Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Diluvialsand 215 Diorit vialleret kaldes da (i Danmark) senglaci- a 11 L e r. Er Leraflejringerne derimod paany dækkede af Materiale fra en senere frem- trængende Is, har man det egentlige Di- luvialler. Paa Grund af det Tryk, som Le- ret saaledes underkastedes, har det ofte gan- ske tabt sin oprindelige Lagdeling eller be- staar af sønderknuste Lerbrokker (se Bro k- k e 1 e r) og danner hyppigt store Klumper, der er revne løs fra det oprindelige Lag og nu er omgivne af Dannelser af anden Art. Di- luviallerets Farve er graa, naar det ikke er under gaaet Forvitring; ved Forvitringen bli- ver det gult. Samtidig med Farveforandrin- gen udvaskes Lerets Kalkindhold. Danmarks Teglværksindustri er hovedsagelig baseret paa Diluvialler, der ogsaa almindelig kaldes Teglværksler. Det danner Grundlaget for saa godt som alle sjællandske Teglvær- ker med Undtagelse af dem i Københavns nærmeste Omegn, som er baseret paa Mo- ræneler. Ligesaa drives de fleste fynske og jydske Teglværker paa Diluvialler. Diluvialsand, Glacialsand, kaldes de Sandaflejringer, der er opstaaede under Is- tiden. Det er sædvanligvis lagdelt, ofte med Lagene gaaende i forskellige Retninger, som Følge af, at det dannedes i Gletscherfloder, hvor Strømmens Retning og Hastighed ofte var Veksling underkastet. Hyppigt findes der Gruslag aflejret i Sandet. Sandet bestaar for en væsentlig Del af afrundede Kvartskorn. Desuden forekommer der i Sandet Feldspat- korn, og man er herved i Stand til at kende det fra tertiært Sand, G 1 i m m e r s a n d (s. d.), der kun indeholder Kvarts og Glimmer- skæl. Ligesaa findes der ofte i Diluvialsandet Brudstykker af Kalkforsteninger, Bryo- zoer (Mosdyr); saadant kalkholdigt Sand kaldtes tidligere Koralsand, i nyere Tid ogsaa Bryozosand. Medens Kvartsen og Feldspatkornene hidrører fra skandinaviske Bjergarter, stammer Bryozoerne og Sandets øvrige Kalkindhold navnlig fra Danmarks Kalkundergrund. Paa Grund af den store Ud- bredelse,. som Diluvialsandet har, benyttes det meget til tekniske Formaal, til Bygningsbrug (til Mørtel, kunstige Sandsten), Vejbygning, Fabrikation af Glas, Tilsætning til for stivt Teglværksler, som Slibesand, Formsand og, naar det bestaar af rent, hvidt Kvartssand, som Strøsand m. m. Dimetylacetat er en som Anæstetikum an- vendt farveløs Vædske, der koger ved 62— 63°, og som er opløselig i Vand, Alkohol, Æter og Kloroform. Dimetylxantin d. s. s. T h e o b r o m i n. Dimity, D e m i t y, kaldes en Slags tætvæ- vet, kipret Bomuldstøj, der staar Barchent temmelig nær. Det væves sædvanlig af Garn Nr. 30—50 med ribbede eller stribede Møn- stre paa en glat kipret Bund, helt hvidt eller rood farvede Striber, undertiden ogsaa farvet paa forskellig Maade. Disse Tøjer kom oprin- delig fra Ostindien, men væves nu under mange forskellige Benævnelser baade i Eng- land og Tyskland. De engelske kaldes W e 11 s, og man skelner da efter Mønstret imellem French Welts, Baloon Welts, Hair Welts, Muslin Welts o. s. v., medens de tyske Dimity sælges under Navn af W a 11 i s. De benyttes meget til Morgen- dragter eller Underklæder for Damer, de finere til krusede Strimler, Kraver og Man- chetter, og sværere Kvaliteter, tildels ogsaa vævede af Linnedgarn, til Herreveste. Dinar 1) Betegnelse for den serbiske Penge- enhed, der er udmøntet i Overensstemmelse med det franske Francstykke og deles i 100 Paras. 2) Persisk Mønt = 1/ioo Kran, der oprin« delig skulde være = 1 Franc, og som enten deles i 10 D i s t i å 10 Dinar eller i 2 P a n a- b a t å 10 S h a h i. Disse Mønter erstattes imidlertid i den persiske Eksport- og Import- handel mere og mere af russiske Mønter. Dinasten, S i 1 i c a s t e n, ildfaste Sten, der fremstilles ved, at man maler amorf Kvarts dels fint, dels til Korn, hvorpaa der til en Blan- ding af disse sættes Kalkmælk og et organisk Bindemiddel. Massen tørres og brændes, saa- ledes at Bindemidlet brænder bort, og Kalken omsætter sig med en Del af Kvartsen til Kal- ciumsilikat. Undertiden erstattes Kalken med Cement. Dinitrodibromfluorescein se Eosinskar- lagen. Dinitrosoresorcin se Solidgrønt o. Dionin se Morfin. Diopsid er et Mineral, hørende til Augitfa- milien-. Den er af grønlig Farve. Haardheden er 5,5, Vægtfylden 3,2. Den benyttes som Smykkesten, men naar kun en ringe Værdi, da den i Almindelighed er for lys og dens Haard'hed for lille. Den findes i Piemont, og tidligere forekom der i Zillerthal i Tyrol mør- kere grønne Prismer af større Værdi som Smykkesten. De forarbejdes i Italien. Diopsid forekommer endvidere i Nordamerika, i Syd- afrika som Ledsager af Kapdiamanterne, og i Ural. Dioptas er et smaragdgrønt, sjældent Mi- neral, der bestaar af vandholdig Kuprisilikat, Haardheden er 5, Vægtfylden 3,5. Krystal- lerne er gennemsigtige til gennemskinnende. Dioptas angribes baade af Ammoniak og af Syrer. Den krystalliserer i sekssidede Pris- mer med Romboéder. Hovedfindestedet er Kirgisersteppen og ved Brazzaville i fransk Kongo. I Persien og Rusland anvendes Diop- tas som Smykkesten; dens Værdi beror dog væsentligst paa dens Sjældenhed. Fra Sma- ragden kendes den ved sin ringere Gennem- sigtighed og større Vægtfylde. Diorit er en Eruptivbjergart, der bestaar af Hornblende og Plagioklas (Feldspat). Feld- spaten er hvid, Hornblenden mørkegrøn, og Bjergarten udgøres saaledes af en Blanding af hvide og mørkegrønne Korn, der undertiden er saa smaa, at man næppe kan se dem, un- dertiden temmelig store. Nogle er lysere, d. v. s. indeholder mere Feldspat, andre er mørkere paa Grund af et større Hornblendeindhold; undertiden er den meget mørk, næsten sort og gaar da i Handelen, under Navnet »sort Granit«. I Stedet for Hornblende kan Dio- riter indeholde Augit eller Glimmer. At af- grænse Diorit fra andre mørke Eruptivbjerg- arter er ofte vanskeligt, da de i Hovedsagen er af ens mineralogisk Beskaffenhed, hvorfor de med et Fællesnavn kaldes Grønsten (s. d.). Nær Diorit staar saaledes Gabbro (s. d.), der som denne er en Dybbjergart, men har et noget mindre Kiselsyreindhold og hvis mørke Mineral er Diallag. I Naturen forekom- mer Diorit og Gabbro ofte saa blandede og saadan gaaende over i hinanden, at man ikke kan skille dem ad; man kalder da hele Bjerg-