Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cimicifuga 189 Cinnober vekraft, og det er især disse Stoffer, der be- tinger Cikoriens Anvendelse, idet en meget ringe Tilsætning deraf til Kaffe frembringer en mørk Farve og stærk Smag. Roden bruges ogsaa alene til Fremstilling af en Drik, der har lignende stimulerende, men ikke saa kraf- tige Egenskaber som Kaffe. Cikorie dyrkes hovedsagelig i Holland, Belgien og Tyskland. I Holland dyrkes Planten øaa lette Jorder, hvor den frembringer Rødder, der efter Tør- ringen sjældent er tykkere end en Finger. Ofte benytter man her til Tørringen alminde- lige Tørv, der meddeler Rødderne en ejen- dommelig Lugt. I Belgien dyrkes Cikorie sædvanlig i fede Jorde, saaledes at den frem- bringer Rødder af betydelig Størrelse. De belgiske Rødder kommer sædvanlig i Hande- len i tærningformede, meget hvide Stykker, idet man anvender stor Omhu paa Vasknin- gen før Tørringen. En lignende Vare, men ikke saa hvid, kommer fra Tyskland. Ogsaa i Danmark og Sydsverige dyrkes betydelige Mængder Cikorie, i Danmark i 1914 paa et Areal af c. 850 ha, hvoraf c. 370 i Jylland, c. 300 paa Fyn og c. 170 paa Sjælland. Gennem- snitlig høstedes i 1910—44 22 000 t friske Rød- der aarlig. Gode Cikorierødder skal være haardt tør- rede, men maa ikke være brændte; de maa ikke være blandede med Smuds og Affald fra Tørringen, skal have et smukt hvidt Brud og maa ikke være ormstukne, hvilket Rødderne let bliver allerede i det 2. Aar. Rødderne op- bevares paa lignende Maade som Kornvarer. Den brændte Cikorie bliver til Trods for dens lave Pris dog ofte forfalsket, navnlig ved Til- sætning af Roer, Ærtemel, Byg o. 1., ligesom man flere Gange har fundet Iblandinger af Tørv, brugt Garvebark o. a. I den senere Tid har man forsøgt at anvende Rødderne til Al- koholfabrikation, hvilket paa Grund af det be- tydelige Indhold af Sukker og Stivelse mulig- vis ogsaa vil kunne betale sig. Den brændte Cikorie benyttes i Skandinavien som en blød, sortbrun Masse, der med Lethed skal kunne fordele sig i kogende Vand og meddele dette en stærk, sortbrun Farve. I Udlandet gaar Cikorien derimod ofte som et grovkornet, lysere Pulver. Den bør opbevares paa et ikke altfor tørt, men køligt Sted. I Skandinavien sælges Cikorie nu for Tiden sjælden som saa- dant, men som Regel blandet med andre Kaffe surrogater (se Kaffe) under Navn af Kaffetilsætning. Cimicifuga se Slangerod, sort. Cimolit er et graalighvidt, blødt Mineral, tJer bestaar af vandholdigt Aluminiumsilikat. Det klæber stærkt ved Tungen og indsuger fedtstoffer, hvorfor det benyttes til Rensning af Tøj og Fjærnelse af Fedtpletter. Det findes paa den græske 0 Argentiera og er opstaaet ved Forvitring af Trakyt. Cina se O r m e f r ø. Cinchona se K i n a b a r k. Cinders se Koks. Cineres Clavellati — Potaske. Cinkonidin («-Kinidin, Cinkovatin) «r et i Kinabarken indeholdt Alkaloid, der navnlig findes i Barken af de kultiverede Planter og vindes som Biprodukt ved Kinin- fabrikationen, idet der, efter at Kininsulfatet er udskilt, sættes Seignettesalt til Moder- luden; hvorved det tungt opløselige Cinkoni- ‘dintartrat bundfældes; dette renses ved Op- løsning i Saltsyre og Udfældning med Ammo- niakvand. Af en alkoholisk Opløsning kan det udkrystallisere som hvide, bladede Krystaller, tier smelter ved 202,50 og har en særdeles bitter Smag. Det opløses i henimod 1600 Dele Vand og c. 20 D. Alkohol, hvilken Opløsning drejer det polariserede Lys til venstre (Kinin og Kinidin er højredrejende). Det anvendes undertiden i Medicinen som Erstatning for Kinin, mest i Form af Sulfat, Sulfas cin- ch o n i d i n i c u s, der danner hvide, naale- formede Krystaller, opløselige i 100 D. koldt os 5 D. kogende Vand, men næsten uopløse- lige i Kloroform og Æter. Med andre Syrer, f. Eks. Saltsyre, Brombrintesyre og Salicyl- syre kan det ligeledes danne krystallinske Forbindelser, der dog har sjældnere Anven- delse, men lignende medicinske Virkninger. Q u i o n i n er et amerikansk Medikament, hvis Virkning hovedsagelig beror paa dets Indhold af Cinkonidin. Cinkonin er et i Kinabarken indeholdt Alka- loid, der vindes som Biprodukt ved Kinin- fabrikationen ved Tilsætning af Kaliumjodid til Moderluden, efter at Cinkonidinet er udskilt ved Hjælp af Seignettesalt. Det dannede Cin- koninjodid omdannes ved Svovlsyre til Sulfat, hvoraf Alkaloidet kan frigøres ved Hjælp af Ammoniak. Det danner hvide, naaleformede Krystaller af bitter Smag og opløses af Alko- hol, men kun i ringe Grad af Vand. I Medi- cinen anvendes Cinkonin med lignende, men noget svagere Virkninger som Kinin. I Al- mindelighed anvendes Sulfatet S u 1 f a s c in- ch o n i c u s, der er lettere opløseligt saavel i Vand som i Alkohol. An ti s ep t o 1, et rød- brunt, J, Vand uopløseligt Pulver, er en For- bindelse af Cinkonin med Jod (c. 50 %), der anvendes'ved Saarbehandlingen. Cinnabarit se Cinnober. Cinnamomum se Kanel. Cinnamylkakodylsyre se Kakodylsyre. Cinnamylkokain se Kokain. Cinnober, Mer kur i sulfid, rødt Svovl- kviksølv, Vermilion, Kinesisk Rødt, Patentrødt (Zinnober; Cinnabar; Cinabre; Cinnabaris, Sulphidum hydrar gyrieum, Hydrargyrum sul- fur e t u m), er en Forbindelse af Svovl og Kviksølv, indeholdende 86,2 % Kviksølv og 13,8 % Svovl, som dels forekommer i Natu- ren, dels fremstilles ad kunstig Vej. Det na- turligt forekommende Cinnober, Cinn ab a- r i t, er et meget blødt, kochenillerødt Mineral, hvis Vægtfylde er meget høj (8,0—8,2), og som forekommer i Aarer i Ler og Sandsten, navn- lig ved Almaden i Spanien, ved Idria i Krain og ved New Almaden i Kalifornien. En af de rigeste Forekomster, som endnu ikke er taget under Bearbejdelse, skal være den ved Cud- gegongriver i Ny Sydwales. I mindre Mæng- der findes det ogsaa andre Steder, bl. a. i Peru, Kina, Japan, ved Moschellandsberg i Rhinbayern, i Italien, Siebenbiirgen, Ural o. fl. St. Det forekommer enten som smaa Kry- staller eller som tætte, kornede Masser, og Farven i disse kan fra kochenillerødt gaa over til at blive blyfarvet. I fintmalet Tilstand er Pulveret dog altid betydeligt lysere. Cinna- bariten er den vigtigste Malm, af hvilken man fremstiller Kviksølv, og benyttes kun i ringe Mængde i fintmalet Tilstand som Malerfarve. Den langt overvejende Del af, hvad der i Handelen gaar som Cinnober, er fremstillet