Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cellon 176 Cellulose ket det lysfølsomme Stof er anbragt, fordelt i Celloidin, Nitrocellulose, der er udfældet af Kollodium ved Tilsætning af Vand. Cellon se Cellulose. Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose (se Cellulose) med Kamfer. Det fremstilles paa den Maade, at Nitrocellulosen blandes med en Opløsning af Kamfer i Æter eller Metylalkohol, hvorved der faas en geléagtig Masse, af hvilken Æteren eller Alkoholen bringes til Fordampning ved svag Opvarm- ning, hvorefter det dannede raa Celluloid un- derkastes en Presning i hydrauliske Presser. Det ublandede Celluloid er næsten farveløst, i tynde Plader gennemsigtigt, temmelig haardt, meget elastisk og lader sig bearbejde ligesom Horn. Ved Opvarmning til 125° bliver det plastisk, saaledes at det ved denne Tempera- tur baade kan presses til enhver forønsket form og svejses sammen. Ved 140° mister det sin Gennemsigtighed, og ved 145—150° sønderdeles det pludselig under en stærk Røg- udvikling. Naar det antændes, brænder det med en stærkt sodende Flamme, men kan ikke bringes til at eksplodere ved Slag. I Al- mindelighed benyttes det ikke i ublandet Til- stand. men faar forskellige Tilsætninger, saa- som Zinkhvidt, Kridt, Tungspat o. 1., hvorved det bliver tungere og haardere-. For at und- gaa det stærkt lugtende Kamfer benytter man undertiden i Stedet for dette Nitronaftalin, Karbonater af Fenoler og Naftoler, Fenolfos- fat o. a. En Tilsætning af Naftalin til Kamfer- celluloid skal forringe dettes Letantændelig- hed. Da det som nævnt i varm Tilstand kan modtage alle mulige Former og valses ud til •ganske tynde Plader, og da det let lader sig farve, kan antage cn meget smuk Glans og er overordentlig elastisk, finder det en meget udstrakt Anvendelse. Det benyttes saaledes til en Mængde Qalanterisager, Toiletsager, Knivhaandtag, Bolde, Teaterkikkerter, kun- stige Ganer, Brokbandager, som Klichémate- riale samt' til Imitation af Elfenben, Marmor, Skildpadde, Malakit, Koral, Rav o. 1. samt til fotografiske Films. Ved Fremstilling af Kra- ver og Manchetter af Celluloid tager man først et Gipsaftryk af f. Eks. en fin Lærreds- flip, laver herefter en dobbelt Form af Skrift- støbemetal og presser i den det med Zink- hvidt farvede Celluloid. En ikke ubetydelig Anvendelse har det ogsaa til Fremstilling af Celluloidlak, Zapon-, Zapanlak, B r a s s o 1 i n, der faas ved Opløsning af Cel- luloid i Amylacetat, Aceton eller Blandinger af disse med Æter eller absolut Alkohol. De saaledes fremstillede Opløsninger er fuldstæn- digt farveløse og klare og hæfter overordent- lig fast, navnlig paa ikke-sugende Overflader, paa hvilke de danner et saa at sige usynligt, glinsende Overtræk, medens de giver porøse Stoffer, som Træ eller Læder, et mat Ud- seende. Celluloidlak benyttes meget til Be- skyttelse af Metalgenstande samt som beskyt- tende Lak for Landkort o. 1. Genstande af Celluloid kendes som Regel let paa, at de ved Opvarmning, f. Eks. ved stærk Gnidning, lug- ter af Kamfer. Cellulose, Træstof, udgør i ren Tilstand Hovedmassen af Planternes Cellevægge; saa- ledes indeholder f. Eks. Bomuld over 90 %. I kemisk Henseende hører Cellulose til samme Gruppe Stoffer, Kulhydraterne, hvortil f. Eks. Sukker, Dekstrin og Stivelse hører, men Cel- lulose adskiller sig fra disse Stoffer ved sin overordentlige Modstandsdygtighed overfor kemiske Paavirkninger, saaledes at den kun opløses ved Behandling med koncentreret Svovlsyre eller med Kuprioxydammoniak (se Kunstsilke). Dette Forhold kan benyttes ved dens Fremstilling af Træ eller Bomuld, idet disse Stoffer efterhaanden behandles med en Del forskellige Opløsningsmidler, som op- løser de saakaldte ink rusterende Stof- f e r, der sammen med Cellulosen danner Cellevæggen. Fremstillet paa denne Maade danner den rene Cellulose et hvidt Pulver, der imidlertid kun har kemisk Interesse. Be- handles Cellulose i mere eller mindre ren Til- stand med en Blanding af Salpetersyre og Svovlsyre, indgaar den, alt efter Salpetersy- rens Mængde og Styrke, forskellige Forbin- delser med Salpetersyren, de saakaldte N i- t r o c e 11 u 1 o s e r, af hvilke nogle er opløse- lige i en Blanding af Æter og Alkohol og an- vendes til Kollodium (s. d.), medens andre anvendes til Skydebomuld, Celluloid eller kun- stig Silke. Ved Behandling af Cellulose med Alkalier paavirkes denne, som omtalt under Bomuld, ved den saakaldte Mercerisering. An- vender man en stærk Opløsning af Alkalier og lader denne virke længe, saa svulmer Cellu- losen op til en gennemskinnende Masse, der, naar den yderligere behandles med Kulstof- sulfid, omdannes til en slimet og klæbrig, i Vand opløselig Masse, den saakaldte Vis- ko i d eller Viskose (s. d.). Naar Cellulose kun et Øjeblik behandles med stærk Svovl- syre, omdannes den til den saakaldte Hy- drocellulose eller Amyloid, der ud- gør Hovedbestanddelen af det almindelige Pergamentpapir (s. d.). Celluloseacetat, Acetylcellulo- se, C e 11 o n, C e 1 i t h, er Forbindelser af Cellulose og Eddikesyre, der har lignende Egenskaber som Celluloid men ikke er brand- farligt. Det kan fremstilles fuldstændig gen- nemsigtigt og bruges i denne Form til Vin- duesruder, f. Eks. i Motorvogne, til Fremstil- ling af Flyvemaskiner, Films o. a. Det kan fremstilles meget haardt, Hartcellon, og egner sig da til elektrisk Isolationsstof. Med forskellige Opløsningsmidler giver det C el- lo n 1 a k af forskellig Haardhed, der benyttes til Forbindelse af Cellonstykker, til Impræg- nering af Papir og Textilstoffer og til isole- rende Overtræk. I Tekniken finder Cellulose for den langt overvejende Dels Vedkommende Anvendelse i Papirfabrikationen. Oprindelig benyttede man hertil udelukkende den saakaldte mekani- ske Træmasse eller Tr æ s 1 i b, der frem- stilles ved at slibe Træ mod store, roterende Slibesten, hvorved det faas som et ret fint Pulver. Da de enkelte Partikler i dette kun er korte og lidet elastiske og kun vanskelig lader sig blege samt paa Grund af deres Ind- hold af inkrusterende Stoffer hurtigt bliver mørkt gullige i Luften, kan saadant Træslib kun bruges til Papir, til hvis Styrke og Far- ves Holdbarhed der ikke stilles synderlige Fordringer. Til middelfint Skrive- og Tryk- papir udgør Træslib undertiden fra 20 til 50 /o af hele Papirmassen. Ved simpelt Tryk- og Indpakningspapir kan Indholdet deraf stige indtil 70 %. Tilstedeværelsen al saadant Træ- slib i Papir kan paavises, naar man befugter Papiret med Floroglucin og Saltsyre, hvorved