Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Chrysopras 187 Cigarer farve, der er oliven- eller gulgrøn, underti- den med et brunligt Skær; Farven kan gøres lysere ved en forsigtig Udglødning. Den sli- bes i Form af Rosetter, Taffelsten, Trappe- sten eller Karbunkler til Ring-, Naalsten o. 1., og staar i Værdi omtrent lige med Topas. Som Findesteder angives Ceylon, Pegu, Birma, Nilens øvre Løb og Brasilien (i Flod- sand); andre mener, at alle de Chrysoliter, der gaar i Handelen, hidrører fra antike Smykker. I Ædelstenshandelen kaldes den stundom Peridot. Ved sin større Haard- hed skelnes Chrysolit fra Apatit, Epidot og Diopsid, der undertiden sælges under dens Navn. C e y 1 o n-C h r y s o 1 i t er Turmalin af grøngul Farve. Fra Chrysolit kendes den ved sin større Haardhed og mindre Vægt- fylde. Grøn Granat, der ogsaa sælges som Chrysolit, er haardere og tungere end denne. Undertiden gaar slebet, gulgrønt Glas under Navnet falsk Chrysolit eller »Obsi- dian«. Orientalsk Chrysolit er ægte Chrysoberyl (s. d.), der kendes ved sin større Haardhed og Vægtfylde. Chrysopras er en Art Kalcedon, der er grønfarvet paa Grund af et Indhold af Nikkel- oxyd. Sædvanlig er Farven æblegrøn, men gaar undertiden over til oliven- og livjcfeføn. Ved at udsættes for Varme eller Sollys^-f" lang Tid kan Farven bleges, men kan atter tiltage i Styrke, om Chrysoprasen opbevares paa et fugtigt Sted, f. Eks. omviklet med fug- tig Bomuld. Den er gennemskinnende og har Haardhed og Vægtfylde som Kalcedon. Den modtager en smuk Politur og er den værdi- fuldeste af Kalc&donvarieteterne. I Middel- alderen var Chrysopras mellem de Stenarter, der anvendtes til Stenmosaikarbejder; en Mængde pragtfulde Stykker deraf findes saa- iedes i de kostbare Mosaikvægge i Prags Domkirke. Nutildags anvendes den til mang- foldige Slags Smykker, Signeter, Daaser, Stokkeknapper, Ring- og Naalsten. Ved Ind- fatning faar den sædvanlig et Underlag af grpn Folie eller af Spanskgrønt og Mastix. Mineralet eftergøres ved Glasflusser. I Sten- sliberierne i Oberstein an der Nahe behand- les almindelig, hvid Kalcedon med en grøn Nikkelopløsning og afsættes som »Chrysopra- ser«, der ganske ligner de ægte. Chrysopras forekommer flere Steder i Schlesien (i en Serpentinbjergart), i Oregon i De forenede Stater (dels i Serpentin, dels sammen med Kalkspat) samt Øst for Katharinenburg i Ural. Chrysorin, Mosaisk Guld, M o s a i k- 8 u 1 d, er en guldlignende Legering, der be- siaar af 66—72 % Kobber og 34—28 % Zink, og som benyttes til forskellige Galanterivarer og Luksusartikler. Den danner bl. a. et godt Underlag for galvaniske Forgyldninger og be- nyttes paa denne Maadc ofte f. Eks. til Ur- kassetter. Chrysotil se S e r p e n t i n a s b e s t. Churcobark se Qarvematerialer. Churismør se Bassiasmør. Chymosin se O s t e 1 ø b e. Cibeber se Rosiner. Cibotium se Bar om e ts. Cicinolie se C u r c a s o 1 i e. Cjder se F r u g t v i n. Cigarer bestaar af Dæksbladet, som omgiver Vikkelen, der igen bestaar af Indlægget og Ombladet, og fremstil- les af Tobaksblade paa den Maade, at disse | først stænkes med eller dyppes i Vand, hvor- paa man lader dem henligge i 24 Timer, for at de kan blive tilstrækkelig bløde; herefter befries de for Hovedribberne, hvis Tilstede- værelse i Cigaren vilde frembringe en ujævn Forbrænding. De til Dæksblade bestemte Blade glattes omhyggeligt og presses, og Ho- vedribberne fjærnes ligeledes af disse. Ud- blødningen kan enten foretages med de en- kelte Bundter af Bladene særskilt, eller og- saa anbringes de hele Baller i store Tromler, hvorefter der tilledes Damp, hvorved Ballerne løsnes. Ved en derpaa følgende Afkøling for- tættes Dampen og gennemfugter derved Bla- dene. Den Tobak, der skal benyttes til Ind- læg, bliver derefter igen tørret, da Cigarer, fremstillede af fugtigt Indlæg, ikke vilde kunne trække. Til Indlægget benyttes dels smaa; tynde eller iturevne Blade, dels Af- faldet fra Tilskæringen af Dæksbladene, idet man ved Sammenblanding af forskellige To- bakssorter er i Stand til at variere Cigarens Smag. Den til en Cigar fornødne Mængde Indlæg ordnes derpaa paa et Omblad og rulles med Haanden sammen med dette frem og til- bage paa et Bord. Dæksbladene tilskæres i Form af en lang Strimmel paa langs af Bladet Qg rulles i fugtig Titstand i Skrueform op om Vikkelen, og endelig tildannes Spidsen og be- fæstes med et eller andet Klæbemiddel, me- dens den anden Entic afskæres med en Kniv. Bønne Fremstillinj^smaade, Haandarbejdet, kræver stor Øvelse og betinger derfor en høj Arbejdsløn, men døn er uundværlig ved finere Cigarer. Til almindelige eller simplere Varer benyttes derfor meget de saakaldte Vikkel- maskiner, der bestaar af todelte Forme med oftest 20 Udhulinger, tildannede efter de for- skellige Cigarers Form og Størrelse, i hvilke de løst sammenlagte Vikler indlægges, hvor- efter det hele presses, oftest saaledes at flere Forme er anbragte i en Presse og holdes un- der Tryk i Løbet af 24 Timer. Viklerne er derved bievne saa faste, at Omlægningen af Dæksbladet ikke fordrer nogen særlig Øvelse. Undertiden anvendes i Stedet, for disse Ma- skiner saadanne, i hvilke..Ombladet ved Hjælp af et Baand rulles om Indlægget paa lignende Maade som i de almindeligt kendte Haand- cigaretmaskiner. Arbejdet afsluttes med en Sortering, Pakning og Lagring. Lagringen og den dermed forbundne Tørring bør ikke fore- gaa for hurtigt, hvorved Kvaliteten vil lide. Bedst er det at foretage Tørringen ved al- mindelig Temperatur, ikke i særlig opvarmede Tørrestuer, men da dette tager lang Tid, an- vendes det kun sjældent. Sorteringen finder dels Sted efter Kvaliteten, hvorved skelnes mellem Flor prima, secund a og ter- ti a eller Udskud, og dels efter Farven: oscuro, maduro. Colorado maduro, Colorado og Colorado claro, af hvilke sidstnævnte er de lyseste. Ved Fremstillingen af Cerutter, især paa Manila, omlægges Dæksbladet efter Længden, ikke skrueformet, og befæstes med et Klæbemiddel, hvorefter den svagt koniske Cigar afskæres for begge Ender. Hvad det ved Fabrikationen særlig kommer an paa, er at vælge den rette Blan- ding til Indlægget. Til Dæksbladet, der ofte koster lige saa meget som selve Vikkelen, kan kun de bedste Blade med tynde Sideribber benyttes, og man regner, at ved en god Høst kun c. 1 % af Udbyttet giver Dæksblade. Al-