Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ciotat 190 Citronelleolie ad kunstig Vej, idet man ved Fremstillingen kan gaa frem paa forskellig Maade, nemlig enten ad tør Vej eller ad vaad Vej. Ved Frem- stillingen ad tør Vej efter den hollandske Me- tode, der navnlig anvendes i Europa og Ame- rika, opvarmer man en Blanding af 54 kg Kviksølv og 9 kg Svovl i en rummelig, flad Jærnkedel under stærk Omrøring, hvorved Svovlet og Kviksølvet forener sig med hin- anden under Dannelse af sort Merkurisulfid. Naar dette opvarmes til Rødglødhede, for- damper det, og Dampene afsætter sig da i de kolde Dele af Apparatet som en Skorpe af meget smaa, røde Krystaller. Den saaledes udvundne r a a eller Stykke-Cinnober har en meget mørk Farve og kommer i Han- delen som en tæt, straalet og tung Masse med et glinsende Brud og af en graablaa Farve, som ved Pulverisering bliver rød. Det bliver nu paa forskellig Maade renset, idet det rives sammen med Vand og ved Slemning, ofte under Tilsætning af en ringe Mængde Alun, deles i Pulvere af forskellig Finhed, af hvilke de grovere igen oparbejdes. Ad vaad Vej sker Fremstillingen f. Éks. paa den Maade, at man først blander 95 kg Kviksølv omhyggeligt med 34 kg Svovl, dernæst opvarmes denne Blan- ding nogle Timer til 50 0 sammen med en Op- løsning af 40 kg Kaliumhydroxyd i en Jærn- kedel under stadig Omrøring. Herved antager det oprindelig sorte Pulver først en brun, se- nere en rød Farve, og i samme Øjeblik, denne har opnaaet den rette Nuance, maa Opvarm- ningen afbrydes, da Cinnoberen ellers igen bliver brunlig. Det saaledes fremstillede Cin- nober, der specielt kaldes Vermilion, bli- ver derefter udvasket med Vand, tørret og malet. Særligt smukke og kraftige Toner frembringes ved en omhyggelig Maling og Slemning med Vand, ved Behandling med varm Sodalud eller med Saltsyre eller Sal- petersyre. Som den bedste Slags anses det kinesiske Cinnober, der sædvanlig har en svag blaalig Nuance, medens det europæi- ske og amerikanske snarere har et gul- agtigt Skær. Cinnober anvendes hovedsagelig som Ma- lerfarve og modstaar baade som Oliefarve, Vand- og Kalkfarve nogenlunde godt ydre Indflydelse, men bliver dog, udsat for Lyset, efterhaanden brunligt og tilsidst ganske mørkt; den røde Farve kan komme igen ved længere Tids Opbevaring i Mørke. Endvidere benyttes det til Fremstilling af rødt Segllak og røde Trykfarver. Den pulveriserede Cin- nober forekommer undertiden forfalsket med andre røde Farvestoffer, som Mønje, Engelsk- rødt eller forskellige røde Lakfarver, men disse Forfalskninger kan let opdages. Den rene Cinnober vil nemlig ved Glødning for- dampe fuldstændig uden at efterlade nogen Rest, ligesom det ikke selv forandres, ved Be- handling med Salpetersyre, Svovlsyre eller Natronlud og heller ikke afgiver noget til disse Vædsker. Grøn Cinnober benyttes undertiden som Benævnelse for Kr o m gr øn t og en- kelte andre grønne Farver, medens Krom- cinnober er det samme som Kromrødt (s. d.). Ciotat er en fin, velsmagende Muskateller- vin, som dyrkes ved Byen af samme Navn i Nærheden af Marseille. Cipipamel se Arrowroot. Cipolino, C i p o 1 i n, er en Slags italiensk Marmor, der er hvidt med bleggrønne, ud- viskede Pletter og Tegninger, hidrørende fra et Indhold af lysegrøn Talk eller Glimmer. Cira, en simpel macedonisk Bomuld. Circassiennes er forskellige Slags lette, klædeagtige Stoffer, der enten er vævede helt af Uld eller har Kæde af Bomuld eller Hør- garn. De er temmelig løst vævede og let valkede, saaledes at Luven ikke dækker fuld- stændig over de enkelte Traade, men de ap- preteres iøvrigt som det fineste Klæde De forekommer baade i hel og halv Bredde, Sialsstørrelse, ensfarvede, melerede, stribede eller mønstrede og bruges især til Sommer- frakker, Overstykker o. 1. Cirkelsav se Sav. Citarin, Natriumanhydrometylencitrat. er et mod urinsur Diatese anvendt Præparat. Det danner et hvidt, krystallinsk Pulver, hvis vandige Opløsning kan opløse Urinsyre. Citral se C i t r o n o 1 i e. Citras er den latinske Betegnelse for et C i- trat, citronsurt Salt. — C. argenticus = 11 r o 1 — C. chinicus = K i n i n c i t r a t. (se Kinin). — C. ferricus — Fer ricitrat o. s. v. Citratopløselig Fosforsyre se Gødnings- stoffer. Citrin er en lys, gul til gulbrun Bjergkrystal. Den slibes i Brillant- eller Trappeform og anvendes til Ringsten, Armbaand, Broscher o. s. v. Undertiden sælges den under Nav- nene bøhmisk Topas, occidentalsk 1 opas og flere Navne. Citrin forekommer i Ungarn, Kroatien og paa den skotske 0 Ar- ran, men den største Del kommer dog fra Brasilien og Uruguay, hvor den tillige med Ametyst og Agat findes som Mandler i Melafyr. Citrintræ se Sandeltræ. Citrofen er en som temperaturnedsættende Middel anvendt Forbindelse af Citronsyre og Fenefidin, der smager lidt af Citronsyre og; opløses i c. 50 D. Vand. Citronat, C e d r a t, kaldes de ituskaarne og indsukrede, tykke, kødfulde Skaller af Adamsæblet (s. d.). Man benytter hertil de umodne Skaller, der skæres i 4 eller 5 Stykker, lægges nogen Tid i Saltvand, vaskes med almindeligt Vand og faar et Opkog med dette, hvorefter de enten overhældes med Sirup eller smeltet Sukker eller indkoges der- med og derefter gaar i Handelen henholds- vis som Sukat, Succade, Confectio c i t r i, eller som kandiseret Citronat.. Ogsaa Skallerne af P omp e Imus en, der er rund, meget større end Appelsinen og har spiseligt Kød ligesom denne, benyttes paa denne Maade. Citronat faas især fra Italienr navnlig fra Genova og Livorno, men en Del forsendes ogsaa fra Messina og Malaga. Skal- lerne skal være bløde at skære i, og Snit- tene skal have et ensartet klart og gennem- skinnende Udseende. Citronelleolie er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Bladene af en Slags Græs, Andropogon nardus, der navnlig vokser paa Ceylon, Halvøen Malakkå og i det tro- piske Østafrika. Andre Arter Andropogon giver Lemon græsolie (s. d.), Palma- r osaolie (s. d.), V e t i v er o 1 i e (s. d.) og: det navnlig i Afrika meget vigtige Brødkorn D u r r a. Planten dyrkes navnlig i den syd-