Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Dagget 200 Damask skal være rødligt med en blegere Farve ind mod Kærnen og have en behagelig sød Smag. Ældre Varer bliver indskrumpede, stærkt rynkede, tørre og saa saftløse, at Kærnen undertiden kan komme til at ligge helt løst og klapre. Ved daarlig Opbevaring kan de ogsaa omvendt blive fugtige og klæbrige, og i begge Tilfælde lider baade Udseende og Smag. Da Frugterne endvidere let angribes af Midder og Skimmel, maa de opbevares forsigtigt, tørt og koldt og uden Luftens Paa- virkning. De stenhaarde Frø benyttes i malet Til- stand til Forfalskning af stødte Krydderier (s. d.), som Kaffesurrogat o. a., og i Plantens Hjemstavn er der næppe den Del af Træet, som ikke benyttes: Stammen og Bladstilkene som Gavntømmer og til Snedkerarbejder, Bla- dene til Kurve og Maatter, Basttrævler af Blomsterstilkene o. s. v. til Spinding, de friske Blade og Marven i Træets Top til Gemyse, og endelig, naar Træet er for gammelt til at bære Frugt, tappes den sukkerholdige Saft ud deraf gennem Huler, borede i Stammen, og benyttes til Fremstilling af Palmevin. Dadler indeholder c. 58 % Sukker, c. 7 % Gummi og c. 24 % Vand. Sorte Dadler se Daddelblommer. Dagget se B i r k e t j æ r e. Daguilla er Navnet paa et Trævlestof, som faas af det paa.Jamaica og Domingo voksende Kniplingtræ, Lagetta .lintearia, hvis Bark indeholder en ejendommelig sej Bast. Ved Maceration og Presning af denne faas det musselinagtige Stof, der benyttes til Fremstilling af Kraver, fine Tørklæder o. 1. Dagut se Birketjære. Dahab se Berjookes. Dahlia se Hofmanns Violet. Dahlin se Inulin. Dahminit se Sprængstoffer. Daims eller Peaux de daims er den hanske Betegnelse for Hjorteskind, navnlig de amerikanske, der benyttes i Handskefabri- kationen. Daisee se J u t e. Dalbergia se Black wood. Dalitræ er Vedet af det i Guyana voksende Træ Virola sebifera, der navnlig ud- mærker sig ved at være meget let spalteligt, og som især benyttes til Tøndestaver. Dalmatinervine har først i de senere Aar faaet nogen Betydning i det øvrige Europa, efter at man er begyndt at anvende mere Omhyggelighed paa Dyrkningen og Tilbered- ningen, og paa Grund af den fortrinlige Jord- bund og Beliggenhed vil de ved rigtig Be- handling sikkert kunne faa stor Udbredelse. Man skelner mellem de søde Vine, Vin i dole i, og de udgærede Vine, Vin i d u r i. Af de søde Vine kan navnlig fremhæves Mos- ca t a di Rosa fra Zara, Maraschino fra Sebenico, den tokayeragtige Vugava o. fl. Af Rødvinene kan navnlig fremhæves Blatina, Babic, Glavinusa, Modro- vina, C1 av i n a c, Salona og Spalato. Damarharpiks se D a m m a r a h a r p i k s. Damascenerblommer kaldes en Slags fine Blommer, som faas fra Touraine. Saa snart de er plukkede, bliver de lagt i kogende Vand og derpaa tørrede, og forsendes da saavel over hele Frankrig som til Udlandet. Damascenerblommer er ogsaa Betegnelse for de eenfrøede og ægformede Bær af den paa Antillerne voksende Chrysophyllum mo n opy r enum. Damascenerstaal. l)Naturligt Damas- cenerstaal, Damast eller Wootz- s t a a 1, er en Slags Digelstaal, der fremstilles ved i en Digel at sammensmelte Svejsejærn- stykker med Træstykker. Træet bliver her- ved hurtigt forkullet, og der, hvor det dan- nede Kul rører ved Jærnet, vil dette omdan- nes til Staal, der smelter og driver ned og udfylder Mellemrummene mellem de usmel- tede Svejsejærnstykker. Man faar paa denne Maade dannet en Klump Svejsejærn, der er gennemtrukket af Staalaarer, altsaa et meget uensartet Materiale. De deraf smedede Gen- stande, f. Eks. de berømte Damascener Klinger, udmærker sig ved en overordent- lig Haardhed. Den ejendommelige Tegning, Damasceringen, fremkommer, naar man ætser de færdige Stykker med Syre, hvorved Svejse- jærnet angribes stærkere end Staalaarerne, som saaledes vil vise sig som svagt ophøjede Tegninger. Det er meget kostbart og frem- stilles formentlig kun i Ostindien. 2) Kunstigt Damascenerstaal frem- stilles i Europa paa den Maade, at man slyn- ger Skinner eller Traade af haardere og blø- dere Staal- og Jærnsorter om hinanden og derefter sammensvejser dem. Ved Ætsning af de af saadant Materiale udsmedede Gen- stande faas ogsaa en vatret Tegning, der dog i Skønhed staar langt tilbage for den, der findes paa det naturlige Damascenerstaal. 3) Uægte Damascenerstaal, der er en Efterligning af de to foregaaende Sorter, fremstilles af fint polerede Staalgenstande, idet man overtrækker disse med en Æts- grund, i denne indridser en damasceneragtig Tegning og derpaa udsætter det hele for Paa- virkning af en Syre eller en Opløsning af Ku- prisulfat, der da vil æde sig ind i Staalet paa de ubeskyttede Steder. Det kan let skelnes fra det ægte Damascenerstaal, naar man be- handler det med en Syre, der da vil frem- bringe en Udviskning af Tegningen, medens den ved det ægte Damascenerstaal vil bringe denne til at træde endnu skarpere frem. Damascerede Metalvarer kaldes ogsaa un- dertiden urigtigt Varer, navnlig af Bronze og Jærn, der viser damastagtige Tegninger, frem- bragte ved Gravering og Indlægning af andre Metaller, f. Eks. Guld og Sølv, i de graverede Fordybninger. Damaschetto er en Slags italiensk Silketøj med Atlasgrund og vævede blomstrede Møn- stre. Damasin se Damask. Damask (D a m a s t; D a m a s h; Damas) kaldes atlasvævede Stoffer, der oprindelig fremstilledes i Damaskus og Babylonien ude- lukkende af Silke, men som nu udgør en al- mindelig Fabrikationsartikel og ogsaa væves af Uld, Hørgarn og Bomuld. Det karakteristi- ske for Damasken er de stærkt afstikkende Figurer, der kan være af meget forskellig Art, os som paa Retten dannes af Kædeatlas, me- dens Bunden dannes af Islætatlas, eller om- vendt, idet man enten til Figurtraadene eller til Bundtraadene anvender særligt glinsende Garn, saaledes at Figurerne ses glinsende mod en mat Bund eller omvendt. Paa Vrang- siden vil da det modsatte være Tilfældet, idet Tøjet vil fremvise matte Fisurer paa glin- sende Bund eller omvendt. Til Vævningen