteres efter Tykkelsen, hvorefter de gaar i Handelen, ofte i sterilise- ret Tilstand. Begge Slags »Gut« benyttes ogsaa til For fan g paa Fiskesnører. Cathartin se Sennesblad e. Cativella er en Slags italiensk Silketøj af tvundet Floretsilke. Catty se P i k u 1. Cayaboca se A m b o i n a t r æ. Cayennepeber se Spansk Peber. Cayfedt se D i k a f e d t. Cayota, ogsaa kaldet C a j o 11 a eller T a- r o c c a b a r k, er en fra Centralamerika stam- mende Barksort med 16—20 % Qarvestof af mørk, rødbrun Farve. Den er bleven indført her i Europa som Garvemateriale og egner sig bedst til Saalelædergarvning. Til Over- læder kan den dog ogsaa benyttes, men kun i mindre Mængder, da Læderet ellers let bli- ver for fast, og bedst i Kombination med Granbark. Den anvendes ogsaa til Sortfarv- ning, navnlig af Silke. Cay Sao se Teaktræ. CBM er en undertiden benyttet Betegnelse for Kubikmeter, ligesom CC eller Ccm for Kubikcentimeter. CD er den kemiske Betegnelse for Metal- let Kadmium. CE er den kemiske Betegnelse for Metallet Cerium. Cebil se Garvemateriale r. Cebuhamp se Manilahamp. Cedertræ, der oprindelig kun benyttedes som Betegnelse for Vedet af Libanoncede- ren, er nu en Samlebetegnelse for Vedet af en Mængde forskellige Træsorter, der som Regel har en rødlig Farve og en om ægte Cedertræ mindende Lugt. Ægte Ceder- træ af den i Lilleasien, paa Cypern, i Al- gérie, paa Himalaya og paa Atlasbjergene