Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cellulosexantogenat
177
Cement
det bliver rødt, eller med Kloranilin, hvorved
det bliver stærkt gult.
( Til Brug i finere Papir, til hvis Styrke og
Hvidhed der stilles større Fordringer, frem-
stiller man derfor den saakaldte kemiske
Træmasse eller Cellulose, idet man be-
handler Træet med kraftigt virkende Kemi-
kalier, som ikke angriber Cellulosen, men
sønderdeler og opløser de inkrusterende Stof-
fer. Som saadanne kemisk virkende Stoffer
anvendes dels Natronlud, dels surt Kalcium-
sulfit, og eftersom det ene eller andet af disse
Stoffer anvendes, benævnes det udvundne
Produkt Natroncellulose eller Sulfitcellulose,
af hvilke det navnlig er den sidstnævnte Sort,
som nu fremstilles. Fremstillingen gaar for sig
paa den Maade, at det sønderdelte Træ tillige
med den nævnte Lud fyldes i store Trykked-
ler, i hvilke Temperaturen ved Tilledning af
Damp under 2,5—3 Atmosfærers Overtryk i
lukkede Rør bringes op paa 115—120°, under-
tiden ogsaa høiere. Efter nogle Dages Forløb
es Kogningen færdig, hvorefter Cellulosemas-
sen i selve Kedlen udvaskes flere Gange med
Vand, og man faar paa denne Maade 35—40 %
af Træet i Form af Cellulose. Efter Udvask-
ningen bliver Massen ved Hjælp af Valser
eller Stampeværker sønderdelt til en fin Dej,
som ved forskellige Vaske- eller Slemmeappa-
rater skilles fra Knaster og upaavirkede Træ-
stumper, Smuds og Sand, hvorefter den ud-
presses og bringes i Handelen i Form af tykt
Pap. Skal Massen anvendes til hvidt Skrive-
papir, maa den, skønt den paa denne Maade
faas temmelig hvid, underkastes en yderligere
Blegning med Klorkalk eller Klor, se iøvrigt
P a p i r. Som Raamateriale anvendes hoved-
sagelig Gran, i mindre Mængde Fyr og Asp,
medens andre Løvtræer end Asp giver et
lovlig korttrævlet Produkt. Natronmetoden
Siver ikke et saa stort Udbytte og ikke et
saa hvidt Produkt som Sulfitmetoden og an-
vendes hovedsagelig ved Behandling af Halm
og Esparto. God Cellulose bør ikke indeholde
mere end 12 % Vand og maa ikke give de
under Træslib omtalte Reaktioner paa inkru-
sterende Stoffer. Sulfitcellulose er betydelig
fastere end Natroncellulose, men ogsaa noget
mere sprød. Sidstnævnte udmærker sig navn-
lig ved Renhed og Blødhed, og bruges derfor
navnlig til finere Brevpapir og til Kobbertryk-
Wir, medens Sulfitcellulose giver godt fast
Skrivepapir; se iøvrigt Papir.
Danmark indfører hele sit Forbrug af
Cellulose og Træmasse fra Norge og Sverige,
medens disse Lande har en betydelig Eksport.
Cellulosexantogenat se Viskose.
Celsius se Termometer.
Cemberfyr se Fy r.
Cembringsfibre, Handelsbetegnelse for Ko-
Kostrævler, særlig ostindiske.
Cement (Z e m e n t; Cement; C i m e n t)
Kaldes forskellige Stoffer, bestaaende af Kal-
der har den Egen-
S + i,’ at. c'e e^er at være udrørte med Vand
fet hurtigt hærdner til en meget fast Masse,
idet der foregaar en kemisk Binding al det
ilsatte Vand, og som i Modsætning til den
•umindelige Kalkmørtel, der ikke kan anven-
des under Vand, fordi Vandet opløser Kalken
H e’ ogsaa kan hærdne og beholde deres
naa^ ,d, selv naar de er nedsænkede i Vand.
1 c, torskellige Slags Cement kan inddeles saa-
aes: 1) Cementer, tilberedte af naturligt
Meyers Vareleksikon.
forekommende eller som Biprodukt indvundne
aluminiumoxyd- og kiselsyreholdige Stoffer,
der kun behøver at blandes med Kalk for at
kunne bruges. — 2) Cementer, der er tilbe-
redte ved Brænding af aluminiumoxyd- og
kalkholdige Silikater. — 3) Foruden disse
egentlige Cementer omfattes under Betegnel-
sen Cement en Del andre Stoffer, som ogsaa
hærdner ved Udrøring med Vand, men som
ikke bestaar af Kalcium-Aluminium-Silikat. En
Del af disse vil ogsaa blive omtalt her.
1) De Stoffer, der ved Blanding med Kalk
giver Cement, kaldes med en Fællesbeteg-
nelse Puzzolaner; cle forekommer enten
naturligt eller fremkommer som Biprodukter
og indeholder Kiselsyre eller Silikater for en
større eller mindre Dels Vedkommende i en
saadan Form, at de let gaar i Forbindelse med
Kalk. De Cementer, som fremstilles af disse
Stoffer, kaldes Puzzolancementer. Om alle
Puzzolancementerne gælder det. at de frem-
stilles ved Sammenblanding af pulveriserede
Puzzolaner med pulverformet Kalciumhydro-
oxyd. Af Puzzolaner kan nævnes følgende:
Puz z o 1 a n er et graat, rødbrunt, indtil
næsten sort Pulver, der faas ved Knusning af
en vulkansk Tuf, der forekommer ved Pozzu-
oli og flere andre Steder i Italien, i Arden-
nerne og Auvergne. Det kommer i Handelen
ublandet eller blandet med Kalk. Tras faas
ved Knusning af en i Rhinlandene, særlig i
Eifel, i Nette- og Brohldalene, i mindre Mæng-
de i Bayern og flere Steder forekommende
Tufsten, der kommer i Handelen enten som
Stykker eller pulveriseret. Den indeholder
ligesom Puzzolan c. 9 % til Kiselsyre eller
Silikater kemisk bundet Vand, der er en Betin-
gelse for disse Stoffers Anvendelse, idet de
ikke hærdner med Kalk, naar Vandet er bort-
skaffet ved Oph'edning. Tras anvendes, for-
uden til Fremstilling af Trascement, ogsaa “
som Tilblanding til Portlandcement, især til
Anvendelse i Havvand. Santorin fore- *
kommer paa de græske Øer Santorin, Terasia
og Aspronisi som graa eller rødlige hensmul-
drede Jordmasser af vulkansk Oprindelse.
Ogsaa Murstensmel, tilberedt ved Fin-
maling af haardt brændte Mursten, kan ved
Blanding med Kalk give en brugelig Cement,
os saaledes bestaar den saakaldte L o r i o t s
Cement af en Blanding af Murstensmel,
læsket Kalk og Sand. Endvidere kan Affald
fra Alunfabrikationen og pulveriseret Glas
bruges som kunstige Puzzolaner. Kunstig
Puzzolan kaldes forskellige, paa lignende
Maade som Puzzolan sammensatte, kunstigt
fremstillede Silikater, der faas ved Brænding
og Pulverisering af en Blanding af Kalk, Sand
og Ler, ligesom kunstig Tras er frem-
stillet i Holland ved Brænding og Pulverise-
ring af et fra Havbunden opfisket, saltholdigt
Ler. Langt vigtigere end disse kunstige Puz-
zolaner er dog Højovnsslagger, hvoraf der
ved Blanding med Kalk faas S 1 a g g e c e-
m e n t. Slaggen skal til dette Brug være
stærkt basisk, d. v. s. indeholde meget Kalk,
indtil 50 %, i hvilket Tilfælde den i Egenska-
ber kommer den naturlige Puzzolan meget
nær. Den fremstilles paa den Maade, at den
glødende Slagge direkte fra Højovnen granu-
leres i Vand eller med Luft, hvorefter den fin-
males og blandes med 15—30 % tørlæsket
Kalk. Den rene Slaggecement er et som Regel
lysegraat Pulver, som let indsuger Kulsyre
12