Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Dekstrose 203 Deltametal tyndet Syre, oftest Salpetersyre. Ved Rist- ningen benyttes som Regel skraatliggende, ro- terende Jærntromler, der opvarmes udvendig fra, og i hvilken Stivelsen fyldes paa foroven og træder ud forneden som færdig Dekstrin. Den paa denne Maade fremstillede Dekstrin kaldes ofte Le i o go mm e eller L e i o c o m e og har en mørkere brunlig Farve end den ved forsigtig Opvarmning med Syre fremstillede. Ved at behandle den med Ozon eller ozon- holdig Luft skal man dog kunne fremstille et ganske farveløst og lugtløst Produkt. Frem- stillingen ved Hjælp af Salpetersyre sker paa den Maade, at man ælter 1000 Dele Stivelse, 300 D. Vand og 2 D. kancentreret, klorfri Sal- petersyre sammen til en Dej, som tørres ved c. 40° og pulveriseres. Pulveret opvarmes derpaa først i nogen Tid til 60—70 0 og ende- lig ganske kort Tid til 100—110°. Syren er da fuldstændig forsvunden, og den fremstillede Dekstrin har en lys, næsten ren hvid Farve. Navnlig i Amerika fremstilles megen Deks- trin af Majsstivelse, der i tør Tilstand blan- des med Salpetersyre, idet f. Eks. 1000 Dele Stivelse og 5 D. koncentreret Syre, der i Forvejen er fortyndet med 16 D. Vand, blan- des paa den Maade, at Syren som en fin Støv- regn indblæses i Beholderen, i hvilken Stivel- sen uafbrudt hvirvles op ved Hjælp af et Røreapparat. Den fugtige Stivelse ophedes dernæst paa flade Skaale, anbragte i et Var- mekammer. Undertiden fremstilles Dekstrin i vandig Opløsning som saakaldt Dekstrin- sirup, enten ved Hjælp af Malt, dei> inde- holder Diastase, eller ved Hjælp af fortyndet Svovlsyre eller Oxalsyre, sammen med hvilke Stoffer Stivelsen opstemmes i Vand og'topvar- mes; Svovlsyren og Oxalsyren maa da fjær- nes, idet Opløsningen behandles med Baryu$P eller Kalciumkarbonat, hvorved der udfældes Baryumsulfat eller Kalciumoxalat, der derpaa frafiltreres, hvorpaa Opløsningen inddampes enten til Sirup eller til fast Form. Saadan Dekstrin indeholder altid noget Sukker. Han- delsvarens Indhold af Dekstrin er iøvrigt me- get varierende, nemlig fra 50 til 75 %, men ligger dog sædvanlig mellem 60 og 72 %. Resten udgøres hovedsagelig af Stivelse, Qly- kose og Vand. Ren Dekstrin, der danner et hvidt Pulver, som er fuldstændig uden Lugt og Smag, kan faas ved at opløse Handelsvaren i Vand, til- sætte Alkohol, frafiltrere Bundfaldet og gen- tagne Gange igen opløse i Vand og udfælde med Alkohol. Dekstrin anvendes især til Appretering af Tøjer og som Fortykkelses- middel for Farver og Bejdser, i Tøjtrykkeriet, ved Fabrikationen af Buntpapir, Tapeter og Filt, endvidere som Klæbemiddel i Stedet for Gummi arabicum, i Blækfabrikationen, i Suk- kervarefabrikationen og i Farmacien. God Dekstrin skal være saa lys som muligt og skal ved Opvarmning med sin lige Vægt Vand give en klar, tyk Opløsning uden sur Smag. En saadan Opløsning kendes fra en Gummi- opløsning derved, at den. ikke giver Bundfald ved Tilsætning af en Opløsning af Blyacetat, hvilket derimod en Gummiopløsning gør. Dekstrose se G 1 y k o s e. Dekupørarbejder, Marqueterie, Ind- lagte Arbejder, Intarsia eller In- tarsiatur, er Betegnelsen for Træarbej- der, ved hvilke Træ af een Farve er fældet md i Træ af en anden Farve. Medens det tid- ligere ikke sjældent udførtes ved Gravering i massivt Træ og Inlægning af Træ i de der- ved fremkomne Fordybninger, fremstilles det nu altid af Finér. Fremstillingen kan f. Eks. ske paa den Maade, at flere forskellige Styk- ker Finér spændes fast sammen og samtidig udskæres ved Hjælp af en Sav med ganske smalt Blad, en saakaldt Dekupørsav, hvoref- ter Stykkerne kan passes saaledes ind i hin- anden, at man samtidig faar flere Plader fær- dige. De-la-gaude er en meget god, kraftig, rød Provencevin af 1. Klasse fra Omegnen af Grasse i Departementet Var. I Begyndelsen er den meget mørk og kraftig og opnaar først sin fulde Godhed efter at have henligget i 5—6 Aar. De-la-margue, en god, mørkerød Vin fra Omegnen af Martigny i Schweizerkantonnet Wallis. Delchet, en hvid Bourgognevin, der har no- gen Lighed med Chablis og ofte sælges i Ste- det for denne. Delfinblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen enten som et brunt Pulver eller som en mørkt farvet Dej. Pulveret, der er en Ammoniakforbindelse af selve Farvestoffet, er opløseligt i Vand. Dejen er opløselig i Ammo- niak eller fortyndet Natronlud, med blaaviolet Farve. Det benyttes til Farvning af Uld. Delfiner kaldes en stor Gruppe af Tand- hvaler, af hvilke flere er Genstand for et vigtigt Fiskeri. Herhen hører saaledes Nar- hvalen (se Elfenben), Kaskelotten (se Hvalrav), Grindehvalen (se Tran), Hvidfisken (se Tran) og Marsvinet (s. d.). Delfinium, D f i n i n. D e 1 f i c i n se S t e- skorn. Delfintran se T r a n. Delftervarer ^Betegnelse for Bomuldstøjer, der er farvede eller trykte med Indigo. 2) Betegnelse for de siden Slutningen af det 16. Aarh. i Delft og Omegn fabrikerede Fa- jancevarer, der er karakteristiske ved en blaa Bemaling, hvis Mønstre hovedsagelig har kinesiske og japanske Forbilleder. Delibal er en Slags tyrkisk Honning, som fremstilles af Bier, der har Adgang til Aza- lea pontica, en guldgul Alperose, der og- saa dyrkes i Danmark. Den har en noget be- døvende Virkning. Deltametal er en Metallegering, der som væsentligste Bestanddele indeholder Kobber, Zink og Jærn. Farven er bleggul og Vægt- fylden c. 8,6. Det kan baade støbes og sme- des ved Rødglødhede, og benyttes paa Grund af dets store Styrke og Modstandsdygtighed mod kemiske Angreb, f. Eks. af Søvand, en Del i Maskinbygningen, særlig i Skibsbyggeriet i Stedet for den langt kostbarere Bronze. Som Eksempel paa Sammensætningen af Deltame- tal kan anføres: 55.94 % Kobber, 41,61 % Zink, 0,87 % Jærn, 0,81 % Mangan, 0,72 % Bly, 0,01 % Fosfor og Spor af Nikkel. Almin- deligt Deltametal har i støbt Tilstand en Styrke af 34—36 kg pr. mm2, som ved Vals- ning kan stige til 60 kg. Styrken kan imidler- tid forøges betydeligt, naar man opvarmer en Blok til den bliver dejagtig, og derpaa udpres- ser den gennem et Hul i Bunden af en Cylin- der, saaledes at der fremstilles en Stang, om- trent paa samme Maade, som man presser Blyrør. Ved denne Fremgangsmaade kan man