Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

tf— Diamant 210 Diamant kunda Kvalitet har 2/3, en Rosensten af første Kvalitet 4A» og en Rosensten af anden Kvali- tet 3/s af denne Værdi. For smaa Diamanter er Prisen paa det nærmeste proportionel med Vægten, men stiger for større Sten meget stærkere end denne; saaledes at Værdien af en 2 Karats Sten 3 Gange, af en 5 Karats Sten c. 10 Gange, og af en 10 Karats Sten henimod 50 Gange en 1 Karats Stens Værdi. En raa Sten, der slibes til en god Brillant, ta- ber derved Halvdelen af sin Vægt, men stiger samtidig i Værdi i meget betydelig Grad. Sten af usædvanlig Størrelse og Skønhed plejer man at kalde »P a r a n g o n s« eller »Nonpareils« og undertiden »S o 1 i t æ- r e r«. For saadanne Sten og for Sten af sjældne og smukke Farver som safirblaa, rosa, smaragdgrøn og guldgul gælder kun Liebha- verpris, hvad der ogsaa er Tilfældet for de historiske Diamanters Vedkommende. Af disse er Kohinoor den, som fremfor no- gen anden Diamant har været underkastet vekslende Skæbner. Den danner en flad, oval Brillant og er i den engelske Konges Besid- delse. Under Navn af Stormogulen skal den være kendt allerede fra den indiske Sagn- tid. Omkring Aar 1300 var den Kronjuvel hos Rajaen af Malva og spillede gennem Aarhun- dreder en Rolle i indiske og afghanske Fyr- sters Stridigheder. C. 1740 skal den have laaet Navnet Koh-i-noor, »Lysbjerget«; i 1850 gjordes den til Bytte af engelske Trop- per og kom i Dronning Victorias Eje. Den var dengang af uregelmæssig Form, ikke fejlfri og ikke af større Værdi end en raa Sten af samme Vægt. I 1852 blev den hos Coster i Amster- dam slebet om. Slibningen tog 38 (12-Timers) Arbejdsdage og formindskede Stenen fra til lOé^ie Karats Vægt. Oprindelig skal Stormogulen have vejet henimod 800 K. Den største slebne Diamant er Orlov eller A m- sterdammer. Den vejer 194% Karat og smykker Spidsen af det russiske Scepter. Ingen af de store, slebne Diamanter besidder en saadan Skønhed som P i 11 eller Regent, der findes i den franske Kronskat. Den danner en formfuldendt Brillant af første Vand og vejer 136% Karat. Før Slibningen, som varede i 2 Aar, vejede den 410 Karat. En engelsk Guvernør Thomas Pitt købte i 1702 den raa Sten i Indien for 1000 Pund Sterling og solgte den 1717 til Ludvig XV for 3 375 000 Fr. I ]791 ansloges dens Værdi til 12 Mill. Fr. F1 o- ■ rentineren eller Toskaneren, der vejer 139% Karat, er i den østrigske Kejsers : Besiddelse. Den har Ægform og er af ren, : noget gullig Farve. Af andre berømte Dia- • manter kan nævnes Sancy (53^ K.), der ejes af den russiske Kejser. Den stammer ligesom alle de øvrige fra Ostindien. Den største Diamant fra Brasilien hedder Sydens Stjerne. Den er slebet som Brillant og vejede oprindelig 254 Karat, men gik ved Slib- ningen ned til 125 Karat. Den er i Privateje. En anden brasiliansk Diamant paa 138% K. ejes af den portugisiske Konge. Den største Kapdiamant, Excelsior, vejede 971 % K. og er saaledes den største Diamant, der over- hovedet er fundet. Af særdeles kostbare far- vede Diamanter skal nævnes Hope, der er safirblaa, vejer 44% Karat og findes i Hopes Samling i Amsterdam, og den grønne Dia- mant (40 Karat) fra »Qriine Gewolbe« i Dresden. dels paa dens Haardhed, dels paa dens stærke Lysbrydning og Farvespredning. Som Følge af Haardheden benyttes Diamant til Skæring af Glas som »Glarmesterdiamant« og indfattes da saaledes, at den skærende Æg er en na- turlig Krystalkant. Endvidere anvendes den til Boring i haarde Sten, til Gravering cg som Aksler i meget fine Maskiner, Ure o. 1. Af stor Betydning er ogsaa Diamantens Anven- delse til Boring i Sten ved Jordboring. Her- til anvendes især »sorte Diamanter«, C ar- bo n o d o s fra Brasilien, paa Grund af deres usædvanlige Haardhed. Daimanterne fastgø- res i en Staalring, der bruges som Borestang, og man har herved naaet udmærkede Resul- tater paa Jordboringens Omraade. Den uden Sammenligning betydeligste Anvendelse har Diamanten dog som Juvel, og den danner som Genstand for Slibning en betydelig Industri. De første Diamantsliberier fandtes, i det 16. Aarhundrede, i Antwerpen. Derfra kom Kun- sten at slibe Diamanter til Amsterdam, som se- nere blev og endnu er Hovedpladsen for Dia- mantslibningen. Her findes nu 70 større og mindre Sliberier, som beskæftiger mere end 12 000 Arbejdere. Dog er Amsterdam ikke ene- ste Indehaver af denne Industri, saaledes som den i lang Tid var, idet der nu ogsaa findes dygtige Diamantslibere i Antwerpen, Gent, Paris, St. Claude, London, Berlin, Oberstein og Hanau, ligesom ogsaa i Boston og i Ma- dras og Panna i Bundelkhund. For de brasi- lianske Diamanter er Rio Janeiro og Bahia Hovedstabelpladserne; for Kapdiamanterne Port Elizabeth. Storhandelen med Diamanter foregaar navnlig fra London. I Ædelstenshandelen anvendes en særlig Vægtenhed, der benævnes Karat, af C e r a- t o n i a, Johannesbrødtræets Frugt, som for- dum under Navn af K u a r a benyttedes i Schangallalandet i Afrika ved Afvejning af Guld, da man her havde en betydelig Guld- handel. Senere blev ogsaa Bønnerne af denne Frugt benyttede i Indien ved Vejningen af Diamanter. Karatvægten har imidlertid i de forskellige Lande været af ulige Størrelse, mellem 197 Milligram (Florentiner-Karat) og 207 mg (Madras-Karat), medens dog Værdi- erne 206,7 (Amsterdam) og 205,5 mg (Paris) var de mest brugte. I 1871 fikseredes Karaten ved Ædelstenshandlernes Pariser Syndikats- kammer til nøjagtig 0,205 g, en Værdi, som nu er almindelig anerkendt. En Fjerdedel Karat hedder Gran, og de yderligere Underaf- delinger kaldes 1ls, 1hs, ils2, 1/64. At bestemme Værdien af en sleben Diamant er meget vanskeligt, thi det beror ikke alene paa, hvorvidt Stenen med Hensyn, til Klar- hed, Farve, Glans og Fejlfrihed iøvrigt er af 1ste, 2det eller 3die Vand, men ogsaa paa Slibningsformen, om dennes forskellige Dele staar i det rigtige Størrelsesforhold til hver- andre, om Slibningen er korrekt udført o. s. v. Højst i Pris staar altid en Brillant, der nøje har de fastsatte Proportioner, medens Af- vigelser fra disse sænker Værdien. Foruden at Værdien selvfølgelig væsentligst retter sig efter Tilbud og Efterspørgsel, kan den være afhængig af mangfoldige Ting, hvoraf bl. a. vekslende politiske Forhold i Tidernes Løb har spillet en ikke ubetydelig Rolle. Prisen paa en fuldendt Brillant af én Karats Vægt og første Kvalitet kan ansættes til 350—400 Kr.. En Brillant af samme Størrelse, men se-