Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Dividivi 216 Dioscoreastivelse 'h et Azofarvestof, der saasom Egebark,. Vand med blaasort til at farve ubejdset Kurkumein. er et Azofarvestof, der gaar et graasort Pulver, der er arten Gabbrodiorit. Paa Grund af sin ensartede Kornstørrelse, sin mørke Farve og Ævnen til at modtage Politur egner Diorit sig godt til at anv.endes som Dekorationssten, til Gravmonumenter o. 1. Diorit er en meget ud- bredt Bjergart, men forekommer oftest i min- dre Massiver og som Qangudfyldning. Et af de største Dioritbrud er ved Qucnast, 23 km S. Sv. for Bruxelles. Stenen herfra anvendes navnlig som Brosten, hvoraf der aarlig til- virkes 25 Mill. De benyttes ikke alene i Bel- gien, men gaar trods de store Fragtomkost- ninger ogsaa til Berlin, Petrograd, Bukarest o. fl. St. — Paa Korsika findes den berømte Kuglediorit (Diorite globulaire eller o r b i c u 1 a i r e), hvis Bestanddele er grupperede som Kugler af 2,5—8 cm’s Stør- relse. Den modtager smuk Politur og forar- bejdes til Bordplader, Søjler, Gesimser, Min- destøtter o. 1. Fra Skandinavien kendes Dio- rit fra Øen Hittern ved Trondhjem, Vangsimjø- sen i Valders; i Sverige fra mange Steder, bl. a. som Gange i Granit, f. Eks. i Småland, Da- larne o. fl. St Den er ikke sjældent Genstand for Brydning og Bearbejdning. Dioscoreastivelse se A r r o w r o o t. Diospyros se Daddelblommer og Ibenholt. Dippels Olie, Pyroleum animale æthereum, faas ved Ophedning af raa (»stinkende«) Hjortetaksolie i en Retort, ind- til der overdestillerer en tyndflydende Olie, som fortættes i Forlaget. Destillatet rystes med 5 Dele Vand og omdestilleres derpaa, hvorefter det skilles fra samtidigt overgaaet Vand og fyldes paa smaa Flasker, der helst maa være forsynede med Glasprop. Det er en farveløs eller gullig, tyndtflydende Vædske, der har en gennemtrængende og ubehagelig Lugt, og som let opløses i Æter, Alkohol og fede Olier. Den virker let bedøvende, men anvendes nu til Dags ret sjældent, tidligere mod Hysteri og lignende nervøse Lidelser. Den maa opbevares udelukket fra Luften, ved hvis Indvirkning den bliver mørk og tyk- flydende. Dipsacus se K a r t e b o 11 e. Diptamrod, Radix Dictamni, faas af den i Mellem- og Sydeuropa vildtvoksende og i Skandinavien undertiden dyrkede D i c- tamnus albus. Drogen bestaar som of- test af Rodbarken alene og danner gulhvide, sammensnoede Stykker, næsten uden Lugt og Smag, hvis virksomme Bestanddel er en Har- piks. Den anvendtes tidligere i Medicinen som beroligende Middel, men er nu næsten fuldstændig gaaet af Brug. I Sibirien anven- des Bladene undertiden som Te. Dipterix Odorata se Tonkabønner. Direktedybsort E er et Azoforvestof, der gaar i Handelen som et brunsort Pulver, der er opløseligt i varmt Farve, og som bruges Bomuld sortblaa. Direktedybsort G er gaar i Handelen som et graasort Pulver, der er opløseligt i Vand med sortbrun Farve, og som bruges til Farvning af ubejdset Bomuld, Halvuld og Jute. Direktedybsort R W er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et graat Pulver, der op- løses i Vand med sortviolet Farve, og som bruges til Farvning af ubejdset Bomuld, lin- nede Varer og Jute. Direktegult se Direktesort V i Handelen som opløseligt i Vand med sortviolet Farve og som bruges baade til Farvning af ubejdset Bomuld og af halvuldne og halvsilke Varer. Direktindonblaat R er et Azoforvestof, der gaar i Handelen som et blaasort Pulver, der er opløseligt i Vand med blaasort Farve, og som bruges til Farvning af ubejdset Bomuld, halvuldne og halvsilke Varer. Dissousgas se Acetylen. Disthen se Cy anit Ditabark af Ålstonia scholaris, et i Ostindien, Ny Guinea og Østafrika voksende Træ, anvendes undertiden i Medicinen mod kronisk Diarrhoe mest i Form af en ved Hjælp af fortyndet Alkohol fremstillet Fluidekstrakt, Extractum fluidum Ditæ. Drogen be- staar af flade, svagt rendeformede Stykker, der udvendig er graalige og indvendig brune, undertiden med en noget svampet Kork. Sma- gen er bitter og sammensnerpende. De virk- somme Stoffer i Barken er Alkaloiderne D i- tamin og Ditain, hvilket sidste er giftigt. Dition, Natriumdithiosalicylat, danner et hvidt eller gulligt, i Vand opløse- ligt amorft Pulver, der bruges mod Ledde- rheumatisme og i Veterinærpraksis mod Mund- og Klovsyge. Ditymoldijodid se A r i s t o 1. Diuretin, T eobrominnatriu m-N a- triumsalicylat, bruges i Medicinen som urindrivende Middel ved Nyre- og Hjertesyg- domme, ofte i Forbindelse med Digitalispræ- parater. Det danner et hvidt, amorft Pulver uden Lugt og af en sødlig og ludagtig Smag, og er meget let opløseligt i Vand. Det indehol- der henimod 50 % Teobromin. Da det er til- bøjeligt til at optage Kulsyre af Luften, hvor- ved Teobrominet frigøres og Præparatet mi- ster sin Opløselighed i Vand, maa det opbe- vares og forsendes i omhyggelig tillukkede Beholdere af Glas eller Metal. Dividivi, L i b i d i v i, undertiden ogsaa blot benævnet »Divi«, er Bælgkapslerne af Cæs- alpinia coriaria, som vokser vildt i Mexico, Centralamerika og de nordlige Egne af Sydamerika samt paa de vestindiske Øer; desuden er den indført i Ostindien. Bælg- kapslerne gaar i Handelen i tørret Tilstand og er da som Regel ved Tørringen sammen- skrumpede i Form af et S. Udvendig er de næsten sorte, indvendig lyst gulbrune; de indeholder nogle faa kaffebrune Kærner. Divi- divi benyttes som Garvemateriale og inde- holder 35—50 % Garvestof, der findes i selve Bælgens ydre Del; den indvendige Hinde og Kærnerne indeholder intet Garvestof, men i Kærnerne findes derimod noget Olie, som for- menes at kunne fremkalde Fedtpletter paa Læderet, saafremt Kærnerne knuses ved For- malingen. Dividivi anvendes en Del i Un- derlædergarverierne, f. Eks. i England og i Nordtyskland, men altid i Kombination med andre Garvematerialer, „ Ouebrachotræ eller andre »sværere« (d, v. s. garvestofrige) Materialer som Myrobalaner eller Valonea: det bruges ogsaa til Sortgarv- ning og Fabrikation af Blæk. En Varietet, Cascalotte, har større Bælge med tyk- kere Kødlag og mindre Kærner end alminde- lig' Dividivi og indeholder c. 55 % Garvestof. Skønt Dividivigarvestoffet er ret lyst, kan det,