Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 214 Digneblommer brændte. De har en gulgraa eller gulrød Farve, skal give en ren Klang, naar man ban- ker paa dem, og kan modstaa en meget høj Temperatur, men taaler derimod ikke godt en hurtig Temperaturforandring. En Ubeha- gelighed ved dem er foruden den ujævne Overflade deres meget koniske Form og lille Bundflade, hvorved de er let udsatte for at vælte. Passauerdiglerne hører til Graf it- diglerne, der foruden fra Passau ogsaa faas fra England, og som bestaar af ildfast Ler med en Tilsætning af indtil 50 % Grafit. De er mørke, har en metalglinsende Overflade og kommer i Handelen i ubrændt Tilstand, saaledes at de maa brændes umiddelbart før Brugen. De kan udholde en endnu højere Temperatur end de hessiske Digler og mod- staar langt bedre store Temperaturforandrin- ger end disse. De benyttes navnlig til Smelt- ning af Guld, Sølv, Messing, Nysølv og tildels Staal og kan udholde ikke faa Smeltninger, medens de billigere Lerdigler ofte kun bruges en enkelt Gang. De benyttes derefter til Fremstilling af Chamotte (s. d.), som bl, a. ogsaa bruges til Chamottedigler, der fremstilles af ildfast Ler, Kvartssand og. fin- malet Chamotte. Særlig bekendte Lerdigler er Stourbridgediglerne, der fremstil- les af en Blanding af 1 Del Koks og 2 D. af det særlig ildfaste Stourbridgeler, og de sven- ske Hoganåsdigler, der ligeledes er me- get ildfaste. Magnesitdigler bestaar af delvis dødbrændt Magnesia og er meget ild- faste, men ret porøse. Til Brug ved lavere Temperaturer fremstilles ogsaa Digler af brændt eller ubrændt P o r c e 11 æ n, der i massevis anvendes i de kemiske Laborato- rier. Diglernes Størrelse er meget forskel- lig og kan variere fra et Indhold af et Par g indtil et Indhold af 1000 kg. Digneblommer kaldes en Slags meget gode, franske Blommer, der vokser i Omegnen af Byen Digne. Den bedste Sort er de saakaldte Pistoles, af hvilke Yderhuden afskrælles straks efter Afplukningen, hvorpaa de stik- kes paa Pilekviste og tørres i Solen. Naar Stenene derefter er udtagne, presses Blom- merne flade, spredes paa Kurvefletninger og tørres derpaa atter fuldstændig i Solen, hvor- efter de forsendes nedpakkede i smaa Æsker. De blot skrællede Blommer, af hvilke Ste- nene ikke udtages, kaldes Prunes pelées, medens de uskrællede uden Stenene i kaldes P r u n e a u x. Dijodoform, Ætyl en jo did, anvendes i Medicinen ved Saarbehandlingen og danner et temmelig vægtfyldigt, gult, svagt lugtende Krystalpulver, der er uopløseligt i Vand, tungt opløseligt i Alkohol og Æter, men let- tere opløseligt i Kloroform. Ved Lysets Ind- virkning sønderdeles det under Frigørelse af Jod, hvorfor det maa opbevares i Mørke. Dikafedt eller A d i k a er et Fedtstof, der faas af Frøene af den i Gabon voksende I r- w i n g i a eller Mangifera gabonen- s i s ved Udkogning eller varm Presning. Frøene indeholder 60—65 % Fedt og benyt- tes ikke alene til Fremstilling af dette, men de tørres og males ogsaa, hvorved faas en chokoladeagtig Masse, Dikabrød eller O b a, der benyttes paa Stedet som et vig- tigt Nærings- og Nydelsesmiddel. Dikafedtet er en fast Masse af samme Konsistens som Kakaofedt og er i Begyndelsen rent hvidt, Diluvialler men bliver ved længere Lagring gult og harskt. Det friske Fedt har en behagelig ka- kaoagtig Lugt og minder ogsaa i Smag om Kakaofedt. Vægtfylden er 0,890, og Smelte- punktet af den til Europa kommende Vare va- rierer fra 30 til 40°. Det er meget let for- sæbeligt og benyttes til Fremstilling af Sæbe og Lys samt til Erstatning for Kakaofedt. Et nærstaaende Fedt er C a y f e d t, der faas af andre Arter I. fra Bagindiøn. Dikalciumfosfat se K a 1 c i u m f o s f a t. Dikloreddikkesyre, Acidum d i c h 1 o r a- c e t i c u m, er en som Ætsmiddel anvendt farveløs Vædske, der stivner faa Grader un- der 0 og koger ved 190°. Den fremstilles ved Tilledning af Klor til Eddikesyre. Diklorhydrin er en Vædske, der kan frem- stilles ved Indvirkning af tør Klorbrinte paa Glycerin, og som ved Behandling med Alka- lier omdannes til E p i k 1 o r h y d r i n, en olieagtig Vædske, der ligesom Diklorhydrinet benyttes som Opløsningsmiddel for Nitrocel- lulose, Celluloid, haarde Harpikser, organiske Farvestoffer o. a. En lignende Forbindelse er Monoklorhydrin, der især anvendes i Sprængstofindustrien. Dikromsurt Kali se Kaliumkromat. Dild, norsk: Dill (Dillkraut; Dill; Anette; Anethum graveolens), er en fra Sydeuropa stammende og der vildtvoks- ende, nu overalt almindelig dyrket, urteagtig Skærmplante, der bliver indtil 1 m høj, har fiersnitdelte Blade og gule Blomster. Den umodne Frugtstand benyttes almindelig som Krydderi ved Syltning af Agurker o. 1. De modne Frugter er ovale, brune, 3—4 mm lange og har 3 kraftigt fremtrædende Ryg- ribber. De har en stærk aromatisk Lugt og Smag og finder nogen Anvendelse i Medici- nen samt til Fremstilling af den æteriske Dildolie, Oleum Aneth i. Denne frem- stilles ved Destillation af Frøene med Vand- damp og er i Begyndelsen farveløs, men bli- ver ved Opbevaring hurtig gul. Lugten min- der stærkt om Kommenolie, men kan dog skelnes fra denne ved den karakteristiske Dildaroma. Smagen er først sødlig, bliver der- paa skarp og brændende. Vægtfylden varie- rer fra 0,895 til 0,915, og Olien er opløselig i 5—8 Dele 80 % Alkohol. OstindiskDild- olie, der faas af den i Ostindien og Japan voksende Anethum Sowa, har en noget anden Lugt end den europæiske og adskiller sig iøvrigt fra denne ved at have en betydelig større Vægtfylde, der varierer fra 0,948 til 0,970. Dildolien benyttes til Parfumering af Sæber og i Likørfabrikationen. Resterne fra Destillationen af Olien tørres og indeholder da c. 15 % kvælstofholdige Stoffer og c. 16—18 % Fedt hvorfor de fin- der Anvendelse som Kreaturfoder. Diluvialler betegner stenfrit Ler, dan- net under Istiden. I sin typiske Form er Di- luvialleret lagdelt, idet det er opstaaet som det fineste Slemningsprodukt af stenet Ler, Moræneler (s. d.). Slemningen iværksat- tes af det Vand, der ved Isens Afsmeltning opstod foran Isranden og dannede »Hvid- aaer« (af islandsk »hvitå«), der medførte Le- ret og afsatte det i et Bassin, hvor Strøm- styrken var tilstrækkelig svag. Paa Steder, . hvor de saaledes afsatte Lerlag ikke senere dækkedes af nogen fremtrængende Is, kan , Bassinformen endnu ofte paavises, og Dilu--