Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Dextrose 206 Diaman Dextrose se G1 y k o s e. Di er den kemiske Betegnelse for D i d y m. Diabas er en mørk, ofte næsten sort Bjerg- art, der bestaar af Feldspat (Plagioklas) og Augit. Den er en Dagbjergart, der optræder dels som Dækker, dels paa Gange, og er, som Dagbjergarterne sædvanlig, finkornet og nær- mer sig i Udseende ofte Basalt, der har samme ■Sammensætning, men er yngre i geologisk Henseende. Ofte er Diabas grønlig af udskilt Klorit og er porfyrisk udviklet eller mandel- stensagtig med Mandler af Klorit, Kalkspat eller Kalcedon. I Sverige forekommer Diabas som Dækker af stor Udstrækning i Billingen, Mosseberg, Halle- og Hunneberg over Silur- formationens Lag. Den kaldtes tidligere Trap. I Urbjergsomraader forekommer Diabas altid som Gange med meget vekslende Bredde og Længde. Ogsaa i Kristianiaegnen er Diabas- gange meget almindelige. Grovkornet Diabas er, naar den poleres, en ret smuk Bjergart. En saadan Stenart forarbejdedes tidligere ved Elfdalens Porfyrværk til Gravsten, Bordpla- der o. 1. Ogsaa paa andre Steder i Sverige forarbejdes den og gaar som flere andre mørke Stenarter under Navnet »sort Gra- nit«. Til Diabas som Dagbiergart svarer Q a b b r o (s. d.) som Dybbjergart. Diafanbilleder. L i t o f a n i e r, bruges som Betegnelse baade for farvede Billeder, der er gjorte gennemsigtige ved at gennemtrænges med en Fernis, og tynde Porcellænsbilleder, der er støbte saaledes over Gipsforme, at de i gennemfaldende Lys fremviser et Billede med ofte meget fine og smukke Afskygninger, idet Billedets mørke Steder er tykke, de lyse ganske tynde. De benyttede Gipsforme støbes over et Billede, der er modelleret i Voks, an- bragt paa en imod Lyset holdt Glasplade. De benyttes enten til Ophængning i Vinduer, til Indfatning i Lampeskærme e. 1. Diafarin se D i a m a 11. Diafterin, Oxykinaseptol, er et som Antiseptikum anvendt lysegult, i Vand og Al- kohol opløseligt, krystallinsk Pulver, der smelter ved 85 °. Det maa opbevares paa et mørkt Sted, da det let dekomponeres af Lyset. Diaftol, Kinas ep tol, er et gult krystal- linsk Pulver, som er tungt opløseligt i Vand, lettere i varm Alkohol og smelter ved 295°. Det bruges som Antiseptikum og maa opbe- vares udelukket fra Lyset. Diagonals ell. diagonalstribede kal- des forskellige tætte Stoffer, af hvilke de uldne navnlig anvendes til Herre- og Dame- overtøj, og som er saaledes kiprede, at Bin- dingerne fremtræder som fine, skraa Striber. Diagrydium se Scammonium. Diakylonsalve, Ungventum oxydi plum- bici, fremstilles ved Sammenblanding af smel- tet Blyplaster og Paraffinolie eller Bomolie. Den har stor Anvendelse i Medicinen til For- binding af Saar, særlig gamle Benskader, vædskende Eksemer o. a. Hudlidelser. Diallag er et Mineral af grønt eller brunt Udseende, af samme Sammensætning som Augit, men sædvanlig noget lysere af Farve. Det forekommer djærvt og i kornede Aggre- gater, undertiden gennemvokset med Horn- blendepartikler. Som væsentlig Bestanddel af Bjergarten Gabbro (s. d.) har Diallag stor Udbredelse navnlig i Norge, ogsaa i Sverige o. fl. a. St. Undertiden forarbejdes Diallag til Ring- og Naalsten o. 1., men er uden stor Værdi som Smykkesten. Dialysata Golaz er Fluidekstrakter, frem- stillede ved Dialyse af friske Vegetabilier. Dialyseret Jærn, flydende J æ r n hy- dro xy d, Liqvor Ferri oxydati dia- lysati, Fer B r a v a i s, er en klar mørke- brun neutral Vædske, fremstillet ved Dialyse af en Blanding af Ferriklorid og Ammoniak- vand, der anvendes i Medicinen som styrkende Middel og udmærker sig ved ikke at være i Besiddelse af Jærnpræparaternes ubehagelige Smag. I kemisk Henseende er det sammensat omtrent som basisk Ferriklorid (se Ferriklo- i id), men en Opløsning af dette smager sam- mensnærpende og viser andre Forhold over- for kemiske Reagenser, af hvilke Kaliumferro- cyanid, Kaliumrhodanid og Garvesyre ikke fremkalder de sædvanlige Jærnreaktioner overfor dialyseret Jærn, nemlig henholdsvis blaa, rød og sort Farvning. Vægtfylden er i Handelsvaren 1,050, hvilket svarer til et Ind- hold af 5 % Ferrioxyd. Diamalt er en paa særlig Maade fremstillet Maltekstrakt, der benyttes som Tilsætning ved Brødbagning for at lette Gæringen; et lig- nende Produkt er D i a f a r i n. Diamant (Diamant; Diamond) er den kostbareste af alle Ædelstene, »Ædelstenenes Konge«, og bestaar i sin reneste Form af rent, krystalliseret Kulstof. Diamanter af »første Vand« eller »reneste Vand« er farveløse eller har et svagt blaaligt Skær og er gennemsig- tige. Af noget mindre Værdi er svagt gullige Sten (sekunda Kvalitet), naar Farven ved al- mindeligt Dagslys og kunstig Belysning er næsten umærkelig. Af denne Art er de Dia- manter, der sædvanlig gaar i Handelen i Eu- ropa. Er den gule Farve stærkere, bliver Værdien betydelig mindre (3. Kvalitet). Og- saa andre Farver forekommer: grøn, blaa og rød, brun og sort; Diamanter med slige Far- ver er dog sjældne og derfor ofte kostbare, navnlig blaa og røde Sten. Man har antaget, at Farvningen hidrørte fra organiske Stoffer, men dette er dog ikke bevist og maaske næppe rimeligt; snarere skyldes den forskel- lige uorganiske Forbindelser, saaledes at Kap- diamanternes gule og de brasilianske Diaman- ters grønne Farve skulde hidrøre fra et Ind- hold af Jærn og de sidstes brune Farve fra Titan- og Jærnforbindelser. Selv om Diaman- ten er lys og gennemsigtig, er Pulveret graat eller sort. Glansen er Diamantglans, Vægt- fylden 3,4—3,6 i Middeltal 3,52, langt højere end Kulstof viser i nogen anden Modifikation, for Grafit højst 2,3 og for amorft Kul højst 1,7 (Anthracit). Karakteristisk for Diamant er dens store Lysbrydning; hertil kommer, at Lysets ulige farvede Straaler ved Brydningen spredes særdeles stærkt, idet Brydningseks- ponenten for røde Straaler er 2,413, for vio- lette 2,457, og det er disse Egenskaber, der er Aarsagen til de slebne Diamanters pragt- fulde Farvespil og »Ild«. Ved den raa Sten er de derimod ikke stærkt fremtrædende. Den forekommer sædvanlig som Enkeltkrystaller. Krystalformen er regulær, oftest Oktaeder (begrænset af 8 ligesidede Trekanter) eller Rombedodekaeder (begrænset af 12 Romber), hvortil kommer en Del andre Former; men i Modsætning til andre Mineraler er Diamant- krystallernes Flader krumme, hvorfor Kry- stallerne hyppigst nærmer sig Kugleform eller