Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cyanolgrønt 198 Cyprionsalt Handelen som et mørkeblaat Pulver, der er opløseligt i Vand med blaa Farve, og som farver Uld og Silke. Det forekommer i for- skellige Nuancer som FF, Ekstra o. a. Cyanolgrønt er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et blaagrønt Pulver, der er opløseligt i Vand med blaagrøn Farve og bruges til at farve Uld blaaliggrøn. Cyanosin cr et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et brunrødt Pulver, der er let opløseligt i Vand, og som viser den Mærke- lighed, at skønt Opløsningen ikke viser no- gen Fluorescens,'fremtræder en saadan stærkt paa den dermed farvede Silke. Det hører til de smukkeste røde Farvestoffer og finder næsten udelukkende Anvendelse i Silkefarve- riet. Cyanosin bruges ogsaa som Betegnelse for et nærstaaende, kun i Alkohol opløseligt Farvestof; Opløsningen er blaaligrød med rødgul Fluorescens, der forsvinder ved Til- sætning af Syrer. Cyanotypipapir se Lystrykpapir. Cyansølv se S ø 1 v c y a n i d. Cyarivandstof se C y a n b r i n t e. Cyanzink se Zinkcyanid. Cycas er en Slægt af Koglepalmer, af hvilke den fra det sydlige Japan stammende C. r e- v o 1 u t a paa Grund af Bladenes Anvendelse til Ligkranse er blevet en meget vigtig Driv- husplante i Europa. Stammen er søjleformet, uforgrenet og beklædt med Bladrester, me- dens selve Bladene, der kan blive indtil 2 m lange, er fjerdelte, læderagtige og mørke- grønne paa Oversiden. Af Marven baade af denne Art og af andre Arter faas Sago, der dog ikke kommer i den europæiske Handel. Bladene indføres i tørret Tilstand til Europa, hvor de blødgøres og farves. Cycloform, Amidobenzoesyreisobutyl, er et Saarbehandlingsmiddel, som danner hvide, glinsende Krystalmasser, der smelter ved 65 °, er let opløselige i Alkohol og Æter, men uopløselige i Vand. Cydonla se Kvæder. Cykler, Velocipeder, fremstilles nu til Dags altid med to eller tre næsten lige store Hjul, af hvilke det forreste tjener til Styring, medens Bevægkraften overføres paa det eller de bagerste. Hovedbestanddelene af en Cykel er Stellet, Hjulene og Mekanismen til Kraft- overføringen. Stellet, der fremstilles af Staalrør uden Søm, bestaar i Hovedsagen af Forgaflen med Styrestangen, Hovedstellet, der bærer Sadlen, Krumtaplejet (Kranklejet) og Baghjulsgaflen. Forhjulsgaflen bestaar en- ten af halvrundt presset Staalblik, der er i ét med den øverste Forbindelsesdel, eller af ovale, nedadtil indsnevrede Sidedele, som er forbundne med det øvre Rør ved et Mellem- stykke af presset Smedejærn. Den bøjede Styrestang er vertikalt indstillelig i Gaflens øverste Rør. Hovedstellet er tildannet som en Pylogon, i hvis nederste Hjørne Krumtap- lejet er anbragt. Dette bestaar af to Lejer, der er fast forbundne med hinanden, og som hver har en Krans af Staalkugler løbende i en Staalrende. Pedalerne, der ligeledes drejer sig paa Kugler, er i Forbindelse med en i Krumtaplejet løbende Staalaksel. Det er ved Konstruktionen af disse Kuglelejer af særlig Vigtighed, at de er støvfri, d. v. s. beskyttede mod Indtrængning af Støv, og der findes en utallig Mængde Konstruktioner, der gaar ud paa at opnaa dette. Ved Damecykler bort- falder den øverste Forbindelsesstang, der fra Styrerøret fører hen til Røret, der bærer Sad- len. Da Stivheden i Stellet derved svækkes, anbringer man, for at forøge Styrken, et Ekstrarør, der. fra Styrerøret gaar skraat nedad til Krumtaplejet. Hjulene bestaar af Fælgen med Kautsjukringen og Egerne, der løber fra Fælgen til Navet, der ligesom Krumtaplejet er forsynet med Staalkuglelejer. Egerne bestaar af 1,8—3 mm tyk Staaltraad og er sædvanlig ordnede som Tangentialeger, der krydser hinanden, idet de vekselvis er an- bragte ved den ene og den anden Side af Navet. Fælgene er undertiden af Træ, men som Regel bøjede af faøonneret Baandstaal forbundet ved Haardlodning. Kautsjukringene var oprindelig massive, men blev senere er- stattede af Cushionringene, der var hule og helt lukkede. Nu benyttes næsten ude- lukkende de saakaldte Luftringe, der be- staar af en tyndvægget Luftslange, som er forsynet med en Ventil, gennem hvilken der kan indpumpes Luft af indtil 2 Atmosfærers Overtryk, og som udvendig er beskyttet med et Dække, bestaaende af Kautsjuk med Ind- læg af grovt Lærred, idet Dækket og Ringen iøvrigt ogsaa fremstilles i ét. Fabrikationen af Cykler dreves oprindelig saa at sige ude- lukkende i England, men har derfra bredt sig til alle andre Lande. Cylinderolie se Smøreolier. Cymofan se Chrysoberyl. Cynoglossum se Hundetutige. Cynosbatæ = Hyben. Cyperus se Jordmandler. Cypervine var navnlig tidligere bekendte som meget fine Bord- og Sødvine, gennemgaa- ende af lys Farve og med en meget fin Bu- ket. Den aarlige Produktion kan anslaas til c. 20 000 hl, hvoraf henimod Halvdelen udfø- res og da navnlig de lyse Command’eri- v i n e eller C o m t h u r v i n e, der vokser i Omegnen af Byen Limassol paa Øens Syd- side. Commanderivinene er temmelig stærke, med indtil 15 Vægt% Alkohol, og sukkerfat- tige, men der dyrkes ogsaa fortrinlige Mu- skatellervine med indtil 25 % Ekstrakt og 8— 11 % Alkohol. Cyprestræ er Vedet af den fra Persien, Lil- leasien og Grækenland stammende, men nu i alle Middelhavslandene almindelige Cypres, Cupressus sempervirens. Denne er et indtil 20 m højt Træ, der har en spids, kegleformet, noget poppelagtig Vækst, firkan- tede Grene og mørkegrønne Blade. Vedet har en bred, rødlighvid Splint og en gulbrun Kærne med groft bølgede Aarringe og har en stærk, ejendommelig aromatisk Lugt. Det er forholdsvis haardt og tæt, temmelig let- spalteligt, meget fast, holdbart og modstands- dygtigt overfor Insektangreb. Det benyttes som Gavntømmer og til Snedker- og Drejer- arbejder. Vedet af Himalayacypressen. Cu- pressus t o r u 1 o s a, fra det nordvestlige Himalaya, med lysebrun Kærne, benyttes baade som Gavntømmer og til Billedskærer- arbejder. Vedet af andre Cypresser gaar i Handelen som Cedertræ (s. d.). Cyprin se Vesuvian. Cyprisk Guldtraad er Hør- eller Hampe- garn, overspundet med forgyldt, tynd dyrisk Hud. Cyprionsalt kaldes en Blanding af Natrium-