Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cement 179 Cementsten være et Indhold af fri Kalk eller et for stort Indhold af Gips eller Magnesia, og der er derfor i flere Landes Normer, saaledes i de svenske, stillet Fordringer om det største til- ladelige Indhold af disse Stoffer. Cementens egenskaber kan som Regel kun bedømmes efter Iværksættelsen af Prøver, angaaende hvilke henvises til Materialprøvning (Ce- ment). Cementen anvendes sædvanlig blan- det med Sand baade som Luft- og Vand- mørtel, som Luftmørtel ofte blandet med Kalk og Sand, under Navn af Bastardmørtel. Endvidere bruges Cement til AI o n i e r k o n- struktioner, Beton (s. d.) og til Frem- stilling af kunstige Sten. Man er endnu ikke ganske paa det rene med, hvilke Proces- ser der foregaar ved Hærdningen af Port- andcement, ligesom man heller ikke endnu er Klar over selve Cementens Konstitution. Det kan dog siges, at Cementen hovedsagelig be- staar af et eller flere Kalciumsilikater, des- uden findes et eller flere Kalciumaluminater foruden mindre Mængder af andre Forbindel- ser, deriblandt Jærn. Under Hærdningen søn- derdeles antagelig Kalciumsilikatet under Op- tagelse af Vand til et vandholdigt Kalcium- silikat med ringere Kalciumindhold idet der samtidig udskilles Kalciumhydroxyd. Kalcium- aluminaterne optager ligeledes Vand. Til Vand- bygningsarbejder blandes Portlandcement sæd- vanlig med 1—2 Dele Sand, til Luftmørtel med 2 4 D. Sand. Jo mere der anvendes af band o. ]., des ringere bliver sædvanlig Styr- ken ror at oønaå.å-t-faa-en -mod Hav vandets indflydelse mere modstandsdygtig- Cement- mørtel har man iSie senere Aar i Danmark •remstillet og any^ndt d-eii. saakaldte Moler- fe in e n t, der er Pønlaiidceineiit; omhyggelig blandet med 25—30 %^fi^.pUlyérisej^É-'Moler Magnesia cement kaldes dels Sorel’s Cement (se ndf.), dels en Slags Romancement, der faas ved Brænding af naturligt forekom- mende lerholdig Dolomit, d. v. s. Kalcium- karbonat med et større eller mindre Indhold af Magniumkarbonat. Cementen kaldes ogsaa P o 1 o m i t c e m e n t. Fremstillingen sker paa forskellig Maade, eftersom disse Forbindelser indeholder mere eller mindre Ler. Naar der kun findes lidt Ler, brændes Dolomiten ved en forholdsvis lav Temperatur, saaledes at Hovedsagelig kun Magniumkarbonatet mister sin Kulsyre, medens Kalciumkarbonatet, som forekommer sammen dermed, beholder den største Del af Kulsyren. Indeholder Dolomiten Herimod meget Ler, brændes den stærkere, ?JPtre.nt som Romancement, saaledes at der ’Kke indtræder nogen Sintring. Efter Bræn- dingen bliver Cementen i begge Tilfælde fint Pulveriseret. Cementen gaar i Handelen som næsten hvidt Pulver, der som Regel efter uarørmg med Vand stivner i Løbet af 10—30 vnnutter. Medinacement er en Art Mag- nesiacement. Hvad der i daglig Tale kaldes JWnesiacement, er imidlertid ikke den her S1V1?e Vare’ men Sorel’s Cement, som om^a^es ’ den følgende Gruppe. foruden de nævnte egentlige Cement- o. ler kaldes i daglig Tale en stor Mængde ørener Cement, selv om de ikke besidder alle X°penfo,r nævnte, for Cement karakteristi- eEgenskaber. Blandt saadanne kan nævnes rri * e, s Cement eller Magnesiace- ni1i,n • som ^aas ved Blanding af brændt, fint enseret Magnesit (Magniumkarbonat) med | en koncentreret Opløsning af Magniumklorid eller med Magnium-, Zink- eller Aluminium- sulfat, undertiden med Tilsætning af Blyace- tat. Stofferne forener sig under en meget stærk Varmeudvikling hurtigt til Magniumoxy- klorid eller tilsvarende Dobbeltsalte, der stiv- ner under Dannelse af en meget haard Masse. Denne er ikke modstandsdygtig overfor Van- dets Paavirkning og kan derfor ikke uden Imprægnering bruges til Bygningsarbejder, hvorimod den, da den ved Støbningen udfyl- der Formene meget godt og siden kan mod- tage en smuk Politur, egner sig udmærket til mindre støbte Genstande, til Kit for Metaller og Porcellæn, til Tandkit, til Fremstilling af kunstig Smergelsten o. 1. Sorel’s Cement spil- ler ogsaa en stor Rolle ved Fremstillingen af Gulvbelægninger og kunstige Bygningssten, til hvilket Brug den da blandes med Fyldstoffer som Savsmuld, Tørv, Asbest o. !., ofte under nisætning af Vandglasopløsning, eller de fær- dige Genstande imprægneres med Fernis; saa- ledes behandlede Sten er ret modstandsdyg- tige mod Atmosfærens Paavirkninger. Den bruges ogsaa til Fremstilling af de saakaldte Cajalitvarer (s. d.). Albolit fremstil- les ved at blande fint malet og sigtet, brændt Magnesit med amorf Kiselsyre. Naar denne Blanding udrøres med Vand, hærdner den til en gipsagtig Masse, og naar den blandes med en mættet Opløsning af Magniumklorid og en Vandglasopløsning, giver den en meget haard Masse, , der kan anvendes til Kunststen. Scotts Cement fremstilles vod Brænding og paafølgende Pulverisering af en Blanding af Gips og Kalk. Ved Udrøring med lidt Vand stivner Pulveret til en stenhaard Masse, som har svagt hydrauliske Egenskaber. Den finder en Del Anvendelse til Fremstilling af Kunst- sten. Fanehjelms Cement faas ved Brænding af en Blanding af Kaolin og Kridt. Den har kun daarlige hydrauliske Egenskaber men bruges paa Grund af sin lyse Farve en Del til Bygningsornamenter og lyse Kunst- sten. Zink cement, der ogsaa undertiden kaldes Sorel’s Cement, faas ved Blanding af Zinkoxyd med en koncentreret Opløsning af Zinkklorid. Den har lignende Egenskaber som den ovenfor nævnte Sorel’s Cement og bruges paa samme Maade som denne, navnlig til Fast- støbning af Metaller i Sten og som Tand- kit. Tar i an cement, M ar mor c em en t, I ripol it se Gips. løvrigt bruges Beteg- nelsen Cement i Handelen om en Del forskel- lige Slags Kit (s. d.). Saaledes benævnes i Fodtøjfabrikkerne den meget anvendte Kaut- sjukopløsning altid »Cement«. Danmark indførte før Krigen c. 25 000 t næsten alt til eget Forbrug, og udførte c’ 172 000 t af indenlandsk og c. 300 t af uden- landsk Produktion. Den indenlandske Produk- tion var nærved % Mill. t. Norge indførte c. 24 000 t og udførte c. 8000 t af eget og c. ’ 1000 t af fremmed Fabrikat. Sverige ind- førte c. 17 000 t og udførte c. 111 000 t af eget Fabrikat. Cementkobber se Kobber. Cementmarmor bruges undertiden som Be- tegnelse for forskellige Slags Marmorimita- tioner, se Marmor. Cementstaal se .lær n. Cementsten er en teknisk Fællesbetegnelse for lerholdige Kalksten, der ved Brænding giver hydraulisk Kalk. De har et Indhold af 12*