Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Damaskpapir
201
Dammaraharpiks
bruges oftest ensfarvet Garn; dog forekom-
mer ogsaa flerfarvet Damask. Silkedamask
fremstilles endnu stadig- i størst Mængde i
Kina og Ostindien; dog væves ogsaa smukke
Varer i italienske, franske og tyske Fabrikker.
Det fremstilles undertiden med meget rige og
smukke, flerfarvede Mønstre, ofte med ivævede
Guldtraade, og finder en Del Anvendelse til
Møbelbetræk og til Præsteornater i katolske
Lande, f. Eks. det franske D a m a s irir Én-
langt større Rolle spiller imidlertid Damask af
Uld, Hørgarn eller blandede Raamaterialer.,
der i flerfarvede, navnlig tofarvede Mønstre
har en udstrakt Anvendelse til Møbelbetræk,
Tapeter, Portierer og Gardiner, medens de
ensfarvede Damasker navnlig bruges til Dæk-
ketøj. Uld dam a sk væves navnlig af haardt,
glinsende Kamgarn til Møbelstoffer og Por-
tierer i England, Frankrig, Tyskland, Bøhmen
og Måhren, men er trængt stærkt tilbage af
den halvuldne Damask, der væves af
haardt Kamgarn og Bomuld. Denne, der er
langt billigere, fremstilles ofte i to og tre
Farver og finder bl. a. megen Anvendelse til
Bordtæpper. Linneddamask fremstille-
des oprindeligt kun af haandspundet Garn og
var en Specialitet for de sachsiske Haand-
vævere, men fremstilles nu ogsaa i andre
Lande baade af haandspundet og maskinspun-
det Garn paa Jaquardstole. Den af maskin-
spundet Garn fremstillede Vare, der navnlig
kommer fra England, er forholdsvis billig, men
beholder ikke en saa smuk Glans efter Vask-
ningen som den af haandspundet Garn vævede.
Bomuldsdamask fremstilles ogsaa i ikke
ringe Mængde som en billig Erstatning for det
dyrere Linneddamask og finder derfor et be-
tydeligt Publikum til Trods for, at det ikke i
Udseende kan konkurrere med de ægte Lin-
uedvarer. Dækketøj og-Servietter væves som
bekendt i lukkede Mønstre med Kant- og
Hjørnestykker, medens Haandklæder o. 1. ar-
bejdes i lange Stykker, som skæres itu. Smaa
Servietter o. 1. væves undertiden af hvidt og
farvet eller af bleget og ubleget Garn. Fra
Drejl (s. d.) adskiller Damask sig navnlig
derved, at Mønstrene er rigere og mere sam-
mensatte.
Damaskpapir kaldes en Slags Glanspapir
med indtrykte damasklignende Mønstre, som
navnlig benyttes i Kartonageindustrien.
Damasquinas, en særlig god Slags Citroner,
som faas fra Spanien, navnlig fra Omegnen af
Cordoba. De er langagtige, ikke særlig store
°S har en meget aromatisk Lugt.
Damast se Damascenerstaal.
Damejeanne se Ballon.
Damery se Champagnevine.
Damiana er en fra Amerika importeret
Droge, der bestaar af de tørrede Blade og
unge Kviste af Turnera diffus a, der er
hjemmehørende i Brasilien, Mexiko og Kali-
iornien. Dens aromatiske og skarpe Smag
skyldes et Indhold af Harpiks og æterisk Olie,
der endnu ikke har været Genstand for nøjere
Undersøgelser. Damiana anvendes som op-
livende Middel med lignende Virkninger som
Kokablade.
Damis se E t a m i n e.
Dammaraharpiks, Damar har piks (Dam-
per; Cat’s eye gum; Damar), er Be-
tegnelsen for en Del forskellige ostindiske
Harpikser, af hvilke kun en Del kommer i den
europæiske Handel. Den tidligere almindelige
Antagelse, at disse Harpikser skulde stamme
fra forskellige Arter af den til Naaletræerne
hørende D am a r a, er ikke rigtig, idet disse
Træer giver Kopal (s. d.). De vigtigste Ar-
ter Damniara stammer derimod fra forskellige
Arter Shorea, Canarium, Vatic a, Ho-
pe a og Valeria. Harpiksen flyder ud af
Stammen dels frivilligt og dels af Indsnit og
stivner hurtigt i Luften, hvorved den sædvan-
•li£ faas som smaa Klumper med en Diameter
af 0,5—4 cm. Den er ganske lysegul og klar,
haardere''®ji.d Fyrreharpiks men blødere end
Mastiks og i ældre Tilstand fuldstændigt uden
Lugt og Smag. Foruden som de nævnte Korn
.forekommer Dammaraharpiksen ogsaa som
større samrnenflydte Klumper eller som sta-
laktitiske Dannelser, der er flydte ned ad
Træets Stamme og stivnede der. Bortset fra,
at Overfladen undertiden kan være overfrak-
ken med et uigennemsigtigt Lag, er Harpiksen
klar og gennemsigtig. Overfladen er som Re-
gel glat og bliver ved at gnides med en varm
Haand mat og noget klæbrig. Den friske
Brudflade er muslet og glasglinsende. Naar
den tygges, falder den hen til et hvidt Pulver,
der klæber ved Tænderne. Vægtfylden kan
variere fra 1,04 til 1,06, men efter at den inde-
sluttede Luft er bortskaffet ved Smeltning,
stiger Vægtfylden til 1,10—1,22. Opvarmes
Dammaraharpiksen, bliver den ved 75° blød,
ved 100° tykflydende og ved c. 150° tynd-
flydende og klar. Harpiksen er fuldstændig
opløselig i Kloroform, Benzol og Kulstofsulfid
men kun delvis opløselig i Æter, Alkohol og
Benzin; i fede og æteriske Olier opløses den
let og fuldstændig. Ved'Behandling med en
80 % Opløsning af Kloralhydrat svulmer den
op men opløses ikke selv ved Behandling i
Maaneder, hvilket er et Middel til med Sik-
kerhed at kende den fra Kopal og andre fra
Dammaratræer stammende Harpikser, idet
disse opløser sig fuldstændigt og klart i en
80 % Kloralhydratopløsning. I Handelen skel-
ner man efter Udskibningsstederne mellem
flere Sorter. Javadammar er den i Eu-
ropa mest benyttede, men den er ikke saa
haard og derfor mindre værdifuld end S i n-
g apore. Borneodammar haves i flere
Kvaliteter, af hvilke nogle ligner Javadammar,
medens andre, Damm ar a-Da gi eng og
Rose dammar, er grønligere og blødere,
derfor noget billigere. Bataviadammar
er en fortrinlig Kvalitet, klar og meget haarcl.
Hollandsk Dammaraharpiks kaldes en
Vare, der er fremstillet ved Sammensmelt-
ning af uklare Stykker, og som derfor giver
en uklar Fernis.
Dammaraharpiksen danner et meget vigtigt
Raamateriale for Lak- og Fernisfabrikationen,
idet den anvendes til Fremstilling af D a m-
ma r af er ni s og Dammaralak, af hvilke
de almindelige Lakker er Blandinger af Dam-
mara, Terpentin og Terpentinolie; saakaldt
vandklar Kopallak er ofte ikke andet end
Dammaralak. Dammarafernisser er ganske
vist ikke meget haarde, men finder dog ud-
strakt Anvendelse i Fotografien og til Ferni-
sering af Billeder, Vægkort o. 1., i det hele
overalt, hvor det er af Betydning at have en
fuldstændig farveløs Lak. Dammaraharpiks
benyttes ogsaa noget i Medicinen. I Ostindien
benyttes Dammar som Betegnelse baade for
den her beskrevne Harpiks og for forskellige
Sorter Elemi og Kopal.