Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Damaskpapir 201 Dammaraharpiks bruges oftest ensfarvet Garn; dog forekom- mer ogsaa flerfarvet Damask. Silkedamask fremstilles endnu stadig- i størst Mængde i Kina og Ostindien; dog væves ogsaa smukke Varer i italienske, franske og tyske Fabrikker. Det fremstilles undertiden med meget rige og smukke, flerfarvede Mønstre, ofte med ivævede Guldtraade, og finder en Del Anvendelse til Møbelbetræk og til Præsteornater i katolske Lande, f. Eks. det franske D a m a s irir Én- langt større Rolle spiller imidlertid Damask af Uld, Hørgarn eller blandede Raamaterialer., der i flerfarvede, navnlig tofarvede Mønstre har en udstrakt Anvendelse til Møbelbetræk, Tapeter, Portierer og Gardiner, medens de ensfarvede Damasker navnlig bruges til Dæk- ketøj. Uld dam a sk væves navnlig af haardt, glinsende Kamgarn til Møbelstoffer og Por- tierer i England, Frankrig, Tyskland, Bøhmen og Måhren, men er trængt stærkt tilbage af den halvuldne Damask, der væves af haardt Kamgarn og Bomuld. Denne, der er langt billigere, fremstilles ofte i to og tre Farver og finder bl. a. megen Anvendelse til Bordtæpper. Linneddamask fremstille- des oprindeligt kun af haandspundet Garn og var en Specialitet for de sachsiske Haand- vævere, men fremstilles nu ogsaa i andre Lande baade af haandspundet og maskinspun- det Garn paa Jaquardstole. Den af maskin- spundet Garn fremstillede Vare, der navnlig kommer fra England, er forholdsvis billig, men beholder ikke en saa smuk Glans efter Vask- ningen som den af haandspundet Garn vævede. Bomuldsdamask fremstilles ogsaa i ikke ringe Mængde som en billig Erstatning for det dyrere Linneddamask og finder derfor et be- tydeligt Publikum til Trods for, at det ikke i Udseende kan konkurrere med de ægte Lin- uedvarer. Dækketøj og-Servietter væves som bekendt i lukkede Mønstre med Kant- og Hjørnestykker, medens Haandklæder o. 1. ar- bejdes i lange Stykker, som skæres itu. Smaa Servietter o. 1. væves undertiden af hvidt og farvet eller af bleget og ubleget Garn. Fra Drejl (s. d.) adskiller Damask sig navnlig derved, at Mønstrene er rigere og mere sam- mensatte. Damaskpapir kaldes en Slags Glanspapir med indtrykte damasklignende Mønstre, som navnlig benyttes i Kartonageindustrien. Damasquinas, en særlig god Slags Citroner, som faas fra Spanien, navnlig fra Omegnen af Cordoba. De er langagtige, ikke særlig store °S har en meget aromatisk Lugt. Damast se Damascenerstaal. Damejeanne se Ballon. Damery se Champagnevine. Damiana er en fra Amerika importeret Droge, der bestaar af de tørrede Blade og unge Kviste af Turnera diffus a, der er hjemmehørende i Brasilien, Mexiko og Kali- iornien. Dens aromatiske og skarpe Smag skyldes et Indhold af Harpiks og æterisk Olie, der endnu ikke har været Genstand for nøjere Undersøgelser. Damiana anvendes som op- livende Middel med lignende Virkninger som Kokablade. Damis se E t a m i n e. Dammaraharpiks, Damar har piks (Dam- per; Cat’s eye gum; Damar), er Be- tegnelsen for en Del forskellige ostindiske Harpikser, af hvilke kun en Del kommer i den europæiske Handel. Den tidligere almindelige Antagelse, at disse Harpikser skulde stamme fra forskellige Arter af den til Naaletræerne hørende D am a r a, er ikke rigtig, idet disse Træer giver Kopal (s. d.). De vigtigste Ar- ter Damniara stammer derimod fra forskellige Arter Shorea, Canarium, Vatic a, Ho- pe a og Valeria. Harpiksen flyder ud af Stammen dels frivilligt og dels af Indsnit og stivner hurtigt i Luften, hvorved den sædvan- •li£ faas som smaa Klumper med en Diameter af 0,5—4 cm. Den er ganske lysegul og klar, haardere''®ji.d Fyrreharpiks men blødere end Mastiks og i ældre Tilstand fuldstændigt uden Lugt og Smag. Foruden som de nævnte Korn .forekommer Dammaraharpiksen ogsaa som større samrnenflydte Klumper eller som sta- laktitiske Dannelser, der er flydte ned ad Træets Stamme og stivnede der. Bortset fra, at Overfladen undertiden kan være overfrak- ken med et uigennemsigtigt Lag, er Harpiksen klar og gennemsigtig. Overfladen er som Re- gel glat og bliver ved at gnides med en varm Haand mat og noget klæbrig. Den friske Brudflade er muslet og glasglinsende. Naar den tygges, falder den hen til et hvidt Pulver, der klæber ved Tænderne. Vægtfylden kan variere fra 1,04 til 1,06, men efter at den inde- sluttede Luft er bortskaffet ved Smeltning, stiger Vægtfylden til 1,10—1,22. Opvarmes Dammaraharpiksen, bliver den ved 75° blød, ved 100° tykflydende og ved c. 150° tynd- flydende og klar. Harpiksen er fuldstændig opløselig i Kloroform, Benzol og Kulstofsulfid men kun delvis opløselig i Æter, Alkohol og Benzin; i fede og æteriske Olier opløses den let og fuldstændig. Ved'Behandling med en 80 % Opløsning af Kloralhydrat svulmer den op men opløses ikke selv ved Behandling i Maaneder, hvilket er et Middel til med Sik- kerhed at kende den fra Kopal og andre fra Dammaratræer stammende Harpikser, idet disse opløser sig fuldstændigt og klart i en 80 % Kloralhydratopløsning. I Handelen skel- ner man efter Udskibningsstederne mellem flere Sorter. Javadammar er den i Eu- ropa mest benyttede, men den er ikke saa haard og derfor mindre værdifuld end S i n- g apore. Borneodammar haves i flere Kvaliteter, af hvilke nogle ligner Javadammar, medens andre, Damm ar a-Da gi eng og Rose dammar, er grønligere og blødere, derfor noget billigere. Bataviadammar er en fortrinlig Kvalitet, klar og meget haarcl. Hollandsk Dammaraharpiks kaldes en Vare, der er fremstillet ved Sammensmelt- ning af uklare Stykker, og som derfor giver en uklar Fernis. Dammaraharpiksen danner et meget vigtigt Raamateriale for Lak- og Fernisfabrikationen, idet den anvendes til Fremstilling af D a m- ma r af er ni s og Dammaralak, af hvilke de almindelige Lakker er Blandinger af Dam- mara, Terpentin og Terpentinolie; saakaldt vandklar Kopallak er ofte ikke andet end Dammaralak. Dammarafernisser er ganske vist ikke meget haarde, men finder dog ud- strakt Anvendelse i Fotografien og til Ferni- sering af Billeder, Vægkort o. 1., i det hele overalt, hvor det er af Betydning at have en fuldstændig farveløs Lak. Dammaraharpiks benyttes ogsaa noget i Medicinen. I Ostindien benyttes Dammar som Betegnelse baade for den her beskrevne Harpiks og for forskellige Sorter Elemi og Kopal.