Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Chamberlandfilter 182 Champagnevine Chamberlandfilter er et hult Legeme af tæt, haardtbrændt, uglaseret Porcellæn i Form af en Cylinder, der er lukket i den ene Ende og ved den anden forsynet med et for Paasæt- ning af en Kautsjukslange bestemt, glaseret, snævrere Rør. Filtreringen foregaar udven- dig fra ind i Cylinderen, saaledes at Uren- hederne afsætter sig paa dennes Yderside, hvorved Rensningen bliver let. Da det paa Orund af sin store Tæthed er i Stand til at tilbageholde Bakterier, bruges det til Frem- stilling af sterilt Drikkevand og andre sterile Vædsker, som presses derigennem under et vist Tryk; men det maa derved erindres, at Bakterierne efterhaanden vokser ind gennem Filtret, hvorfor dette ret hyppigt maa renses og steriliseres paany for at kunne virke sikkert. Chambertin er en af de fineste røde Bour- gognevine af 1. Klasse, der udmærker sig ved en behagelig, krydret Buket og en fortrinlig Smag. Chamberyvine. meget gode Rødvine fra Om- egnen af Byen af samme Navn i Departemen- tet Savoie. De er kraftige, velsmagende og har en smuk Farve. Chambolle er en meget god, fyldig og hold- bar Bourgognevin, der dyrkes i Omegnen af Nuits, hvorfra den udføres. Chamery se Champagnevine. Chamois er dels Betegnelse for semsgar- vede Gemse-, Qede- eller Faareskind af en gulrødlig Farve, dels Betegnelse for selve denne Farvenuance. Chamotte, C h a r m o 11 e, er brændt og knust ildfast Ler, der i denne Tilstand benyttes som Tilsætning til det raa, ildfaste Ler, naar dette skal benyttes til Fremstilling af de saa- kaldte Chamottesten, andre C h a m o t- tevarer, Chamotte mørtel o. 1. Cha- mottevarer fremstilles ved Blanding af Cha- motte med ildfast Ler, bedst af samme Slags som den, hvoraf Chamotten er brændt, hvor- efter Massen formes. Skal Stenene bruges paa Produktionsstedet, hvilket ikke sjældent er Tilfældet, idet mange af de Fabrikker, der benytter Chamottesten til deres Ovne, selv fremstiller disse, kan de bruges i lufttør Til- stand, men til Transport maa de først bræn- des. Saadanne Chamottesten i mangfoldige Former og Størrelser bruges dels til Op- muring af Ovne, dels til Udforing af saadanne, medens andre Chamottevarer er Smeltedig- ler, Retorter til Brug i Gasværkerne, Kapsler til Porcellænfabrikkerne m. m. Tilsætningen af Chamotten til det ildfaste Ler sker for at gøre dette magrere, for at de fremstillede Varer ikke saa let skal revne, og samtidig gøre dem stærkere. Foruden af selve Cha- mottens Haardhed afhænger Ildfastheden selv- følgelig først og fremmest af den anvendte Lers Ildfasthed, men den er ved gode Cha- mottevarer saa stor, at disse uden at for- andre Form kan taale stærk Hvidglødhede; se iøvrigt Ler. Da Chamottevarer let ind- suger Fugtighed og revner, naar de opvarmes uforsigtigt i fugtig Tilstand, maa de opbeva- res nogenlunde tørt, ligesom f. Eks. Kakkel- ovne, der er udmurede med Chamottesten, maa udtørres ved en forsigtig Opvarmning, første Gang de tages i Brug. Til Opmuring af Chamottesten anvendes den saakaldte Cha- mottemørtel, der bestaar af ildfast Ler, der er gjort mager ved Indblanding af Chamotte- pulver. Champagnevine kaldes de Vine, der faas fra den tidligere Provins Champagne, der nu indbefatter Departementerne Ardenne, Marne, Aube og Haute-Marne. Af disse leverer De- partementet Ardenne dog kun ringere Sorter, der ikke udføres, Haute-Marne og Aube leve- rer bedre Sorter, der dog hovedsagelig for- bliver i Landet, medens de bedste Vine o,g de, der udføres, faas fra Departementet Marne. Det er hovedsagelig de musserende Cham- pagnevine, der udføres, medens de saakaldte Vins nonmousseux saa at sige ikke kommer udenfor Frankrig. Iøvrigt skelner man efter Farven mellem hvide, røde og ro- senrøde Vine, der dog alle faas af blaa Druer, de hvide ved, at man straks efter Indsamlin- gen udpresser de hele og ubeskadigede Druer og fjærner Skallerne, Efter Voksestederne skelner man mellem Vins de la m o nt a g- n e eller Bjergvine; som navnlig dyrkes i Bjergegnene omkring Rheims, og Vins de la terre de St. Thierry, som vokser i de lavere liggende Egne ved Marne. De sidst- nævnte er sædvanligt de bedste. Af de r ø d e Vine henregnes til 1. Klasse Ve r z y, Ve r z e n a y og Mailly, der alle udmærker sig ved en meget smuk Farve, Fylde og Buket og en meget fin Smag. Bouzy, der faas fra den sidste Del af den Bjergkæde, der leverer Vins de la montagne, er ligeledes en fortrinlig Vin, der navnlig ud- mærker sig ved sin fine Smag. St. Thierry minder med Hensyn til Farve og Buket om de bedste Bourgognevine, men er betydeligt let- tere end disse. Til 2. Klasse hører Haut- villiers, Mareuil, Dizy, Pierry, Epernay, Br im on t, Tessy, Ludes, Chigny, Rilly, Villes-Aillerand. Cumiéres er ligeledes en meget god Vin, men den har mindre Fylde og holder sig kun i 3—4 Aar. Til 3. Klasse hører Ville de Mange, E c u e i I, Chamery, der er me- get holdbar, endvidere de noget ringere Sor- ter Avena y, Champillon og Damer y, som vokser ved Floden Marne. Til 4. Klasse hører nogle ringere Sorter fra Egnene om- kring Epernay og Rheims. Af de hvide Vine hører til 1. Klasse: S i 11 e r y, der vokser c. 15 km fra Rheims, og som udmærker sig ved sin fortrinlige Bu- ket. Den er ravfarvet og har en tør, noget bitter Smag. Fortrinlige Hvidvine faas ogsaa fra Ay i Nærheden af Epernay og fra det nærliggende Mareuil. Disse Steder har fortrinlige Vinbjerge, der er bekendte under Navnet De la riviere de Marne, og som leverer en fin, sprudlende Vin med en fin Buket, lettere og noget sødere end Sillery. Noget lignende er Vinene fra Bouzy og Dizy, af hvilke sidstnævnte ofte sælges un- der Navn af Ay. P i e r r y er noget ringere, meget tør og holdbar. De hvide Epernayvine er som Regel simplcre, dog leverer enkelte Bjerge navnlig dc saakaldte du Closet Vine, der kan komme paa Højde med Ay. Til 2. Klasse regnes sædvanlig Cramant, Avise, Oger og Le Menil. Ved Indhøstningen af Druerne udpiller man altid Druer af samme Modenhedsgrad og af- plukker kun, hvad der kan behandles samme Dag. Den første Presning giver den bedste Most, den saakaldte Vin cl’é 1 i t e, Vin de