Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cigaretter 188 Cikorie mindelig benyttede Kombinationer er f. Eks. til bedre Sorter Cigarer: Habana Dæksblad med samme Omblad og Indlæg, St. Felix Dæksblad med Habana eller fin Cuba eller med St. Felix blandet med Habana som Ind- læg, eller Sumatra eller Java Dæk med Ind- læg af Habana, Cuba, St. Felix eller Brasil eller Blandinger af disse. Til ringere Sorter benyttes hyppigst som Dæksblade Seedleaf, Columbia, simplere Java eller Domingo, til Omblad Seedleaf, Brasil, Domingo, hollandsk eller tysk Tobak, og til Indlægget Brasil, Seedleaf og Affaldet fra Dæks- og Omblade. Til de simpleste Cigarer benyttes ikke sjæl- dent hollandske Dæksblade med Indlæg af de simpleste Tobakssorter og Affald. Den langt større Finhed, som de fra Habana im- porterede Cigarer besidder fremfor de i Europa ogsaa af Habanatobak fremstillede, skyldes en særlig Eftergæring, som Bla- dene der undergaar, efter at de har været befugtede, og som bevirker Dannelsen af sær- ligt aromatiske Stoffer. Ved denne Eftergæ- ring stiger Temperaturen saa stærkt, at der samtidig finder en Tørring Sted, som her i Europa maa frembringes ved kunstig Varme eller ved Ophængning i Tørrestuer. Denne Eftergæring skyldes særlige Svampe, som man har gjort Forsøg paa at rendyrke for at benytte dem ved Gæring af andre Tobaks- sorter, uden at det dog hidtil paa dette Om- raade er lykkedes at naa et virkelig tilfreds- stillende Resultat. Se iøvrigt Tobak. De ægte Habanacigarer betegnes oftest efter de paagældende Firmaers Navne og benævnes endvidere efter Formen som L on dr es, der er smaa, Trabucos, spidse foroven og brede forneden, Trabucillos, samme Form, noget mindre, Pr en s ad o s, lange og flad- trykte, Caballeros, Cilindrados etc. De saakaldte Plantagecigarer var op- rindeligt fremstillede paa Voksestederne af den fineste Tobak og derfor, til Trods for deres oftest meget mangelfulde Rulning, sær- lig eftersøgte. De efterbøres imidlertid nu ofte af simpel Tobak og har derfor tabt deres Renommé. Danmark indførte i de sidste Aar før Krigen c. 143 t Cigarer og c. 136 t Cigaretter og udførte c. 50 t Cigarer og c. 3 t Cigaretter af egen og c. 8 t Cigarer og henimod 1 t Ci- garetter af fremmed Tilvirkning. Produktio- nen androg: af Cigarer og Cigarillos c. 340 Mill. Stkr., af Cigaretter c. 270 Mill. Stkr. Norge indførte c. 159 t Cigarer og Cigaret- ter og udførte c. It. Sverige indførte c. 485 t Cigarer og Cigaretter og udførte c. 1 t Cigaretter. Cigaretter fremstilles af fintskaaren, oftest tyrkisk eller amerikansk Tobak, der anbrin- ges i et Hylster af Cigaretpapir. Hertil bru- ges en Slags meget fint, ulimet Kludepapir, der for den langt overvejende Dels Vedkommende fabrikeres i Frankrig. Undertiden faar dette ogsaa en Tilsætning af fintmalede Tobaksblad- ribber, ligesom man ogsaa har fremstillet Ci- garetpapir udelukkende af disse. Man skelner navnlig mellem Cigaretter med og uden Mund- stykke. Begge Slags fabrikeres dels for Haan- clen, dels paa Maskiner, men Cigaretter med Mundstykke dog oftest for Haanden paa den Maade, at den nødvendige Mængde Tobak lægges i et lille Messingrør eller rulles i et Stykke Pergamentpapir og derefter skydes ind i det færdige Hylster, hvorefter Mundstykket sammenrulles af et langagtigt, trekantet ud- skaaret Stykke Papir og ligeledes skydes ind i Hylstret. Hylstrene fabrikeres paa særlige Maskiner, af hvilke nogle ikke bevirker Ran- denes Sammenhold ved et Klæbemiddel men derved, at Randene falses over hinanden. Til Fabrikation af Cigaretter uden Mundstykke haves talrige Maskiner, ved nogle af hvilke Tobakken først tildannes i Form af en lang Snor, der dernæst føres igennem et Rør, hvor det omvikles af endeløst Papir, som er for- synet med Gummi, hvorefter Cigaretterne af- skæres i den rette Længde. Som en Mellem- ting mellem disse to Arter Cigaretter staar Cigaretter uden egentligt Mundstykke, men forsynede med et lille Mundbid af tynd Kork, uægte Guldpapir, Straa e. 1. Paa lignende Maade som Cigaretter fremstilles de saakaldte Cigarillos, der i Stedet for Papir har et tyndt Tobaksblad. — Angaaende Ind- og Ud- førslen se Cigarer. Cigarkassetræ se Cedertræ. Cikorie (Cichdrie; Chicory, Suc- cory; Chicorée; Cichorium) er en Slægt af de kurvblomstredes Familie, af hvilke en Slags, E n d i v i e n, C. E n d i v i a, dyrkes for Bladenes Skyld, der anvendes som Salat,, medens en anden Art, den almindelige eller vilde Cikorie, C. I n t y b u s, dyr- kes for Rodens Skyld, idet denne benyttes, som Kaffesurrogat. Det er en fleraarig Urt, der i det første Aar udvikler en lang, kraftig, hvid, bitter Rod, der er rig paa Mælkesaft, og kun en lille Bladroset, hvilken i det følgende Aar udvikler sig til en buskagtig Urt med ind- til 1 m lange, stive, ru Stængler med lyseblaa Blomster. Planten er almindeligt vildtvoks- ende, navnlig ved Vejgrøfter, men dyrkes paa Marker paa lignende Maade som Roer. Det er kun Roden af de étaarige Planter, der kan. anvendes, da den allerede i Plantens 2. Aar bliver træagtig. Undertiden kan dette allerede ske med enkelte Rødder i det første Aar, men disse bliver da omhyggeligt afsondrede under Indhøstningen. Denne finder Sted om Efter- aaret, i Danmark sædvanlig fra medio Sep- tember til medio Oktober, idet Planten rykkes op, Toppen, der benyttes som Kvægfoder, af- skæres, Roden vaskes og befries for Stængel- dele og Birødder, hvorpaa den skæres itu os tørres i dertil indrettede Ovne, der er kon- struerede paa lignende Maade som Maltkøl- ler. Den friske Rod indeholder c. 75 % Vand,, c. 1 % kvælstofholdige Stoffer og c. 20 % Stivelse og Sukker. Efter Tørringen, der sker i de saakaldte Cikorietørrerier, finder den egentlige Ristning Sted, sædvanlig i Jærn- tromler, idet man undertiden tilsætter 1—5 % Planteolie, der giver en behagelig Lugt og Smag og bevirker, at den færdige Vare ikke indsuger saa megen Fugtighed som ellers. Derefter males Roden fint og indpakkes oftest i Papir, og man opbevarer derpaa som Regel disse Pakker i Kældere, hvor de tiltrækker Fugtighed og derved tiltager i Vægt. Saadan Cikorie kaldes sædvanlig dampiugtet i Modsætning til m a s k i n p r e s s e t Cikorie, der fremstilles ved Blanding af de malede og ristede Rødder i et passende Forhold med Vand og Presning af denne Masse i særlige Maskiner. Ved Ristningen omdannes Stivel- sen og Sukkeret til Dels til Karamel o. 1. Stof- fer af bitter Smak og med en meget stor Far-