Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
 MMI Dragomiter 220 Sukker, hvortil ofte sættes forskellige æteri- ske Olier, Krydderier, Farve o. 1. Dragomiter se Marmoroscher Dia- manter. Dragon se Esdragon. Dram, engelsk Handels- og Medicinalvægt, se Unse. Drank se Bærme. Drape, et til Herretøj meget benyttet Stof, der er vævet af Kamgarn og derefter appre- teret som Klæde. Draphavre, norsk Hestehavre, Avena e 1 a t i o r, er en indtil 1 m høj, havrelignende Græssort med en lang, temmelig smal og aaben Top. Den er almindelig vildtvoksende i hele Mellemeuropa og i Danmark især ved Ud- kanten af Skove og mellem Krat, men dyrkes iøvrigt almindelig som Foderurt, idet den saas sammen med andre Græssorter og Kløver. Frugten, der er svagt furet og lys graagul, er omsluttet saavel af Hunblomstens som af den ved Siden af denne siddende Hanblomsts In- deravner. Den har en Længde af 7—8 mm og er ved Grunden forsynet med en Haarkrans. De fleste Frø faas fra Frankrig, men Frø af Draphavre avles ogsaa i Danmark. Drastica se Afførende Midler. Drejl (Drill, D r i 11 i c h ell. Z w i 11 i c h; Drill; Treillis) brugtes oprindelig som Betegnelse for alle Slags mønstret Hørgarns- væv, som fremstilledes uden Hjælp af Jac- quardmekanisme. Mønstrene var derfor og er endnu for Størstedelen simple, smaa og ret- linede og fremstillede ved forskellige Slags Kipring. Nu benytter man imidlertid ogsaa simplere Jacquardstole, hvorved Mønstrene kan blive mere frie og store, ligesom man ikke behøver at holde sig til de rette Be- grænsningslinier. En særlig tæt og fin Sort, vævet paa denne Maade og med mere da- maskagtige Mønstre, kaldes Dobbeltdrejl. Foruden Hørgarn benyttes ofte Hampegarn til de grovere Varer, men begge fortrænges stærkt af Bomuld, saaledes at Varen baade fremstilles som Halvlinned med Bomuldskæde eller -islæt og helt af Bomuld, ligesom et Ind- hold af Bomuld i, hvad der udgiver sig for at være Hellinned, ikke er saa helt sjældent at træffe. Disse Stoffer væves enten af ubleget eller af bleget Garn, sjældnere med farvede Striber eller sirjiple farvede Mønstre. De forskellige Sorter Drejl benyttes paa meget forskellig Maade, saaledes f. Eks. som Sengedrejl, enten helt af Hørgarn med stribede Mønstre eller rødt- og blaastribet med Bomuldsislæt. Bomuldsdrejl væves sæd- vanlig som et fortløbende, firskaftet Kiper til- dels farvet, stribet eller karreret og forekom- mer oftest kun i simplere Kvaliteter til Ma- drasser, Sække o. 1. Dækketøjs- og Haand- klædedrejl har enten de sædvanlige smaa Drejlsmønstre eller for Dækketøjsdrejlets Ved- kommende mere damaskagtigeMønstre. Ben- klæd edr ej 1 fremstilles sædvanlig af Lin- ned og Bomuld, blandede sammen, stribet, mønstret, flammet og meleret. Hovedsædet for Fabrikationen er Sachsen og Bøhmen, El- sass og Nordfrankrig. Drev kaldes smaa Tandhjul, oftest saa smaa, at de gøres helt massive, men bruges iøvrigt almindelig som Betegnelse for det mindste af to i hinanden gribende Tandhjul. De egentlige Drev, f. Eks. de i Urfabrikatio- nen benyttede, fremstilles ofte af det saa- Drivremme kaldte Drevstaal, der er Dessinstaal med et forskelligt Antal, 6—12 Længderibber, som ved at skæres over paa tværs af Akslen ligefrem giver det færdige Drev. Drittel bruges i Danmark som Betegnelse for 1/s Tønde Smør = 37,33 kg. Drittelstaver, der benyttes til Fremstilling af Dritler, har til danske Dritler en Længde af 63 cm, en Bredde af 8 cm og en Tykkelse af c. 1% cm og fremstilles af rent, hvidt og knast- frit Bøgetræ, som kløves eller saves saaledes ud, at de brede Sider ligger parallelt med Marvstraalerne, hvilket er en nødvendig Be- tingelse for, at Staverne skal kunne holde tæt. Fremstillingen af Drittelstaver tager den stør- ste Del af det danske Bøgegavntræ i Anven- delse. Drivremme kaldes Remme, der benyttes til at overføre Bevægelse fra en Aksel til en anden, idet de er lagte over en paa hver af disse Aksler anbragt Skive, den saakaldte Remskive. De fremstilles baade af Læder, Bomuld, Balata o. a. Til D r i v r e m m e a f Læder benyttes kun »Kærnen«, d. v. s. Ryg- gen og Siderne, af Oksehuder, der enten ege- barkgarves eller garves med forskellige kom- binerede Qarvemetoder under Anvendelse af Garveekstrakter og Mineralstoffer. Læder- drivremme fremstilles baade enkelte og- dobbelte, d. v. s. sammensyede i et dob- belt Lag, hvorved Styrken forøges betydeligt, men paa Bøjelighedens Bekostning. Da Læ- derdrivremme strækker sig meget stærkt un- der Brugen, og da det er nødvendigt for en god Kraftoverføring, at de sidder stramt, bør gode Læderdrivremme før Brugen ved Kunst være strakt saa meget som muligt. Læder- remme er ikke saa elastiske som Bomulds- remme og ikke saa faste og regelmæssige som Drivremme af Haar, ligesom de mindre godt modstaar Fugtighed end f. Eks. Balataremme, men for Kraftoverføring paa mindre Afstande har Læderremmene netop en passende Ela- sticitet og Styrke og anvendes derfor overor- dentlig meget. Bomuldsdrivremme be- staar af 4—10 Lag stærkt Bomuldsvæv, der er forbundne indbyrdes og paa forskellig Maa- de imprægnerede for at kunne modstaa Fug- tighed. De har den Fordel fremfor Læderdriv- remme, at de er billigere, og at de i Bredder paa 25 mm indtil over 1 m kan fremstilles med hvilken som helst Længde. Under Brugen strækker de sig betydeligt mere end Læder- drivremme og kan ikke anvendes, hvor de skal løbe i Remgafler, da deres Kanter derved slides itu. Drivremme af Haar bestaar af et fast og tæt Væv af grov Uld blandet med Bomuld, fremstillet i et eller flere Lag. Som Uld anvendes navnlig Angoragedens Uld. sjældnere det om Foraaret affaldende Kamel- haar, der er meget stærkt og letløbende, og hvoraf Drivremmene kan fremstilles meget re- gelmæssige i enhver ønskelig Bredde. Lige- som Bomuldsdrivremme kan de ikke benyt- tes, hvor de skal løbe mellem Remgafler. B a- 1 a t a r e m m e eller »G u m m i r e m m e« be- staar af flere Lag Bomuldsvæv, mellem hvilke er indlagt Balata eller Kautsjuk, og kan navn- lig med Fordel bruges i Rum, hvor de er ud- satte for megen Fugtighed eller direkte Stænk af ætsende Vædsker. Navnlig Bomuldsremme væves undertiden, især til Brug ved Centri- fuger o. I., som en fortløbende Ring, hvorved