Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Cerons 181 C ha ni a s blød, gullig eller gulbrun Masse med en svag '•Særlignende Lugt og bruges i Medicinen mod Furunkulose; det virker ogsaa svagt afførende. Cerons se B o r d e a lix v in e. Cerosin, det samme som Ceresin se Ozo- k e r i t. Cerotin se Voks. Cerotinsyre se V o k s. Certosa se Chartreuse. Certosamosaik, en Slags Elfenbensniosaik, som benyttes til Indlægning i Møbler, og ved hvilken cle enkelte Smaastykker er simple geometriske Figurer, oftest Trekanter og Fir- kanter. Cerulein se C o e r u 1 e i n. Cerussa se B 1 y h v i d t. Cerussit (H v i d b 1 y e r t s) er et af Bly- karbonat bestaaende Mineral med 83,5 % Bly- oxyd. Det har høj Vægtfylde, 6,5, stærk Glans og Lysbrydning og en stor Rigdom paa Kry- stalformer. Det krystalliserer rombisk, isomorf med Aragonit og har graahvid Farve. Det opstaar overalt ved Forvitring af Blyglans og er en rig Erts til Udvinding af Bly, hvor det forekommer i større Mængde, f. Eks. flere Steder i Mellemeuropa, i Rusland o. fl. Steder. Cerutter se Cigarer. Ceryialkohol se Voks. Cetaceum se H v a 1 r a v. Cetin se H v al r a v. Cetinsyre se P a 1 m i t u^s yxie;. ’ , Cetrarin se I s 1 a n d s k M o Ceylanit (Pleonast) ei( en sort Varietet af S p i n e 1 (s. d.), sorts pin e 1. Ceylon-Chrysolit er gulgrøn Tu r m a 1 i n, der sælges som C h r y s o 1 ---- Ceylonfibre, Handelsbetegnelser Kokos- trævler fra Ceylon. Ceylonkatteøje er en Varietet af Chry- soberyl (s. d.). Ceylonmos se A g a r-A g a r. Ceylonolie se Kokosnød olie. Cg og Cgr, Forkortelser af Centigram. Chaberts Olie, Oleum contra Taeniam C h a b e r t i, fremstilles ved Destillation af en Blanding af 1 Del raa Hjortetakolie og 2 D. I’erpentinolie og har været brugt i Medicinen mod Bændelorm. Chablis er en meget god, hvid Bourgogne- vin, som er fyldig med en fin Buket. Den be- nyttes meget til Fremstilling af musserende Vin. Chacoli, en god, spansk Rødvin fra Provin- sen Biscaya. Chagny, en rød Bourgognevin af 3. Klasse, der dyrkes ved Byen af samme Navn. Chagrin (af det tyrkiske Saghri = Ryg) kaldes en Slags, paa særlig Maade tilberedt Læder, der udmærker sig ved en ejendomme- lig Narv. Det fremstilles i Astrakan, Konstan- tinopel, Persien og fl. St. af de omhyggeligt rensede Rygstykker af Æsels- og Hestehu- der, der efter at være udblødte i Vand ud- spændes i en Ramme, lægges paa Jorden med Kødsiden nedad og bestrøs med de smaa, me- get haarde Frø af den almindelige Qaasefod eller Mælde, Chenopodium albu m, der trædes eller valses ned i Skindene. Disse bli- ver derefter tørrede, de fastsiddende Frø ijærnes ved Udbankning, og de ophøjede Dele mellem de af Frøene frembragte Fordybninger skrabes bort med en Kniv. Huderne bliver derefter igen opblødte, og alle de Steder, hvor Kornene har sammentrykt Huden, vil da bulne stærkere ud end de afskrabede tynde Dele, hvorved der opstaar en Mængde smaa For- højninger, som holder sig ved den paaføl- gende Garvning. Det færdige Chagrin farves med en Mængde forskellige Farver, dog of- test grønt med Kobbersalte, og benyttes ho- vedsageligt paa Produktionsstederne til Ske- der, Betræk paa Æsker o. 1. Hvad der her gaar i Handelen under Navn af Chagrin, er som Regel fremstillet ved Behandling af for- skellige Skind, navnlig Gedeskind eller Cor- duan, mellem kornede og paa anden passende Maade mønstrede Kobbervalscr eller Presser, men det er af langt ringere Kvalitet end det ægte Chagrin, hvorfra det navnlig adskiller sig ved, at Overfladen let skaller af. Paa samme Maade fremstilles ogsaa det saakaldte C h a g r i n p a p i r, der navnlig benyttes til Bogbind. Chagrin benyttes ogsaa som Betegnelse for en Slags nopret Silketøj, ligesom ogsaa for en Slags smalle Silkeborter, ofte med ivævede Guld- eller Sølvtraade. Chagualgummi, Magiieygummi eller M a y u a y g u m m i, er en Slags Gummi, der faas af en i Sydamerika voksende, til Ana- nasfamilien hørende Art Puya. Den kom- mer i Handelen som Brudstykker af Knold- form eller, oftere, af hul, cylindrisk Form, der paa den indvendige Side har parallele Læng- destriber, som er Aftryk af Plantens Stængel- overflade, ligesom man der hyppigt finder jShiaiastykker af Stænglens Overhud. Gum- er som Regel topasgul og gennemsigtig, sjældnere uigennemsigtig og fyldt med smaa Liiftblærer. Den har omtrent samme Haard- hed som arabisk Gummi, men er noget mere sej end denne og indeholder en meget bety- delig Mængde Bassorin, saaledes at den kun delvis opløser sig i Vand paa lignende Maade som Tragant. Den finder Anvendelse i Tøj- trykkeriet. Chairfarvet kaldes Glacéskind, der efter en omhyggelig Glatning, f. Eks. ved Hjælp af Pimpsten, paa Kødsiden cr farvet, sædvanlig ved Neddypning i Farvevædsken. Chakazzi se Kopal. Chaldron er 1) en Vægtenhed, der benyt- tes ved Udvejning af Stenkul i England. Den er i London = 24 Cwts = 1219,26 kg., i New- castle 53 Cwts — 2692,53 kg. 2) et Maal for forskellige tørre Varer = 256 Imp. Gallons = 1163,776 1. 1 Chaldron deles i 8 C o o m. Chalkocit se K o b b e r g 1 a n s. Challons, et let, kipret Uldtøj, der væves af haardt Kamgarn, og som ofte ved varm Ka- landring er gjort glinsende paa Retten. Det benyttes hovedsagelig til Teaterkostumer os i ringere Mængde som Forstof. Chally, en Slags Uldmusselin med Kæde af Silke og Islæt af blød Kamuldgarn. Det for- synes baade med vævede og paatrykte Møn- stre og bruges navnlig til Damekjoler, Tør- klæder o. 1. Chalossevine, røde os hvide, faas fra De- partementet Velante og udføres navnlig over Bayonne, hvorfor de undertiden kaldes Bayonnevin e. De hvide Chalossevine er som Regel bedre end de røde, der ofte har en meget bitter Smag. Chamas er en god Rødvin, som dyrkes i Nærheden af Vienne i Depertementet Isére, og som ligner Bourgogne,