Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Dizy 217 Dokaaklæde naar det anvendes i for store Mængder, med- dele Læderet en ubehagelig violetagtig Farve i Snittet. Dizy se Champagnevine. Diætylbarbitursyre er et hvidt, storkrystal- linsk Pulver, uden Lugt og med en svagt bit- ter Smag, opløseligt i 12 D. varmt og i 145 D. koldt Vand samt i Æter, varm Alkohol og Alkalier. Det smelter ved 1910 og har bety- delig Anvendelse som et mildt virkende So- vemiddel samt mod Hysteri og Epilepsi Na- triumsaltet, Natrium diætylobarbitu- ricum, der er opløseligt i 5 D. Vand, har samme Anvendelse. Veronal er en lovbe- skyttet Betegnelse for et Præparat, der be- staar af Diætylbarbitursyre, og Me din al for Natriumsaltet. DiætylsulfondimetySmetaii = S u 1 f o n a 1. Diætylsulfonmetylætylmetan = T r i o n a 1. Djaveolie se B as s i asmø r. Dm. forkortet Betegnelse D ecim et er. Dobbeltfløjl er en Slags Fløjl, der enten er opskaaret paa begge Sider og da sædvanlig af forskellig Farve paa de to Sider, eller op- skaaret paa den ene Side og uopskaaret paa den anden. Dobbeltguld se Bladmetaller. Dobbeltpapir se Bristolpapir. Dobbeltspat se K a 1 k s p a t. Dobbeltvitriol se Admontervitriol. Dobbeltvævede Stoffer kaldes saadanne Stoffer, der er fremstillede ved Benyttelse af to over hinanden anbragte Kædesystemer, saaledes at det af et af disse Systemer dan- nede Væv paa enkelte Steder gaar over i det af det andet System dannede, se Fig. 62. Paa denne Maade bliver Tøjets Retside fuldstæn- dig forskellig fra Undersiden, hvorved de til denne benyttede Traade ogsaa kan gøres af Fig. 62. Dobbeltvæv, set paatværs af de overskaarne Islættraade. betydelig ringere Kvalitet. Til særlig For- stærkning af saadanne Stoffer anvender man ogsaa undertiden et tredie Væv, som ligger mellem Over- og Undervævet. Saadant Dob- beltvæv anvendes dels ti! Overfrakketøjer, dels til Piketstoffer, ved hvilke Mønstret dan- nes paa den Maade, at kun enkelte af de un- derste Kædetraadé hæves op i det øverste System og bindes der. I Kidderminstertæp- per, ved hvilke der anvendes forskelligt far- vede Kæder, er Figurerne paa Oversiden li- Fig. 63. Rundvævet Stof. geledes dannede af de underste Kædetraade og omvendt, saaledes at Figurerne paa Ret- og Vrangsiden ligger lige ud for hinanden. En særlig Slags dobbeltvævede Stoffer er de saakaldte rundvævede Stoffer, ved hvilke Traadene i Over- og Undervaren ikke krydses i selve Fladen, men kun forbinder disses Rande indbyrdes. Saadant Væv benyt- tes bl. a. til Tøjsianger og til Indlæg i gode Kautsjukslanger (Fig. 63). Doblon> D u b 1 o n, er Navnet paa forskel- lige Mønter, af hvilke den tidligere bekendte spanske Qulddoblon nu saa at sige ikke mere forekommer. Derimod danner Qulddoblonen endnu Basis for Møntfoden i Uruguay, hvor den er = 10 Sølvpesos = c. 38 Kr. 59 Øre. Dodder, norsk: Linsøster (Leindot- ter, Finkensame; Cameline, Gold of pleasure; Cameline, Linere; Ca- me 1 i n a s a t i v a) er en til de korsblom- strede hørende, enaarig Plante med lancet- dannede, helrandede eller tandede Blade, smaa gule Blomster og korte, netaarede Skulper med en smal Bræmme langs Bugsømmene. Den bliver indtil 0,6 m høj, blomstrer i Juni og Juli og er almindelig vildtvoksende i Dan- mark, iiavnl(g mellem Hør, hvorimod den er mere sjWderSJ Norge. Paa Grund af sine clieholdigé^rø dyrkes den overalt i Europa, navnlig i ikk^we Mængde i Holland, end- videre i Belgien^T^skland og Østrig. Olien, der i en Mængde!*^ -30. % findes i Frøene, udvindes af disse ved Presning. Den minder noget om Sesamolie, hvorfor den ogsaa un- dertiden kaldes tysk S e s a m o 1 i e, men har svagt tørrende Egenskaber. Den har en Vægt- fylde af 0,924—0,926 og stivner ved c. 18 °. Den benyttes ved Fabrikation af bløde Sæber, som Lampeolie, navnlig til Indblanding i andre Olier, til Indblanding i Fernis og som Madolie, men bliver temmelig let harsk. Presseresterne, der indeholder vekslende Mængder Fedt og c. 35 % kvælstofholdige Stoffer, anvendes som Kreaturfoder. Dodenkopf se E n g e 1 s k r ø d t. Doeskin, fint, blødt Buckskin, som væves af Kamgarn, oftest kipret, og anvendes til Herre- klæder. Det kommer baade fra Tyskland og England. Doggert se B i r k e t j æ r e. Dogskin er en Slags svært Handskeskind (beregnet til Kørehandsker og sligt), som op- rindelig kun fremstilledes af Hundeskind, men nu ogsaa ofte tilvirkes af Faareskind, i begge Tilfælde ved en Kombination af Rød- og Hvid- garvning, idet de først garves og gennem- farves nfed en Opløsning af vegetabilsk Gar- vestof (Gambier eller Pilebarkudtræk), tilsat med Afkog af forskellige Sorter Farvetræ, og cierpaa eftergarves som Glacéskind. De er følgelig farvede gennem hele Massen og er altid noget fyldigere og mindre smidige end almindelige Handskeskind. Dog-wood er en Fællesbetegnelse for for- skellige lysebrune og rødlige oversøiske Træ- sorter, der benyttes til Snedkerarbejder. Fra Australien kommer saaledes under dette Navn Vedet af en Art Eucalyptus og nogle an- dre Sorter Ved af usikker Oprindelse. Ogsaa fra Amerika og Vestindien kommer under denne Benævnelse forskellige Vedsorter, af hvilke en, Flowering Do g-w o o d, der i Europa bl. a. bruges til Væveskytter, stammer fra en Art af Kornelbusken, C o r n u s f 1 o- rida. Dog-wood bruges ogsaa som Beteg- nelse for Persimmontræ. Doit er en engelsk Vægt, der benyttes i Handelen med ægte Metaller. 1 Doit er = Vwo Troygrain = 0,135 mg. Dokaaklæde er Betegnelsen for nogle i Har- danger fremstillede Tæpper med rudede og stjærneformede Mønstre, oftest i ret skrigende Farver. Navnet stammer fra, at man ved Vævningen i Stedet for en Skytte anvender