Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cyticin 199 Dadler thiosulfat og Kupriammoniumsulfat, der an- vendes i Fyrværkeriet. Cyticin, Baptitoksin, Soforin, U1 e k s i n, et i Guldregnsfrø, Baptisiarod og Planter, hørende til Sofora- og Uleks-Slæg- terne forekommende, giftigt Alkaloid, der som oftest fremstilles af de modne Guldregnsfrø og danner farveløse, bittert smagende, i Vand, Alkohol, Eddikeæter og Kloroform let, men i Æter og Benzol tungt opløselige Krystaller, der smelter ved 253 °. Med Syrer danner det Salte, af hvilke Nitratet og Kloridet har væ- ret forsøgt anvendte i Medicinen mod ner- vøse Lidelser. Czernosecker se Bøhmiske Vine. Cæsalpinia se Rødtræ, Cæsium, Cs, er et Metal, der hører til Al- kalimetallernes Gruppe, og som findes i me- get ringe Mængde dels i enkelte Mineralier, dels i en Del Mineralvande, f. Eks. fra Vichy og Nauheim. Hverken Metallet selv eller dets Forbindelser har hidtil fundet nogen praktisk Anvendelse. Cølestin er et Mineral, der bestaar af Stron- tiumsulfat, og krystalliserer isomorf med Tungspat og Anglesit, der har analog Sam- mensætning. Sædvanlig er det farveløst, blaa- ligt eller graaligt. Haardheden er c. 3 og Vægtfylden 3.91—4. Det forekommer paa mangfoldige Steder i Europa og Amerika, dels som Krystaller, dels som tætte, stæng- lede eller kornede Masser i Mergel, Kalksten og Sandsten. I Danmark finder man Cølestin som Udfyldning i Forsteninger i Kridtet i Møens Klint. Cølestin er uopløselig i Syrer, men giver for Blæsesøret en rød Flamme. Den anvendes til Fyrværkerisager med karmosin- rød Farve. Endvidere bruges den til Fremstil- ling af Strontiumsalte. Cølestinblaat, Co r r e in RR, er et Tjære- farvestof, der gaar i Handelen som et grøn- sort Pulver, der er opløseligt i Vand med violetblaa Farve, og som med Krombejdser giver en blaa Lak med rødligt Skær. Et nærstaaende Farvestof er G a 11 a n il- indigo. Cørulein, Anthracengrønt, er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen dels som en sort Dej (Co er u 1 ein en pate), dels som et farveløst Pulver eller Dej, Cørulein S, der er en Forbindelse af selve Farvestof- fet og svovlundersyrligt Natron. Med dette Stof danner nemlig Farvestoffet en farveløs Forbindelse, der kan sønderdeles af Metal- salte under Dannelse af forskelligtfarvede Lakfarver. Navnlig benyttes det til Fremstil- ling af et meget lys- og vaskeægte »Mørke- grønt« i Forbindelse med Krom. Se ogsaa Alizarin grønt Cøruleum el. C ø 1 i n er en ren lyseblaa Farve, der bestaar af Koboltostannat. Den benyttes som Kunstnerfarve og til keramisk Brug og udmærker sig ved at beholde sin rene Farve ved Lampelys. Dacca se Jute. Daddelblommer, Sorte D a dier, kaldé's- de spiselige Frugter af forskellige Arter Diospyros, dels af nogle, der iøvrigt le- verer Ibenholt (s. d.), Saa- ledes spises de 8 cm lange, gulé^-Frngt^r af den i Kina, Japan og Kalifornien dyrkede D. Kaki (K a k i, P e r s i m m o n), baade raa og tørrede, ligesom de kirsebærstore, sorteblaa Bær af den i Mellemasien og Middelhavslan- dene voksende D. Lotus, samt af forskellige andre Arter. Angaaende Vedet se Persim- ni o n t r æ. Dadler (Dattein; Dates; Dattes; Dactyli) er de aflange, ovale, blommelig- nende Frugter af Daddelpalmen, Phoenix dactylifera, der vokser fra de kanariske Øer gennem Sahara til Arabien og det syd- vestlige Asien, og som naar en Højde af 20 m. Da Træet kan dyrkes overalt i Ørkenen, hvor der findes en Smule Fugtighed i Under- grunden, er dets Betydning i disse Egne over- ordentlig stor, men Tilvejebringelsen af det nødvendige Vand er ofte et meget møjsom- meligt Arbejde ligesom Befrugtningen af Hun- blomsterne, der sædvanlig foretages ad1 kun- stig Vej ved Hjælp af afbrudte Støvdragere. Træet begynder at bære i sit 30. Aar og ved- bliver hermed til det er c. 100 Aar-gammelt. Frugterne, der er enfrøede, véd Modningen højrøde Bær, sidder i store Klaser, af hvilke en enkelt undertiden kan indeholde flere Hun- drede Bær, og af hvilke Træet aarlig kan bære 15—20. Høsten af et enkelt Træ kan Paa denne Maade blive indtil 150 kg friske T)adlcr. I Produktionslandene bliver Frugterne dels spiste i frisk Tilstand, dels straks efter Afplukningen stampede fast sammen i Kurve, som indeholder omtr. 100 kg, og den derved dannede kompakte Masse gaar da i Handelen under Navn af A d i o u. Denne Dej, der brin- ges paa Markedet og sælges efter Vægt, er et dagligt Næringsmiddel for alle Folkeklasser. Særlig bekendt er Adiouen fra Basra i Per- sien, der fremkommer i Kurve paa 5 kg. Naar Dadlerne skal tørres, henlægges de efter Af- plukningen paa Palmemaatter, udsatte for So- len, baade for at eftermodnes og for at tør- res, og de forsendes derpaa i smaa Æsker paa c. % kg eller i Kasser, Fade eller Maat- ter paa c. 50 kg. Af de i Handelen forekommende anses de persiske og de tunesiske som de bedste, dog fremkommer der ogsaa fra Tunis en min- dre, tørrere og ikke saa sød Sort, de saa- kaldte Berberid adler. Derefter følger de ægyptiske eller alexandrinske Dadler, samt de arabiske og syriske. Ogsaa fra A 1 g é r i e udføres fortrinlige Dad- ler over Frankrig. I ringe Mængde dyrkes Daddelpalmen ogsaa paa de europæiske Mid- delhavskyster, i Spanien, Portugal og paa Sicilien, og de herfra udførte Frug- ter udmærker sig ved større Holdbarhed end de afrikanske, medens de ikke er saa søde som disse. Hovedforbruget i Europa dækkes af persiske Dadler. Gode Dadler skal have en glinsende Over- flade uden mange og dybe Rynker, Farven skal være gulligrød, Huden tynd, og Kødet