Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

MMHI ■ Dekstrin 202 Dammaratræ eller er i Handelen med Skind og Huder 1 Decimeter = 0,1 m = 10 cm; 1 = 0,1 1 = 100 cm3; 1 Decigram = Dammaratræ kaldes Vedet af den nyzeland- ske Kaurilyr, Agathis australis ell. A. D a m a r a, der ogsaa giver en Slags Kopal (s. d.). Vedet er hvidligt, indtil straa- gult, har en behagelig Lugt, faar ved Høvling en silkeagtig Glans og modtager en meget smuk Politur. Det benyttes baade som Gavn- tømmer og til Snedkerarbejder. Dampierre, forskellige, meget gode røde og hvide Vine fra det franske Departement Maine- et-Loire. De røde er som Regel meget mørke, fyldige og velsmagende; de hvide benyttes bl. a. til Fremstilling af musserende Vine, der dog ikke kan maale sig med de gode Cham- pagnesorter. De udføres navnlig over Saumur. Dampkrympning se Appretering. Danforths Olie se Benzin. Dantesblommer, en Slags meget gode, fran- ske Blommer, der forsendes over Bordeaux. Dansemester er en Passer, hvis Ben er drejede udad saaledes, at den kan benyttes til indvendig Maaling. Som Regel er Benene forlængede ud over Omdrejningspunktet og er her krummede som en almindelig Passer, saa- ledes at den ogsaa kan benyttes til udvendig Maaling. Danskhvidt er navnlig i Udlandet Betegnel- sen for fint slemmet Kridt, der benyttes som Malerfarve. Dansk Ingefær se A r u m r o d. Danubars er en Slags krusede Astrakans- skind fra Tartariet Danzigerlærreder kaldes nogle grove Ham- peblaarslærreder, som navnlig væves i Polen, hvorfra de bringes til Danzig, hvor de sorte- res i Ruller paa c. 20 m og forsendes videre over Hamburg. Daphne se Kælderhalsbast. D’Arcets Metal, Newtons Metal, kaldes en Legering af 2 Dele Vismut, 3 D. Tin og 5 D. Bly, der smelter ved 94,5 °, altsaa noget under Vandets Kogepunkt. Dari se D u r r a. Daribba se A r d e b. Darlisheim se Elsasservine. Darwar se Bomuld. Datura se Stramoniumblade. Dauphinevine se Hermitagevine. Dauzac se Bordeauxvine. Debreczinerpibehoveder, røde, sorte hvide Pibehoveder, der i stor Mængde forfær- diges i Debreczin i Ungarn af en tæt og fast Lermasse, og som sædvanlig kommer i Han- delen forsynede med Beslag af Messing eller Nysølv. Deci- sættes ved Metersystemet foran En- hedsbenævnelserne for at betegne Vio af disse, saaledes Deciliter 0,1 g. Deger Betegnelsen for et Antal af 10 Stykker. Dégras, Semsgarvningen, Fabrikationen af »Vaskeskind«, bestaar i, at de paa passende Maade forberedte Skind valkes med Tran og derpaa gennemgaar en Art Gæringsproces, hvorved Bestanddele af Trannen optages af Huden paa en saadan Maade, at de ikke læn- gere kan fjærnes ved Vaskning med Soda eller anden alkalisk Lud, medens Resten af den del- vis omdannede Tran bagefter fjærnes fra Skin- dene og saaledes udgør et Affaldsprodukt fra Semsgarvningen, der benævnes Dégras. Dégrasen kan udvindes ved Udpresning, hvorved man faar den Dégrassort, som be- nævnes »M o é 11 o n«, eller den kan udvindes vedUdvaskning ogTilsætning afSyre tilVaske- vandet, hvorved fåas den s. k. Naturdégras, tysk Dégras, schlesisk Dégras. I begge Tilfælde er Dégrasen en Emulsion, d. v. s. Blanding af Fedtstof og Vand i fint for- delt Tilstand, hvorfor den altid er mælkeagtig uklar, men medens Moéllonen er en jævn flydende Masse, er den tyske Dégras klum- pet, klæbrig og kan i Kulden være omtrent fast. Farven er lysebrun, men bliver ved Henstand i Luften paa Overfladen mørkere og mørkere brun. Dégras fremstilles ogsaa paa forskellig Maade ad kunstig Vej og erstattes ofte med Anvendelse af Tran, Uldfedt, Mine- ralolie eller Harpiksolie som Indblandinger. Dégras anvendes som Smøremiddel for Over- læder. Vandindholdet er i Moéllon som Re- gel ikke over 20—25 %, i tysk Dégras gaar det ofte op til 40 % eller endnu mere. Degut se Birketjære. Deka- benyttes i Metersystemet som Be- tegnelse for 10 Enheder; saaledes 1 Dekame- ter = 10 m, 1 Dekaliter = 10 1, 1 Dekagram .= 10 g. Dekalkomanibilleder se Overførings- billeder. Dekartering er en ofte benyttet, fejlagtig Benævnelse for D e k a t e r i n g. Dekstrin er et Omdannelsesprodukt af Sti- velse og har omtrent samme procentiske Sammensætning som denne. Det findes me- get udbredt i Planteverdenen og kan frem- stilles af Stivelse paa mange Maader, saa- ledes ved Opvarmning til 160—200 0 eller ved Opvarmning til 160° under samtidig Tilsæt- ning af Vand, endvidere ved Indvirkning af fortyndede mineralske eller organiske Syrer, ved Indvirkning af forskellige Fermenter, navnlig Diastase o. s. fr. Det findes derfor al- tid i Brødets Skorpe, i 01 o. s. v. Fremstillet paa de her nævnte Maader er Dekstrin altid en Blanding i vekslende Forhold af forskel- lige Stoffer, der alle har samme procentiske Sammensætning, men som viser forskellige kemiske Egenskaber. Man antager som Re- gel, at Stivelsen først omdannes til den saa- kaldte opløselige Stivelse, derefter til Erythrodekstrin, saa til Akroodeks- t r i n og endelig til forskellige dekstrinlig- nende Stoffer, men rimeligvis eksisterer der dog ogsaa en Del Overgangsprodukter mel- lem disse indbyrdes. Fortsættes Behandlingen ad vaad Vej tilstrækkeligt længe, dannes G 1 y k o s e, og noget heraf findes næsten al- tid i den i Handelen gaaende Dekstrin. De forskellige nævnte Overgangsprodukter ken- des fra hverandre ved deres forskellige Op- løselighed i Alkohol, deres Forhold overfor forskellige Kemikalier og ved de Farver, de giver med en Jodopløsning. Medens denne nemlig farver Stivelse blaa, giver den med Erythrodekstrin en kirsebærrød, med Akroo- dekstrin en brunliggul Farve og farver slet ikke de senere dannede Stoffer. Dekstrin ad- skiller sig iøvrigt fra Stivelse ved at være opløselig i koldt Vand, hvormed den danner en stærkt klæbende Vædske, og ved at dreje det polariserede Lys stærkt tilhøjre, af hvil- ken sidste Egenskab det har faaet sit Navn. Fabrikmæssigt fremstilles Dekstrin enten ved Ristning af Stivelse, næsten altid Kar- toffelstivelse, eller ved Behandling med for-