Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

og Haardhed, og paa samme grøn Bjergkrystal og grønne Chrysoberyl. er en guldlignende Legering, enten bestaar af 95 % Kobber Chlorodyne 186 Chrysolit Ammonium klorid, Salmiak. — C. hydrargyricum — Merku riklorid. — C. plumbicum —. B 1 y k 1 o r i d, — C. stibicum = Antimonklorid. Chlorodyne er et Arkanum, indeholdende flere meget stærktvirkende Stoffer, bl. a. Atropin, Morfin, Blaasyre, Kloroform og et Udtræk af indisk Hamp; det anvendes som Udtræk af indisk Hamp; det anvendes smertestillende Middel. Chlorogenin se A1 s t o n i n. Chokolade se Kakao. Chondrin se Lim. Chondrus Crispus se Carrageen. Chooriesmør se Bassiasmør. Choquettes, Kokoner af syge Silkeorme, der benyttes til Fremstilling af s. k. Affaldssilke. Chou-Chou, C h o-C h o er Frugterne af den til Græskarfamilien hørende S e c h i u m edule, der stammer fra Vestindien, men i de senere Aar dyrkes almindeligt i alle tro- piske og mange subtropiske Egne. Planten bærer Frugt allerede i det første Aar og skal senere aarlig kunne give 100 Frugter. Disse er paa Størrelse som en Melon, men er en- rummede og indeslutter kun et enkelt, meget stivelserigt Frø, af hvilket faas en Slags Arrowroot (s. d.). Ogsaa de meget store Rødder indeholder Stivelse og er spiselige. Frugterne er meget velsmagende og benyttes baade i frisk og syltet Tilstand. De slyn- gende Stængler indeholder talrige seje og elastiske Taver, der bringes i Handelen fra Réunion i Form af papirtynde, 0,5—1 cm brede Baand, og som navnlig benyttes til Frem- stilling af lette Sommerhatte. Christia er et ved Hjælp af Kromlim tættet Manilahamp-Papir, der anvendes paa samme Maade som Voksdug og Guttaperkapapir. Christiansdor er en ældre dansk Guldmønt, der omtrent indeholder 5,95015 g rent Guld og altsaa har en Guldværdi af omtrent 14,75 Kr. Naar disse Mønter er prægede under en Konge ved Navn Frederik, kaldes de ogsaa Frederiksdor. Christophlemetal er galvanisk forsølvet Ny- sølv. Chromas er den latinske Betegnelse for Kromater, kromsure Salte. C. kali- cus = Kaliumkr omat. — C. plumbicus — B 1 y c r o m a t. Chrysamin er et Azofarvestof, der kommer i Handelen enten som et gulbrunt Pulver eller en Dej og bruges til Gulfarvning af Bomuld. Chrysanilin se F o s f i n. Chrysarobin. Araroba depurata (æl- dre, urigtig Benævnelse: Chrysofan- syre, Acidum Chrysophanicum) er et Lægemiddel, der benyttes udvendig mod forskellige Hudsygdomme i Form af Salve eller blandet med Kollodium, Olie eller Trau- maticin. Det farver Huden brun og fremkal- der en Irritation, der kan strække sig ud over det med Chrysarobinpræparatet bedækkede Sted, og som undertiden kan medføre Udskil- ning af Æggehvide i Urinen. Indvendig frem- kalder det Brækning, Diarrhoe og Nyrebe- iændelse. Det stammer fra Andir a Ara- roba, et brasiliansk, 20—30 m højt Træ af de ærteblomstredes Familie, i hvis Ved findes lange Hulrum og Sprækker, fyldte med et mat gult Pulver (Bahiapulver, Po d’Ara- r o b a, Go a-P o w d e r), der udsat for Luf- tens Indvirkning efterhaanden bliver brunt -eller violet, og som danner Raamaterialet til Fremstillingen af Chrysarobin. Denne sker ved efter Frasigtning af indeholdte Træsplin- ter o. 1. at opløse i Benzol, filtrere, inddampe Filtratet og derpaa omkrystallisere Inddamp- ningsrestcn ved Hjælp af Iseddike. Præpa- ratet vil da være frit for uorganiske Be- standdele og ikke efterlade nogen Rest ved Glødning; det danner et let gult Pulver, som under Mikroskopet viser talrige naaleformede Krystaller, og som kan opløses af Benzol, Amylalkohol, Kulstofsulfid og varm Alkohol, men ikke af Vand. I Ammoniakvand og Kali- lud opløses det og omdannes ved Luftens Ilt til Chrysofansyre, hvorved Vædsken antager en brunrød Farve. Af denne Opløsning kan Chrysofansyre udskilles som et uopløseligt Bundfald ved Hjælp af Saltsyre. Chrysaurin se T r o p æ o 1 i n. Chrysoberyl er et Ædelstens-Mineral, der bestaar af Beryljord og Aluminiumoxyd. Dens Haardhed er 8,5 (større end Topasens) og Vægtfylden 3,7. Dens Navn betyder den gyldne Beryl eller G u 1 d b e r y 1, som den undertiden benævnes. Den forekommer ind- vokset i Granit eller Glimmerskifer i to Va- rieteter, en lys gulgrøn, orientalsk Chry- s o 1 i t, og en smaragdgrøn, i gennemfaldende Lys rød, Varietet, der kaldes A 1 e x a n d r i t. Den lyse Varietet forekommer i Sand i Bra- silien, paa Ceylon og Borneo, Alexandriten i Ural. En Varietet, der ved at ses i en be- stemt Retning har et ejendommeligt blaaligt Skær, kaldes C y m o f a n. Hos nogle Styk- ker opstaar der paa Grund af mikroskopiske Indeslutninger et svævende Skær, i Lighed med! Bjergkrystalvarieteten Katteøje. Saa- danne Sten er mørke eller næsten uigennem- skinnelige og kaldes C h r y s o b e r y 1-Katte- ø j e, C e y 1 o n-K a 11 e ø j e eller o r i e n- talsk Katteøje. De reneste og smukke- ste mørkegrønne Chrysoberyller slibes lige- som Diamanter til Ring- og Naalstene. Cy- mofanen slibes sædvanlig æg- eller linsefor- met og gives undertiden et Underlag af Guld- folie. Under Navn af Chrysoberyl gaar un- dertiden Chrysolit og Topas i Hande- len; den første har dog baade mindre Vægt- fylde og ringere Haardhed, den sidste kendes ved, at den bliver elektrisk ved Opvarm- ning. Kvart s-K a 11 e ø j e kendes ogsaa fra orientalsk Katteøje ved sin min- dre Vægtfylde Maade kendes Glasflusser fra Chcysochalk der sædvanlig ----------------------- og 5 % Tin eller af 90 % Kobber, 8 % Zink og 2 % Bly. Chrysofenin er et Azofarvestof, der kommer i Handelen som et orangegult Pulver, der er tungt opløseligt i koldt Vand, let i varmt, med rødgul Farve, og som bruges til Gulfarvning af Bomuld. Chrysoiorm, Hexametylentetramindibrom- jodid, er et ved Saarbehandlingen anvendt, lysegult, svagt af Jod lugtende Pulver, der er uopløseligt i Vand, Alkohol og Æter. Chrysoin se T r o p æ o 1 i n. Chrysolit eller ædel O 1 i v i n er et lyst gulgrønt, klart, gennemskinneligt Mineral (be- staaende af Magniumferrosilikat). Dens Haardhed er 6,5—7 (mindre end Kvartsens), Vægtfylden c. 3,4- Den anvendes meget som Ædelsten, rimeligvis paa Grund af sin varme