Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Curcasolie 197 Cyanol træ, Citrus vulgaris. De adskiller sig fra de almindelige Pomeransskaller navnlig derved, at de paa den indvendige Side kun har meget lidt og tættere Marv end disse, hvilken derfor ikke behøver at fjærnes, lige- som de ogsaa har en behageligere og mere krydret, bitter Smag. Ydersiden er smudsig brunliggrøn, og den indvendige Side brunlig. De kaldes ogsaa ægte eller brune til For- skel fra de uægte eller grønne, som faas af de ikke modne, endnu grønne Pomeranser fra Middelhavslandene. Disse har en graagrøn Farve og ligner ide foregaaende i Smag, uden dog at være saa krydrede som disse. Da de er langt billigere end de ægte Curaøaoskaller, bruges de ofte i Stedet for disse; undertiden, efter at være farvede, ogsaa til Indblanding mellem dem. De smaa, umodne, ærte- eller kirsebærstore Frugter gaar ogsaa hele i Han- delen efter at være tørrede under Navn af Fructus aurantii i m atari (Orange peas; petits grains). De er i tør Til- stand brungrønne eller sortgrønne, har en be- hagelig, krydret Lugt og en lignende, men meget bitter Smag og er meget haarde. De benyttes navnlig i Likørfabrikationen bl. a. til Fremstilling af Biskopessens. Curcasolie, C i c i n o 1 i e, Pu r g e r nø d- o 1 i e, Helvedesolie, Oleum inter- na le, er en fed Olie, der faas af Frøene af den til Vortemælkfamilien hørende Ja tro- pha c ureas, der oprindelig hører hjemme i Amerika, men nu dyrkes overalt i Troperne. Olien, der udmærker sig ved sine stærkt af- førende Virkninger, og som har en meget ejendommelig Lugt, er gullig. Den finder en Del Anvendelse i Uldspinderier, som Lampe- olie, Smøreolie og i Sæbefabrikationen. Presse- resterne er giftige; hidtil er Olien kun blevet fremstillet i Lissabon. Curcufeningult er et Tjærefarvestof,, der gaar i Handelen som et brunrødt Pulver, der er opløseligt i Vand med orangegul Farve, i Alkohol med violet Farve, og som bruges til Gulfarvning af ubejdset Bomuld. Et nærstaa- ende Farvestof er Klorofeninorange. Curcuma se Gurkemeje og Arrow- root. Curious, Handelsbetegnelse for de til Eu- ropa indførte, kinesiske og japanske Kunst- genstande. Curry eller, som det i daglig Tale ved en forvanskning kaldes, K a r r i, er en Kryd'deri- blanding, der oprindelig kom til Europa fra Ostindien, men som nu ogsaa fremstilles her. Den indeholder Gurkemeje, hvid Peber, Cay- ennepeber, Koriander, Muskatblomme, Inge- fær, Kanel, Kryddernelliker, Kardemomme, Sennep og Kommen, idet dog ofte et eller flere af disse Stoffer udelades. Curtldorbark, »indisk Bar k«, er en syd- amerikansk Garvebark af usikker Afstamning, der indeholder 20—34 % Qarvestof; den kom- mer kun sjældent til Europa. Cuserino, Cusirino, en Slags italiensk Silke, der er dubleret ligesom Sysilke, som den dog overgaar i Finhed, og som navnlig anvendes til Silkekniplinger. Den groveste Sort betegnes med G, derefter kommer F, U, Z, A, B, C og D, hvilken sidste er den fineste Sort. Cushionringe se Cykler.. Cusire er fint spundet JRaasilke. Cusparia se Angostura. Cussac se Bordeauxvine. Cutch se K a t e c h u. Cutol, Aluminiumborotannat, er et mod for- skellige Hudsygdomme anvendt Præparat, der danner et lysebrunt, i Vand uopløseligt Pulver. Cuts eller C o t s se Sengetæpper. Cuttings, 1) en Slags grove Paklærreder, der er vævede af Jute, 2) en tarvelig Kvalitet af Jute. Cuvée, egentlig Indholdet af et Gærkar. C u v é e reservée som Tilføjelse til et Vinmærke betegner, at der haves en større Beholdning af dette. Cuvette kaldes i Urfabrikationen den indre Metalplade i Lommeure, som tjener til at be- skytte Urværket. Cwt, Afkortning for den engelske Hun- dredweights, se Centner. Cyanat = cyansurt Salt. Cyanbrinte, Cyan vandstof, Blaasyre (Blausåure; Hydrocyanic acid; Acide cyanhydrique, Acidum hydrocya- natum), danner i vandfri Tilstand en meget flygtig, farveløs Vædske af bittermandelagtig Lugt, som koger ved 27° og brænder med en violet Flamme. Den fremstilles ved Destilla- tion af en Blanding af fortyndet Svovlsyre og Kaliumferrocyanid og Afvanding af Destilla- tet med Kalciumklorid. Cyanbrinten benyttes i Reglen i vandig Opløsning af forskellig Styrke, til hvilken der for Holdbarhedens Skyld, er tilsat en ringe Mængde Svovlsyre. Den er yderst giftig og virker ligesom Ka- liumcyanid, men muligvis endnu hurtigere end dette. Den har tidligere været anvendt i Me- dicinen, men erstattes nu af Bittermandel- vand, i hvilket der findes 1 pro Mille Cyan- brinte. Cyanetum er den latinske Betegnelse for et Cyanid, cyanbrintesurt (blaa- s u r t) S a 11. — C. argentieum = S ø 1 v cy a- n i d. — C. aurieum = Auricyanid. — C. ferrico kalieum = Kaliumfer ricyanid. —- C. ferroso kalieum — Kaliumferro- cyanid. — C. hydrargyrieum = M e r c u ri- cyan i d. — C. kalieum K a li urney a- n i d. — C. zincicum = rrk c y a n i d. Cyanguld-Kalium se K a) i u m au r i cy a- n - d> Cyanid se Cyanetum. Cyanit, D i s t h e n, er et Mine;fåi,:<liestaa- ende af Aluminiumsilikat, ligesom Andalusit. Den krystalliserer i langstrakte Krystaller, Farven er meget vekslende: blaa, grøn, gul, rød med flere Nuancer. De søjleformede Kry- staller spaltes let paa langs, Haardheden i denne Retning er 5, vinkelret derpaa er Haardheden derimod 7. Denne ulige Haard- hedsgrad i de forskellige Retninger lader sig let iagttage ved Hjælp af en Kniv, da man med den er i Stand til at ridse Krystallen paa den ene Led, men ikke paa den anden. Den forekommer i ringe Mængde i Gnejs og Glim- m.erskifer paa mange Steder i Tyrol, Bøhmen, Schweiz, Vermland, Sibirien, Ostindien, Nord- amerika o. fl. St. Blaa, gennemskinnelige Sten blev tidligere slebne og solgte som simple Safirer. Dens Haardhed er dog bety- delig mindre end Safirens. Cyanjærnkalium se Kaliumferri- og -ferrocyanid. Cyankalium se Kaliumcyanid. Cyankviksølv se Merkuricyanid. Cyanol er et Tjærefarvestof, der gaar i