Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dextrose
206
Diaman
Dextrose se G1 y k o s e.
Di er den kemiske Betegnelse for D i d y m.
Diabas er en mørk, ofte næsten sort Bjerg-
art, der bestaar af Feldspat (Plagioklas) og
Augit. Den er en Dagbjergart, der optræder
dels som Dækker, dels paa Gange, og er, som
Dagbjergarterne sædvanlig, finkornet og nær-
mer sig i Udseende ofte Basalt, der har samme
■Sammensætning, men er yngre i geologisk
Henseende. Ofte er Diabas grønlig af udskilt
Klorit og er porfyrisk udviklet eller mandel-
stensagtig med Mandler af Klorit, Kalkspat
eller Kalcedon. I Sverige forekommer Diabas
som Dækker af stor Udstrækning i Billingen,
Mosseberg, Halle- og Hunneberg over Silur-
formationens Lag. Den kaldtes tidligere Trap.
I Urbjergsomraader forekommer Diabas altid
som Gange med meget vekslende Bredde og
Længde. Ogsaa i Kristianiaegnen er Diabas-
gange meget almindelige. Grovkornet Diabas
er, naar den poleres, en ret smuk Bjergart.
En saadan Stenart forarbejdedes tidligere ved
Elfdalens Porfyrværk til Gravsten, Bordpla-
der o. 1. Ogsaa paa andre Steder i Sverige
forarbejdes den og gaar som flere andre
mørke Stenarter under Navnet »sort Gra-
nit«. Til Diabas som Dagbiergart svarer
Q a b b r o (s. d.) som Dybbjergart.
Diafanbilleder. L i t o f a n i e r, bruges som
Betegnelse baade for farvede Billeder, der er
gjorte gennemsigtige ved at gennemtrænges
med en Fernis, og tynde Porcellænsbilleder,
der er støbte saaledes over Gipsforme, at de
i gennemfaldende Lys fremviser et Billede
med ofte meget fine og smukke Afskygninger,
idet Billedets mørke Steder er tykke, de lyse
ganske tynde. De benyttede Gipsforme støbes
over et Billede, der er modelleret i Voks, an-
bragt paa en imod Lyset holdt Glasplade. De
benyttes enten til Ophængning i Vinduer, til
Indfatning i Lampeskærme e. 1.
Diafarin se D i a m a 11.
Diafterin, Oxykinaseptol, er et som
Antiseptikum anvendt lysegult, i Vand og Al-
kohol opløseligt, krystallinsk Pulver, der
smelter ved 85 °. Det maa opbevares paa et
mørkt Sted, da det let dekomponeres af Lyset.
Diaftol, Kinas ep tol, er et gult krystal-
linsk Pulver, som er tungt opløseligt i Vand,
lettere i varm Alkohol og smelter ved 295°.
Det bruges som Antiseptikum og maa opbe-
vares udelukket fra Lyset.
Diagonals ell. diagonalstribede kal-
des forskellige tætte Stoffer, af hvilke de
uldne navnlig anvendes til Herre- og Dame-
overtøj, og som er saaledes kiprede, at Bin-
dingerne fremtræder som fine, skraa Striber.
Diagrydium se Scammonium.
Diakylonsalve, Ungventum oxydi plum-
bici, fremstilles ved Sammenblanding af smel-
tet Blyplaster og Paraffinolie eller Bomolie.
Den har stor Anvendelse i Medicinen til For-
binding af Saar, særlig gamle Benskader,
vædskende Eksemer o. a. Hudlidelser.
Diallag er et Mineral af grønt eller brunt
Udseende, af samme Sammensætning som
Augit, men sædvanlig noget lysere af Farve.
Det forekommer djærvt og i kornede Aggre-
gater, undertiden gennemvokset med Horn-
blendepartikler. Som væsentlig Bestanddel af
Bjergarten Gabbro (s. d.) har Diallag stor
Udbredelse navnlig i Norge, ogsaa i Sverige
o. fl. a. St. Undertiden forarbejdes Diallag til
Ring- og Naalsten o. 1., men er uden stor
Værdi som Smykkesten.
Dialysata Golaz er Fluidekstrakter, frem-
stillede ved Dialyse af friske Vegetabilier.
Dialyseret Jærn, flydende J æ r n hy-
dro xy d, Liqvor Ferri oxydati dia-
lysati, Fer B r a v a i s, er en klar mørke-
brun neutral Vædske, fremstillet ved Dialyse
af en Blanding af Ferriklorid og Ammoniak-
vand, der anvendes i Medicinen som styrkende
Middel og udmærker sig ved ikke at være i
Besiddelse af Jærnpræparaternes ubehagelige
Smag. I kemisk Henseende er det sammensat
omtrent som basisk Ferriklorid (se Ferriklo-
i id), men en Opløsning af dette smager sam-
mensnærpende og viser andre Forhold over-
for kemiske Reagenser, af hvilke Kaliumferro-
cyanid, Kaliumrhodanid og Garvesyre ikke
fremkalder de sædvanlige Jærnreaktioner
overfor dialyseret Jærn, nemlig henholdsvis
blaa, rød og sort Farvning. Vægtfylden er i
Handelsvaren 1,050, hvilket svarer til et Ind-
hold af 5 % Ferrioxyd.
Diamalt er en paa særlig Maade fremstillet
Maltekstrakt, der benyttes som Tilsætning ved
Brødbagning for at lette Gæringen; et lig-
nende Produkt er D i a f a r i n.
Diamant (Diamant; Diamond) er den
kostbareste af alle Ædelstene, »Ædelstenenes
Konge«, og bestaar i sin reneste Form af rent,
krystalliseret Kulstof. Diamanter af »første
Vand« eller »reneste Vand« er farveløse eller
har et svagt blaaligt Skær og er gennemsig-
tige. Af noget mindre Værdi er svagt gullige
Sten (sekunda Kvalitet), naar Farven ved al-
mindeligt Dagslys og kunstig Belysning er
næsten umærkelig. Af denne Art er de Dia-
manter, der sædvanlig gaar i Handelen i Eu-
ropa. Er den gule Farve stærkere, bliver
Værdien betydelig mindre (3. Kvalitet). Og-
saa andre Farver forekommer: grøn, blaa og
rød, brun og sort; Diamanter med slige Far-
ver er dog sjældne og derfor ofte kostbare,
navnlig blaa og røde Sten. Man har antaget,
at Farvningen hidrørte fra organiske Stoffer,
men dette er dog ikke bevist og maaske
næppe rimeligt; snarere skyldes den forskel-
lige uorganiske Forbindelser, saaledes at Kap-
diamanternes gule og de brasilianske Diaman-
ters grønne Farve skulde hidrøre fra et Ind-
hold af Jærn og de sidstes brune Farve fra
Titan- og Jærnforbindelser. Selv om Diaman-
ten er lys og gennemsigtig, er Pulveret graat
eller sort. Glansen er Diamantglans, Vægt-
fylden 3,4—3,6 i Middeltal 3,52, langt højere
end Kulstof viser i nogen anden Modifikation,
for Grafit højst 2,3 og for amorft Kul højst
1,7 (Anthracit). Karakteristisk for Diamant er
dens store Lysbrydning; hertil kommer, at
Lysets ulige farvede Straaler ved Brydningen
spredes særdeles stærkt, idet Brydningseks-
ponenten for røde Straaler er 2,413, for vio-
lette 2,457, og det er disse Egenskaber, der
er Aarsagen til de slebne Diamanters pragt-
fulde Farvespil og »Ild«. Ved den raa Sten
er de derimod ikke stærkt fremtrædende. Den
forekommer sædvanlig som Enkeltkrystaller.
Krystalformen er regulær, oftest Oktaeder
(begrænset af 8 ligesidede Trekanter) eller
Rombedodekaeder (begrænset af 12 Romber),
hvortil kommer en Del andre Former; men i
Modsætning til andre Mineraler er Diamant-
krystallernes Flader krumme, hvorfor Kry-
stallerne hyppigst nærmer sig Kugleform eller