Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cellon
176
Cellulose
ket det lysfølsomme Stof er anbragt, fordelt i
Celloidin, Nitrocellulose, der er udfældet
af Kollodium ved Tilsætning af Vand.
Cellon se Cellulose.
Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose
(se Cellulose) med Kamfer. Det fremstilles
paa den Maade, at Nitrocellulosen blandes
med en Opløsning af Kamfer i Æter eller
Metylalkohol, hvorved der faas en geléagtig
Masse, af hvilken Æteren eller Alkoholen
bringes til Fordampning ved svag Opvarm-
ning, hvorefter det dannede raa Celluloid un-
derkastes en Presning i hydrauliske Presser.
Det ublandede Celluloid er næsten farveløst,
i tynde Plader gennemsigtigt, temmelig haardt,
meget elastisk og lader sig bearbejde ligesom
Horn. Ved Opvarmning til 125° bliver det
plastisk, saaledes at det ved denne Tempera-
tur baade kan presses til enhver forønsket
form og svejses sammen. Ved 140° mister
det sin Gennemsigtighed, og ved 145—150°
sønderdeles det pludselig under en stærk Røg-
udvikling. Naar det antændes, brænder det
med en stærkt sodende Flamme, men kan
ikke bringes til at eksplodere ved Slag. I Al-
mindelighed benyttes det ikke i ublandet Til-
stand. men faar forskellige Tilsætninger, saa-
som Zinkhvidt, Kridt, Tungspat o. 1., hvorved
det bliver tungere og haardere-. For at und-
gaa det stærkt lugtende Kamfer benytter man
undertiden i Stedet for dette Nitronaftalin,
Karbonater af Fenoler og Naftoler, Fenolfos-
fat o. a. En Tilsætning af Naftalin til Kamfer-
celluloid skal forringe dettes Letantændelig-
hed. Da det som nævnt i varm Tilstand kan
modtage alle mulige Former og valses ud til
•ganske tynde Plader, og da det let lader sig
farve, kan antage cn meget smuk Glans og
er overordentlig elastisk, finder det en meget
udstrakt Anvendelse. Det benyttes saaledes
til en Mængde Qalanterisager, Toiletsager,
Knivhaandtag, Bolde, Teaterkikkerter, kun-
stige Ganer, Brokbandager, som Klichémate-
riale samt' til Imitation af Elfenben, Marmor,
Skildpadde, Malakit, Koral, Rav o. 1. samt til
fotografiske Films. Ved Fremstilling af Kra-
ver og Manchetter af Celluloid tager man
først et Gipsaftryk af f. Eks. en fin Lærreds-
flip, laver herefter en dobbelt Form af Skrift-
støbemetal og presser i den det med Zink-
hvidt farvede Celluloid. En ikke ubetydelig
Anvendelse har det ogsaa til Fremstilling af
Celluloidlak, Zapon-, Zapanlak,
B r a s s o 1 i n, der faas ved Opløsning af Cel-
luloid i Amylacetat, Aceton eller Blandinger
af disse med Æter eller absolut Alkohol. De
saaledes fremstillede Opløsninger er fuldstæn-
digt farveløse og klare og hæfter overordent-
lig fast, navnlig paa ikke-sugende Overflader,
paa hvilke de danner et saa at sige usynligt,
glinsende Overtræk, medens de giver porøse
Stoffer, som Træ eller Læder, et mat Ud-
seende. Celluloidlak benyttes meget til Be-
skyttelse af Metalgenstande samt som beskyt-
tende Lak for Landkort o. 1. Genstande af
Celluloid kendes som Regel let paa, at de ved
Opvarmning, f. Eks. ved stærk Gnidning, lug-
ter af Kamfer.
Cellulose, Træstof, udgør i ren Tilstand
Hovedmassen af Planternes Cellevægge; saa-
ledes indeholder f. Eks. Bomuld over 90 %.
I kemisk Henseende hører Cellulose til samme
Gruppe Stoffer, Kulhydraterne, hvortil f. Eks.
Sukker, Dekstrin og Stivelse hører, men Cel-
lulose adskiller sig fra disse Stoffer ved sin
overordentlige Modstandsdygtighed overfor
kemiske Paavirkninger, saaledes at den kun
opløses ved Behandling med koncentreret
Svovlsyre eller med Kuprioxydammoniak (se
Kunstsilke). Dette Forhold kan benyttes
ved dens Fremstilling af Træ eller Bomuld,
idet disse Stoffer efterhaanden behandles med
en Del forskellige Opløsningsmidler, som op-
løser de saakaldte ink rusterende Stof-
f e r, der sammen med Cellulosen danner
Cellevæggen. Fremstillet paa denne Maade
danner den rene Cellulose et hvidt Pulver,
der imidlertid kun har kemisk Interesse. Be-
handles Cellulose i mere eller mindre ren Til-
stand med en Blanding af Salpetersyre og
Svovlsyre, indgaar den, alt efter Salpetersy-
rens Mængde og Styrke, forskellige Forbin-
delser med Salpetersyren, de saakaldte N i-
t r o c e 11 u 1 o s e r, af hvilke nogle er opløse-
lige i en Blanding af Æter og Alkohol og an-
vendes til Kollodium (s. d.), medens andre
anvendes til Skydebomuld, Celluloid eller kun-
stig Silke. Ved Behandling af Cellulose med
Alkalier paavirkes denne, som omtalt under
Bomuld, ved den saakaldte Mercerisering. An-
vender man en stærk Opløsning af Alkalier og
lader denne virke længe, saa svulmer Cellu-
losen op til en gennemskinnende Masse, der,
naar den yderligere behandles med Kulstof-
sulfid, omdannes til en slimet og klæbrig, i
Vand opløselig Masse, den saakaldte Vis-
ko i d eller Viskose (s. d.). Naar Cellulose
kun et Øjeblik behandles med stærk Svovl-
syre, omdannes den til den saakaldte Hy-
drocellulose eller Amyloid, der ud-
gør Hovedbestanddelen af det almindelige
Pergamentpapir (s. d.).
Celluloseacetat, Acetylcellulo-
se, C e 11 o n, C e 1 i t h, er Forbindelser af
Cellulose og Eddikesyre, der har lignende
Egenskaber som Celluloid men ikke er brand-
farligt. Det kan fremstilles fuldstændig gen-
nemsigtigt og bruges i denne Form til Vin-
duesruder, f. Eks. i Motorvogne, til Fremstil-
ling af Flyvemaskiner, Films o. a. Det kan
fremstilles meget haardt, Hartcellon, og
egner sig da til elektrisk Isolationsstof. Med
forskellige Opløsningsmidler giver det C el-
lo n 1 a k af forskellig Haardhed, der benyttes
til Forbindelse af Cellonstykker, til Impræg-
nering af Papir og Textilstoffer og til isole-
rende Overtræk.
I Tekniken finder Cellulose for den langt
overvejende Dels Vedkommende Anvendelse i
Papirfabrikationen. Oprindelig benyttede man
hertil udelukkende den saakaldte mekani-
ske Træmasse eller Tr æ s 1 i b, der frem-
stilles ved at slibe Træ mod store, roterende
Slibesten, hvorved det faas som et ret fint
Pulver. Da de enkelte Partikler i dette kun
er korte og lidet elastiske og kun vanskelig
lader sig blege samt paa Grund af deres Ind-
hold af inkrusterende Stoffer hurtigt bliver
mørkt gullige i Luften, kan saadant Træslib
kun bruges til Papir, til hvis Styrke og Far-
ves Holdbarhed der ikke stilles synderlige
Fordringer. Til middelfint Skrive- og Tryk-
papir udgør Træslib undertiden fra 20 til 50 /o
af hele Papirmassen. Ved simpelt Tryk- og
Indpakningspapir kan Indholdet deraf stige
indtil 70 %. Tilstedeværelsen al saadant Træ-
slib i Papir kan paavises, naar man befugter
Papiret med Floroglucin og Saltsyre, hvorved