Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MMI
Dragomiter
220
Sukker, hvortil ofte sættes forskellige æteri-
ske Olier, Krydderier, Farve o. 1.
Dragomiter se Marmoroscher Dia-
manter.
Dragon se Esdragon.
Dram, engelsk Handels- og Medicinalvægt,
se Unse.
Drank se Bærme.
Drape, et til Herretøj meget benyttet Stof,
der er vævet af Kamgarn og derefter appre-
teret som Klæde.
Draphavre, norsk Hestehavre, Avena
e 1 a t i o r, er en indtil 1 m høj, havrelignende
Græssort med en lang, temmelig smal og aaben
Top. Den er almindelig vildtvoksende i hele
Mellemeuropa og i Danmark især ved Ud-
kanten af Skove og mellem Krat, men dyrkes
iøvrigt almindelig som Foderurt, idet den saas
sammen med andre Græssorter og Kløver.
Frugten, der er svagt furet og lys graagul, er
omsluttet saavel af Hunblomstens som af den
ved Siden af denne siddende Hanblomsts In-
deravner. Den har en Længde af 7—8 mm og
er ved Grunden forsynet med en Haarkrans.
De fleste Frø faas fra Frankrig, men Frø af
Draphavre avles ogsaa i Danmark.
Drastica se Afførende Midler.
Drejl (Drill, D r i 11 i c h ell. Z w i 11 i c h;
Drill; Treillis) brugtes oprindelig som
Betegnelse for alle Slags mønstret Hørgarns-
væv, som fremstilledes uden Hjælp af Jac-
quardmekanisme. Mønstrene var derfor og er
endnu for Størstedelen simple, smaa og ret-
linede og fremstillede ved forskellige Slags
Kipring. Nu benytter man imidlertid ogsaa
simplere Jacquardstole, hvorved Mønstrene
kan blive mere frie og store, ligesom man
ikke behøver at holde sig til de rette Be-
grænsningslinier. En særlig tæt og fin Sort,
vævet paa denne Maade og med mere da-
maskagtige Mønstre, kaldes Dobbeltdrejl.
Foruden Hørgarn benyttes ofte Hampegarn til
de grovere Varer, men begge fortrænges
stærkt af Bomuld, saaledes at Varen baade
fremstilles som Halvlinned med Bomuldskæde
eller -islæt og helt af Bomuld, ligesom et Ind-
hold af Bomuld i, hvad der udgiver sig for at
være Hellinned, ikke er saa helt sjældent at
træffe. Disse Stoffer væves enten af ubleget
eller af bleget Garn, sjældnere med farvede
Striber eller sirjiple farvede Mønstre.
De forskellige Sorter Drejl benyttes paa
meget forskellig Maade, saaledes f. Eks. som
Sengedrejl, enten helt af Hørgarn med
stribede Mønstre eller rødt- og blaastribet
med Bomuldsislæt. Bomuldsdrejl væves sæd-
vanlig som et fortløbende, firskaftet Kiper til-
dels farvet, stribet eller karreret og forekom-
mer oftest kun i simplere Kvaliteter til Ma-
drasser, Sække o. 1. Dækketøjs- og Haand-
klædedrejl har enten de sædvanlige smaa
Drejlsmønstre eller for Dækketøjsdrejlets Ved-
kommende mere damaskagtigeMønstre. Ben-
klæd edr ej 1 fremstilles sædvanlig af Lin-
ned og Bomuld, blandede sammen, stribet,
mønstret, flammet og meleret. Hovedsædet
for Fabrikationen er Sachsen og Bøhmen, El-
sass og Nordfrankrig.
Drev kaldes smaa Tandhjul, oftest saa
smaa, at de gøres helt massive, men bruges
iøvrigt almindelig som Betegnelse for det
mindste af to i hinanden gribende Tandhjul.
De egentlige Drev, f. Eks. de i Urfabrikatio-
nen benyttede, fremstilles ofte af det saa-
Drivremme
kaldte Drevstaal, der er Dessinstaal med et
forskelligt Antal, 6—12 Længderibber, som ved
at skæres over paa tværs af Akslen ligefrem
giver det færdige Drev.
Drittel bruges i Danmark som Betegnelse
for 1/s Tønde Smør = 37,33 kg.
Drittelstaver, der benyttes til Fremstilling
af Dritler, har til danske Dritler en Længde af
63 cm, en Bredde af 8 cm og en Tykkelse af
c. 1% cm og fremstilles af rent, hvidt og knast-
frit Bøgetræ, som kløves eller saves saaledes
ud, at de brede Sider ligger parallelt med
Marvstraalerne, hvilket er en nødvendig Be-
tingelse for, at Staverne skal kunne holde tæt.
Fremstillingen af Drittelstaver tager den stør-
ste Del af det danske Bøgegavntræ i Anven-
delse.
Drivremme kaldes Remme, der benyttes til
at overføre Bevægelse fra en Aksel til en
anden, idet de er lagte over en paa hver af
disse Aksler anbragt Skive, den saakaldte
Remskive. De fremstilles baade af Læder,
Bomuld, Balata o. a. Til D r i v r e m m e a f
Læder benyttes kun »Kærnen«, d. v. s. Ryg-
gen og Siderne, af Oksehuder, der enten ege-
barkgarves eller garves med forskellige kom-
binerede Qarvemetoder under Anvendelse af
Garveekstrakter og Mineralstoffer. Læder-
drivremme fremstilles baade enkelte og-
dobbelte, d. v. s. sammensyede i et dob-
belt Lag, hvorved Styrken forøges betydeligt,
men paa Bøjelighedens Bekostning. Da Læ-
derdrivremme strækker sig meget stærkt un-
der Brugen, og da det er nødvendigt for en
god Kraftoverføring, at de sidder stramt, bør
gode Læderdrivremme før Brugen ved Kunst
være strakt saa meget som muligt. Læder-
remme er ikke saa elastiske som Bomulds-
remme og ikke saa faste og regelmæssige som
Drivremme af Haar, ligesom de mindre godt
modstaar Fugtighed end f. Eks. Balataremme,
men for Kraftoverføring paa mindre Afstande
har Læderremmene netop en passende Ela-
sticitet og Styrke og anvendes derfor overor-
dentlig meget. Bomuldsdrivremme be-
staar af 4—10 Lag stærkt Bomuldsvæv, der
er forbundne indbyrdes og paa forskellig Maa-
de imprægnerede for at kunne modstaa Fug-
tighed. De har den Fordel fremfor Læderdriv-
remme, at de er billigere, og at de i Bredder
paa 25 mm indtil over 1 m kan fremstilles
med hvilken som helst Længde. Under Brugen
strækker de sig betydeligt mere end Læder-
drivremme og kan ikke anvendes, hvor de
skal løbe i Remgafler, da deres Kanter derved
slides itu. Drivremme af Haar bestaar
af et fast og tæt Væv af grov Uld blandet med
Bomuld, fremstillet i et eller flere Lag. Som
Uld anvendes navnlig Angoragedens Uld.
sjældnere det om Foraaret affaldende Kamel-
haar, der er meget stærkt og letløbende, og
hvoraf Drivremmene kan fremstilles meget re-
gelmæssige i enhver ønskelig Bredde. Lige-
som Bomuldsdrivremme kan de ikke benyt-
tes, hvor de skal løbe mellem Remgafler. B a-
1 a t a r e m m e eller »G u m m i r e m m e« be-
staar af flere Lag Bomuldsvæv, mellem hvilke
er indlagt Balata eller Kautsjuk, og kan navn-
lig med Fordel bruges i Rum, hvor de er ud-
satte for megen Fugtighed eller direkte Stænk
af ætsende Vædsker. Navnlig Bomuldsremme
væves undertiden, især til Brug ved Centri-
fuger o. I., som en fortløbende Ring, hvorved