Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cendres^bleues 180 Cerolin kg, efter Stettiner Usance = 51 kg og efter New Yorker Usance oftest = 50 kg. Centrumsbor se Bor. Cer se Cerium. Cera se Vo k s. . , Cerafanier kaldes halvt gennemsigtige Voks- relieffer, der fremstilles ved, at man støber, oftest farvet Voks, i Gipsforme. Cerasin se Gummi. Cerasine se Æg t er ødt Cerat, Ceratum, er en farmaceutisk Be- tegnelse for Salver o. 1., indeholdende Voks, C. cetacei = Cold cream. — C. ad labia — Læbepomade. — C. ad capillos Haarpomade. Ceratonia se Johanne sb rød. Cerealier er en Fællesbetegnelse for alle de dvrkede Kornsorter. Cerebrin se organoterapeutiske Mid- ler. Cerebrum liqvidum se organoterapeu- tiske Midler. Ceresin se O z o k e r i t. Cereusharpiks, P i t o h a y a h a r p i k s, ei en haard, brun, gennemsigtig Harpiks, der dannes i Barken af en mexikansk Kaktus, Cereus Thurber i, naar Planten dør. Den benyttes til Fernis, elektrisk Isolering o. a. Cerin bruges som Betegnelse for: 1) Cer es in. 2) den i Voks forekommende C e r o tin- syre. .. 3) forskellige voksgule Bjergarter, navnlig : for en Slags voksgul Agat, ogsaa kaldet C e r a g a t, og for en Slags Feld'spat, A1 a n 11. Cerise er den franske Benævnelse for Kirse- bær og benyttes i Handelen som Benævnelse for forskellige røde Farvestoffer, navnlig Tjærefarvestoffer (se Grenadin). Cerit er et Mineral med et stort Indhold at Cerium og tillige af Didym og Lanthan Det er rødligt med Haardhed 5,5 og Vægtfylde 4 9. Indholdet af Ceriumoxyd (eller dets bubsu- tuter) er 60—70 %. I Cerit blev det sjældne Metal Cerium første Gang opdaget. Det fore- kommer sammen med Glimmer og nornblenae i Gnejs ved Riddarhyttan i Vestmanland i Sve- rige. Om Anvendelsen se Cerium. Cerium, Cer, er et Grundstof, der henreg- nes til de saakaldte sjældne Jordarters Metal; ler Det fremstilles dels af Cerit, dels og i større Mængde af Mineralet Monazit, i hvilket det forekommer i Forbindelse med Fosforsyre, og som findes i meget betydelig Mængde, navnlig i Form af Monazitsand, i Brasilien os Nord Carolina. Ved Slag eller stærk Gnidning forbrænder de afrevne Dele af Metallet mea stærk Glans. Heraf benytter man sig vea Fremstillingen af py rof ore Legeringer, A u e r s t e n e, særlig C e r j æ r n med 70 /« Cerium og 30 % Jærn, der ved Slag afgiver Gnister, som kan tænde Gas, Benzin og Lun- ter, hvorfor de finder Anvendelse i Fyrtø’fr: I Form af Ceriumnitrat finder Metallet en udstrakt Anvendelse til Fremstilling af Net til Gasglødelys samt i Form af Oxalat ener . Sulf at bl. a. til Fremstilling af gule Farve ■ i Porcellænfabrikationen, Oxalatet (se uxai- • svre) ogsaa i Medicinen. Cerolan er en som Salvegrundlag anvendt, sammensmeltet Blanding af Voks, Lanolin Cerolin. et af Gær udvundet urent Fedtstof, danner ved almindelig Temperatur en s j, 60—70 % Kalciumkarbonat, medens Resten er 1 Aluminiumsilikat og andre Stoffer, saalecles . Eks Ferrioxyd. Cementsten forekommer navn- li^ i England og benyttes til Fremstillingen af Romancement. Særlig gode er Stenene ved Sheppey, der har følgende Sammensætning: 64,5 % Kalciumkarbonat, 18 % Kiselsyre, 7 % Aluminiumoxyd, 0,5 % Magnesia, 6 % Ferri- oxyd, 1 % Manganioxyd og 3 % Vand. Smign. Ortoceratitkalk. I Danmark findes saadanne Stenarter paa forskellige Steder. Paa Born- holm gaar Ortoceratitkalken under Navnet Ce- mentsten, og paa Mors gaar en Stenart, der her optræder i »Moler«-formationen, under samme Navn. Den findes' dels i Lag, dels som flade Klumper i Moleret og er opstaaet at dette ved, at Porerne i Leret er bievne ud- fyldte med Kalk fra gennemsivende Vand Ved Klintebjerg i Odsherred forekommer der i tirus talrige Blokke af Orønsandsten (s. d.), der navnlig tidligere er anvendt til Cementfabri- ko tion Paa stærkt kalkholdigt Moræneler har der for en Del Aar tilbage været drevet en Cementfabrik ved Ringsted. Cementsten bruges ogsaa som Betegnelse for de af Cement fremstillede Kunststen (s. d.). Cendres bleues se Bjergblaat. Cendre verte se B j e r g gr ø n t. Cent er i forskellige Lande Betegnelsen for en Mønt, som er 1/ioo af Hovedmønten. Saa- ledes er i Holland 1 Cent = 0,01 Guiden = 1 499904 Øre, i Nordamerika og paa de dansk- vestindiske Øer er l Cent == 0,01 Dollar = 3,7315 Øre; i Kanada er 1 Cent = 3,783 Øre. ' Cental er en nordamerikansk Vægt, som er = 100 engelske Pund = 45,36 kg. - Centavo er en syd- og mellemaanei ikansk j Mønt = 1/ioo af Hovedmønten, Peso eller Piaster. Den tilsvarende Mønt kaldes i Uruguay C e n t e s i m o. 1 Centesimo er en italiensk Mønt = 0,01 Lira (s d) * ^ Centigram er en Vægt i det metriske Sy- stem = 0,01 Gram (s. d). . Centiliter er et Rummaal i det metriske by- stem = 0,01 Liter (s. d.). Centime er en belgisk og fransk Mønt = O’°Centimeter/et Længdemaal = 0,01 Meter Centime er en spansk Mønt = 0,01 Peseta ^Centinaio er den italienske Benævnelse paa 1 Centner; 1 C. m e t r i c o er = 100 kg. Centner af det latinske centum = 100 er en i Skandinavien, Tyskland og Østrig-Un- garn benyttet Betegnelse for en Handelsvægt, der oprindelig var 100 af vedkommende Lands Pund og altsaa forskellig i de forskellige Sta- ter I Danmark bruges Centner ofte endnu i denne Betydning og er da = 50 kg, medens i Østrig-Ungarn 1 Zen tn er, der betegnes Q, er _ 100 kg, og i Tyskland 1 Zentner er = 50 ks medens 100 kg kaldes »D oppelzent- n e r« og betegnes d z. 100 kg benævnes og- saa ofte 1 kg-Centner eller metrisk Centner. Tilsvarende Benævnelser i Ita- lien er C e n t i n a i o og C a n t a i o, i Eng- land Hundredweight, som er = 114 engelske Pund = 50,8024 kg og sædvanlig af- kortes til Cwt. I Nordamerika kaldes den tilsvarende Vægt Cental (s. d.). I Handelen regnes 1 Cwt. efter Triester Usance = 50,75