Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Diamant 209 Diamant a. Overdel, Krone, Pavillon, dessus, den Del af Stenen, som vender fremad, opad. b. Rundiste, Rand, Indfatning, Gortel, feuillette, den midterste, bre- deste Del af Stenen, hvor den er fastgjort i --o. —b Fig. 57. Grundform for slebne Ædelsten. Indfatningen. c. Underdel, Culasse, dessous, den Del, som vender tilbage, nedad. Den fordelagtigste Form, hvori baade Dia- mant og flere andre af de fornemste Ædelsten slibes, er som Bril- lant. Det er dog især Diamanter, der slibes i Brillantform, saa Navnet »Brillant« uden nærme- re Betegnelse af Ædel- stenens Art i Reglen kun benyttes for at betegne et Diamantsmykke. Den bestaar (se Fig. 58) af to afstumpede Pyramider rned fælles Grundflade i Rundisten. Denne har oftest Form som en Firkant med afstumpede Hjørner eller en mere cirkelrund Form. Bril- lanten faar sin største Skønhed, naar Kronens Højde er Vs og Culassens 2/s af den samlede Højde. Tværsnittet af Kronens øvre Flade, Tavlen, skal være 4/» af Rundistens Tvær- snit, og i samme Forhold skal Culassens Underflade, K a- letten (collet) staa til Tavlen. Undertiden skjules den nedre Pyramide af Ind- fatningen; oftest indfattes dog Brillanten »å j ou r«, d. v. s. saaledes, at begge de to Py- ramider ligger fri. Kronens og Culassens Sider er tilslebne med Facetter, saaledes at de danner flere Rækker med 8 eller et Multiplum af 4 i hver Række. Stjernefacetter kaldes de, der med en Side støder op til Tavlen. Tvær- facetter er Navnet paa dem., der paa samme Maade støder op til Rundisten; de findes baade paa Kronen og Culassen. Brillanter, som paa Kronen har 2 Rækker tresidede 8 i hver Række og paa Undersiden 8—12 dels tresidede, dels femsidede Facetter i to Rækker, kaldes dobbelte Brillanter (dobbelt Gods). Har de derimod paa Kronen 32 Fa- Fig.58. Ædelsten slebet i Brillant- form, set fra Si- den og fra oven. Tredobbelt Gods Facetter med cetter i tre Rækker, saaledes at Stjerne- og Tværfacetterne er Trekanter, hvorimellem firkantede Facetter, medens der paa Under- delen findes 24 i to Rækker, kaldes de tre- dobbelte Brillanter (tredobbelt Gods). Tværfacetterne paa Underdelen er da Trekanter, de øvrige dels Fem-, dels Fir- kanter. Fuldkomnest er de. som baade paa Kronen og Culassen har 32 Facetter, der saa nøje som muligt staar lige overfor hverandre, idet en saadan Sten bryder og spreder Lyset smukkest. Brillonetter eller Halv- brillanter (demi-brillants) kaldes de Sten, hvor kun Kronen er sleben som Brillant, me- dens de mangler Underdel. Saakaldte T y k- s t e n eller Diamanter slebne i »indisk ro r m« har Brillantens Hovedform med Over- og Underdel samt Rundist, men hver af Pyramiderne har kun 4 Flader. De an- vendes til Dekoration af forskellige Ordener: Elefantordenen, Storkors o. fl. Meyers Vareleksikon. Roset, Rosensten eller Rose, Rau t e er Navnet paa en Form, der ligesom Halvbrillanterne mangler Underdel og hvis Overdel er en Pyramide uden Afstumpning. Den har 2 Rækker Facetter med 6 eller 12 i hver Række. Den øvre Række, Stjernefacet- terne, løber sammen i Pyramidens Spids. Ved de hollandske eller kronede (egentlige) Rosetter er der 6 Stjerne- og 18 Tværfacetter. Det samme findes ved Bra- banter-Rosetten, men Stjernefacetterne er her fladere, saa Stenen bliver mindre spids. Med samme flade Stilling for Stjernefacetterne kaldes Stenene k r u ini g e.Mo d er o oz en, naar de har 12 Tværfacetter, og v lakke Moderoozen, naar de kun har 6 Tvær- facetter. Sten med 12 Stjerne- og 24 Tvær- facetter kaldes Rose recoupée. Rosen- stenene har plan Grundflade, Rundisten, og sættes ved Ind- fatning i Reglen over en konisk Fordybning, V, indvendig be- klædt med Folie, som til en vis Grad erstatter den Under- del, som »Roserne« mangler. Stundom slibes Diamanter saa- ledes, at de ligner to Rosen- stene, der er forbundne med Grundfladerne. Saadanne Dob- beltrosetter kaldes B r i o 1 e t- te r, Pendeloques eller Pærer og anvendes til Øren- ringe oTK^Diamanter med ringe Tykkelse, ligesom farvede Ædelsten, slibes i Taffelstens- eller T a f f e 1-Form 59). Taffelsten har Overdel med 4 eller ^8'l'acctter og »Tavle«, og Underdel med 4 Facettér og Kalet. Rundistens Grundform er enten rektangulær eller afrundet. Meget tynde Taffelsten kaldes Tyndsten (Fig. 60). — Kappgut kaldes Sten med uregelmæssigt siddende Facetter. En saadan Slibning anven- des kun ved de allermindste Diamanter. Por- træt s t e n eller C a s k e r er meget tynde, plant slebne Diamantblade, hvis Rand forsy- nes med smaa Facetter, og som bruges til Ind- Fig. 59. Taffelsten, set fra Siden og fra oven. Fig. 61. Ædelsten, sle- ben i Trappesnit, set fra Siden og fra oven. Fig. 60. Tyndsten, tynd Taffelsten, set fra Siden og fra oven. ramning af smaa Portrætter i Ringe. S e- n a i 1 e er Diamantsplinter, der forsynes med en Del Facetter. Bastardformen er en Slibeform, sammensat af forskellige andre. Flere andre Slibeformer som Tr app esn i t- t c t eller Tr a p p e f o r m e n (Fig. 61) anven- des navnlig for farvede Ædelsten. For saa- danne anvendes ogsaa Karbunklen (»en cabochon«) og M uslingesnittet (se Ædelste n). De Anvendelser, som Diamant har, beror 14