Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Champillon 184 Chevillere Reglen er kort og ikke udpræget knoldet ved Grunden samt forsynet med en Ring af veks- lende Tykkelse. Fællessvøb findes ikke. Kødet er hvidt, fast og forandres ikke ved Henlig- gen i Luften. De i Danmark almindeligste Arter er A g e r-C hampignon og Mark- Champignon, der ogsaa kaldes »æ g t e« Champignon, og som ofte er ret vanske- lige at skelne fra hinanden paa Grund af tal- rige Overgangsformer. Champignonen dyrkes i dertil indrettede Drivhuse eller i fri Luft ved Udplantning af den underjordiske Del af Plan- ten (»Løvet«, Myceliet) eller Udsaaning af Sporerne. I storartet Maalestok finder dette Sted i Nærheden af Paris i vidt forgrenede underjordiske Hvælvinger ved Montrouge, hvor Høsten finder Sted til alle Aarstider. Forsendelsen sker i henkogt eller i tørret og undertiden i pulveriseret Tilstand. — Beteg- nelsen Champignon bruges ogsaa om en Slags Badesvampe (se Svampe). Champillon se C h a m p a g n e v i n e. Champs er en fin, fyrig, hvid Bourgognevin fra Omegnen af Auxerre. Chanar seGourlieatræ. Chandoe, C h a n d u se Opium. Changeants kaldes forskellige kiprede Stof- fer, oftest af Silke med forskelligt farvet Kæde og Islæt. Tøjet faar sit ejendommelige irise- rende Udseende ved Lysets Spil paa de for- skelligt farvede skraa Striber, af hvilke Kæde- striberne paa Retten ligger noget lavere end de brede Islætstriber. Ganske den samme Effekt, undertiden endogsaa betydeligt stær- kere. kan ogsaa frembringes ved Farvning med en Del forskellige Tjærefarvestoffer. Chapelle se Bourgognevine. Chappe kaldes Garn, spundet af Flossilke. Chaptalisering kaldes den Behandling af Vinene, som tjener til at formindske Mostens Syreindhold i daarlige Aargange, og som be- staar i en Tilsætning af Marmor eller Kridt og Sukker. Se iøvrigt V i n. Charas se Hamp, indisk. Chardonnetsilke se Kunstsilke. Charantenay. en rød Bourgognevin af 4. Klasse fra Omegnen af Villefranche. Charentevine kaldes de sædvanlig ret ordi- nære Vine, der dyrkes ved Floden Charente, og som med Undtagelse af Borderivinene (s. d.) udelukkende anvendes til Fabrikation af Kognak (s. d.). Charlemagne se Bourgognevine. Charlotter eller Skalotter se Løg, Charmes se Bourgognevine. Charmotte d. s. s. Chamotte (s. d.). Charpi, L i n t, L i n t e u m c ar p t um, kal- des dels et løst vævet, paa den ene Side stærkt opruet Bomulds- eller Hørgarns-Flo- nel, dels opirævlet gammelt Linned, der navn- lig tidligere benyttedes i stor Mængde som Forbindstof (s. d.). Charqiie kaldes en Slags Kødkonserver, der bestaar af indtørret Kød. Charta er den latinske Betegnelse for P a- p i r. C. bibulæ — Filtrerpapir. — C. cerata =• Vokspapir. — C. exploratoria = Prøvepapir. — C. medicamentosa = Medikamentpapir. — C.nitrata = S a 1- peterpapir. —• C. paraffinata = P a r af- fin p a p i r. — C. pergamena == Per ga- rn entpapir. — C. Rigolot, sinapisata = Sennepspapir. Chartaux se Bourgognevine. Chartreuse, C e r t o s a, er en Likør, paa hvis Tilberedning der haves en Mængde for- skellige Opskrifter. Den fineste faas ved, at man rektificerer en Blanding af talrige Urter med Alkohol, afdestillerer denne, rektificerer Destillatet og tilsætter en kogt Sukkeropløs- ning. Den fremstilles imidlertid ogsaa ofte ved Tilsætning af en Del æteriske Olier og Alko- hol til en saadan Sukker@<pløsning, og som Eksempel paa en Opskrift af denne Art kan nævnes: 24 Dele Angelikaolie, 3 D. Cajeput- olie, 1 D. Kalmusolie, 2 D. Nellikeolie, 2 D. Korianderolie, 3 D. Isopolie, 4 D. Muskatnød- olie, 3 D. Melisseolie, 3000 D. 95 % Alkohol, 1200 D. Sukker og 1800 D. Vand. Chassagne se Bourgognevine. Chaulmoograolie, Luer abanolie, under- tiden kaldet Gynokardiaolie, faas af Frøene af den i Ostindien og Kina voksende Taraktogenos Kurzii ved Presning eller Ekstraktion. Det er et ved almindelig: Temperatur fast, ved 22—23° smeltende Fedt- stof, der i frisk Tilstand er gult og næsten uden Lugt og Smag, men som ved Henliggen bliver brunt og faar en terpentinagtig Lugt. Det benyttes til Indfatning af Skind og til Fremstilling af det saakaldte A n t i 1 e p r o I, der anvendes ved Behandling af Spedalskhed. Checks er den engelske Betegnelse for smaamønstrede Bomuldstøjer og specielt for en Slags blaa- og hvidtærnet Lærred, der enten fremstilles af Hørgarn alene, Bomulds- garn alene eller en Blanding af begge. Cheddar se Ost. Chekanblade er de aromatisk lugtende Blade, ofte med Indhold af unge Skud, af den chilensiske, til Myrtefamilien hørende E u- genia Chekan. Drogen indeholder æte- risk Olie, Bitter- og Garvestof og anvendes i Medicinen mod Diarrhoe, oftest som et Fluid- ekstrakt. Chenas se Bourgognevine. Chenille kaldes en Slags bløde, laadne Snore, der har en temmelig lang Luv, strit- tende ud til alle Sider. De fremstilles paa den M-aade, at man først væver et bredt Baand, i hvilket Kædetraadene, som afveks- lende er af Hørgarn og Silke, ligger to og to sammen med bestemte Mellemrum, medens Islætten bestaar af blød og løst snoet Silke. Efter Vævningen skæres Baandet i Længde- strimler midt i Kædetraadenes Mellemrum, Hørgarnstraadene trækkes ud og hver Strim- mel bliver snoet omkring de resterende to Silkekædetraade, medens de samtidig holdes stærkt udspændte. Paa denne Maade kan de to Kædetraade holde tilstrækkelig fast paa den til begge Sider aabne Islæt til, at det hele faar den fornødne Fasthed. Chenille fa- brikeres i talrige forskellige * Kvaliteter og finder efter de vekslende Moder forskellig Anvendelse, f. Eks. til Strikning af Sjaler, Vævning af lette Portierer, Tæpper o. 1., navnlig tidligere ogsaa til kunstige Blomster o. 1. Sjældnere fremstilles de af Bomuld eller Hørgarn. Cherquemolles se Bast. Cherry Cordial se Kirsebærlikør. Cherryderries, simple Tøjer af Bomuld og Hørgarn, der hovedsagelig fremstilles i Eng- land. Chester se O s t. Chevillere kaldes den Fremgangsmaade i Silkefarveriet, hvorved man tilstræber at give