Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dividivi
216
Dioscoreastivelse
'h
et Azofarvestof, der
saasom Egebark,.
Vand med blaasort
til at farve ubejdset
Kurkumein.
er et Azofarvestof, der gaar
et graasort Pulver, der er
arten Gabbrodiorit. Paa Grund af sin
ensartede Kornstørrelse, sin mørke Farve og
Ævnen til at modtage Politur egner Diorit sig
godt til at anv.endes som Dekorationssten, til
Gravmonumenter o. 1. Diorit er en meget ud-
bredt Bjergart, men forekommer oftest i min-
dre Massiver og som Qangudfyldning. Et af
de største Dioritbrud er ved Qucnast, 23 km
S. Sv. for Bruxelles. Stenen herfra anvendes
navnlig som Brosten, hvoraf der aarlig til-
virkes 25 Mill. De benyttes ikke alene i Bel-
gien, men gaar trods de store Fragtomkost-
ninger ogsaa til Berlin, Petrograd, Bukarest
o. fl. St. — Paa Korsika findes den berømte
Kuglediorit (Diorite globulaire
eller o r b i c u 1 a i r e), hvis Bestanddele er
grupperede som Kugler af 2,5—8 cm’s Stør-
relse. Den modtager smuk Politur og forar-
bejdes til Bordplader, Søjler, Gesimser, Min-
destøtter o. 1. Fra Skandinavien kendes Dio-
rit fra Øen Hittern ved Trondhjem, Vangsimjø-
sen i Valders; i Sverige fra mange Steder, bl.
a. som Gange i Granit, f. Eks. i Småland, Da-
larne o. fl. St Den er ikke sjældent Genstand
for Brydning og Bearbejdning.
Dioscoreastivelse se A r r o w r o o t.
Diospyros se Daddelblommer og
Ibenholt.
Dippels Olie, Pyroleum animale
æthereum, faas ved Ophedning af raa
(»stinkende«) Hjortetaksolie i en Retort, ind-
til der overdestillerer en tyndflydende Olie,
som fortættes i Forlaget. Destillatet rystes
med 5 Dele Vand og omdestilleres derpaa,
hvorefter det skilles fra samtidigt overgaaet
Vand og fyldes paa smaa Flasker, der helst
maa være forsynede med Glasprop. Det er en
farveløs eller gullig, tyndtflydende Vædske,
der har en gennemtrængende og ubehagelig
Lugt, og som let opløses i Æter, Alkohol og
fede Olier. Den virker let bedøvende, men
anvendes nu til Dags ret sjældent, tidligere
mod Hysteri og lignende nervøse Lidelser.
Den maa opbevares udelukket fra Luften, ved
hvis Indvirkning den bliver mørk og tyk-
flydende.
Dipsacus se K a r t e b o 11 e.
Diptamrod, Radix Dictamni, faas af
den i Mellem- og Sydeuropa vildtvoksende og
i Skandinavien undertiden dyrkede D i c-
tamnus albus. Drogen bestaar som of-
test af Rodbarken alene og danner gulhvide,
sammensnoede Stykker, næsten uden Lugt og
Smag, hvis virksomme Bestanddel er en Har-
piks. Den anvendtes tidligere i Medicinen
som beroligende Middel, men er nu næsten
fuldstændig gaaet af Brug. I Sibirien anven-
des Bladene undertiden som Te.
Dipterix Odorata se Tonkabønner.
Direktedybsort E er et Azoforvestof, der
gaar i Handelen som et brunsort Pulver, der
er opløseligt i varmt
Farve, og som bruges
Bomuld sortblaa.
Direktedybsort G er
gaar i Handelen som et graasort Pulver, der
er opløseligt i Vand med sortbrun Farve, og
som bruges til Farvning af ubejdset Bomuld,
Halvuld og Jute.
Direktedybsort R W er et Azofarvestof, der
gaar i Handelen som et graat Pulver, der op-
løses i Vand med sortviolet Farve, og som
bruges til Farvning af ubejdset Bomuld, lin-
nede Varer og Jute.
Direktegult se
Direktesort V
i Handelen som
opløseligt i Vand med sortviolet Farve og
som bruges baade til Farvning af ubejdset
Bomuld og af halvuldne og halvsilke Varer.
Direktindonblaat R er et Azoforvestof, der
gaar i Handelen som et blaasort Pulver, der
er opløseligt i Vand med blaasort Farve, og
som bruges til Farvning af ubejdset Bomuld,
halvuldne og halvsilke Varer.
Dissousgas se Acetylen.
Disthen se Cy anit
Ditabark af Ålstonia scholaris, et i
Ostindien, Ny Guinea og Østafrika voksende
Træ, anvendes undertiden i Medicinen mod
kronisk Diarrhoe mest i Form af en ved Hjælp
af fortyndet Alkohol fremstillet Fluidekstrakt,
Extractum fluidum Ditæ. Drogen be-
staar af flade, svagt rendeformede Stykker,
der udvendig er graalige og indvendig brune,
undertiden med en noget svampet Kork. Sma-
gen er bitter og sammensnerpende. De virk-
somme Stoffer i Barken er Alkaloiderne D i-
tamin og Ditain, hvilket sidste er giftigt.
Dition, Natriumdithiosalicylat,
danner et hvidt eller gulligt, i Vand opløse-
ligt amorft Pulver, der bruges mod Ledde-
rheumatisme og i Veterinærpraksis mod
Mund- og Klovsyge.
Ditymoldijodid se A r i s t o 1.
Diuretin, T eobrominnatriu m-N a-
triumsalicylat, bruges i Medicinen som
urindrivende Middel ved Nyre- og Hjertesyg-
domme, ofte i Forbindelse med Digitalispræ-
parater. Det danner et hvidt, amorft Pulver
uden Lugt og af en sødlig og ludagtig Smag,
og er meget let opløseligt i Vand. Det indehol-
der henimod 50 % Teobromin. Da det er til-
bøjeligt til at optage Kulsyre af Luften, hvor-
ved Teobrominet frigøres og Præparatet mi-
ster sin Opløselighed i Vand, maa det opbe-
vares og forsendes i omhyggelig tillukkede
Beholdere af Glas eller Metal.
Dividivi, L i b i d i v i, undertiden ogsaa blot
benævnet »Divi«, er Bælgkapslerne af Cæs-
alpinia coriaria, som vokser vildt i
Mexico, Centralamerika og de nordlige Egne
af Sydamerika samt paa de vestindiske Øer;
desuden er den indført i Ostindien. Bælg-
kapslerne gaar i Handelen i tørret Tilstand
og er da som Regel ved Tørringen sammen-
skrumpede i Form af et S. Udvendig er de
næsten sorte, indvendig lyst gulbrune; de
indeholder nogle faa kaffebrune Kærner. Divi-
divi benyttes som Garvemateriale og inde-
holder 35—50 % Garvestof, der findes i selve
Bælgens ydre Del; den indvendige Hinde og
Kærnerne indeholder intet Garvestof, men i
Kærnerne findes derimod noget Olie, som for-
menes at kunne fremkalde Fedtpletter paa
Læderet, saafremt Kærnerne knuses ved For-
malingen. Dividivi anvendes en Del i Un-
derlædergarverierne, f. Eks. i England og i
Nordtyskland, men altid i Kombination med
andre Garvematerialer, „
Ouebrachotræ eller andre »sværere« (d, v. s.
garvestofrige) Materialer som Myrobalaner
eller Valonea: det bruges ogsaa til Sortgarv-
ning og Fabrikation af Blæk. En Varietet,
Cascalotte, har større Bælge med tyk-
kere Kødlag og mindre Kærner end alminde-
lig' Dividivi og indeholder c. 55 % Garvestof.
Skønt Dividivigarvestoffet er ret lyst, kan det,