Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
Droge
undgaas de Stød, som Samlingen ellers frem-
kalder i Akslerne.
Droge, Drogue, er oprindelig Benævnel-
sen for alle raa eller delvis tilberedte Produk-
ter, saavel mineralske som vegetabilske og
animalske, der finder Anvendelse i Tekniken
og Medicinen, i Værksteder, Fabrikker og
Apoteker, men er i Tidens Løb undergaaet en
Betydningsindskrænkning og bruges nu til
Dags hovedsagelig om Stoffer af Plante- og
Dyreverdenen, der anvendes i Medicinen og
til Husholdningsbrug, idet der dog herfra i Al-
mindelighed undtages saadanne Præparater af
disse Stoffer, til hvis Fremstilling der kræves
forholdsvis vidtløftige kemiske Processer, saa-
som Alkaloider, Glykosider o. 1. Forhandlere
af Droger kaldes Drogister og Forretningerne
Drogerier, hvilke Benævnelser væsentlig fal-
der sammen med Materialistforretninger og
Apoteker, medens dog i de fleste Lande For-
handlingen af visse stærkt virkende Droger
er forbeholdt sidstnævnte. Drogekundskaben,
Farmakognosien, omfatter ikke alene Kend-
skab til Stoffernes kemiske og fysiske Ejen-
dommeligheder, men ogsaa til deres Indvin-
ding, Tilberedning, Opbevaring og Forhand-
ling. Som oftest sker Indsamlingen af Vegeta-
bilier kun af vildtvoksende Planter, idet disse
undertiden ved Dyrkning viser ringere Indhold
af virksomme Bestanddele, hvilket navnlig er
Tilfældet med en Del narkotiske Urter. Men
ikke faa af de vigtigste Droger stammer dog
fra dyrkede Planter, saaledes Tobak, Opium,
Kinabark, hvis Stamplanter under rationel
Kultur kan bringes til at yde Varer, der endog
i særlig Grad er rige paa virksomt Indhold.
Der haves ogsaa Eksempler paa, at den vilde
Plante fuldstændig forandrer Karakter ved
Dyrkning; saaledes mister Cikorieroden sin
bitre Smag og opnaar et stort Sukkerindhold.
En Fordel ved Dyrkning er den, at Indhøst-
ningen kan foretages hurtigere og paa det
Tidspunkt, hvor Planten indeholder den stør-
ste Mængde af de Stoffer, der har Betyd-
ning. Adskillige Droger kommer i Handelen
i den Tilstand, i hvilken de foreligger ved
Ind'høstningen, saaledes flere Harpikser, Bal-
samer, arabisk Gummi, Kamala o. a., men for
de flestes Vedkommende vil en Rensning og
Tørring være nødvendig, hvorefter underti-
den følger andre Processer, f. Eks. Munde-
ring, Findeling og Ristning. Rødder (Ra-
dices), Rodstykker (Rhizomata),
Knolde (Tub era) og Løg (B u 1 b i) ren-
ses efter Indsamlingen for vedhængende Jord
og tørres enten i hel Tilstand eller, forsaavidt
de er meget omfangsrige eller stærkt saft-
fyldte, efter at være flækkede eller skaarne i
Skiver, der undertiden trækkes paa Snore;
saaledes kommer Kalumbarod, Zedoariarod og
Inularod som oftest i Handelen i Skiveform.
Strandløg tørres efter at være adskilte i
Blade. I Almindelighed paabegyndes Tørrin-
gen ved almindelig Temperatur, medens der
senere anvendes kunstig Varme. Enkelte tør-
res straks ved høj Varmegrad, saasom Jalape-
rod. Mange Rødder og Rodstokke, saasom
Rabarberrod, Bregnerod og Lakrisrod, under-
slår efter Tørringen en »M underin g«, der
bestaar i Fjernelse af Rodgrene og Birødder
og Afskrælning af Korklaget. De friske Rod-
stokke og Knolde af Gurkemeje, Ingefær og
Salep koges forinden Tørringen, hvorved den
indeholdte Stivelse forklistrer. Blade (Fo-
Druevi triol
1 i a), Blomster (Flor es), Barker
(Cortices), hele Urter (Her bæ),
Frugter (F ru c tus) og Frø (Semina)
indsamles i tørt Vejr, hvorefter de tørres ud-
bredte i tynde Lag, med mindre de finder An-
vendelse i frisk Tilstand, saaledes som mange
Frugter og enkelte Urter, f. Eks. Kokleare-
urt. Tørringen, der er nødvendig for at op-
naa en. holdbar Vare, medfører desuden næ-
sten altid kemiske Forandringer i Drogen. Den
almindeligste af disse er den, der bevirker den
tidt betydelige Farveforandring, der hyppig
bestaar i, at grønne Plantedele bliver brun-
lige, men ikke faa Droger opnaar først ved
Terringen deres fulde Værd. Indholdet af æte-
risk Olie i Blade, Blomster og Frugter kan
stige, andre forandrer fuldstændig Lugt, f.
Eks. Violrod af Irisplanten, der i frisk Til-
stand lugter ubehageligt, men i tørret som
Viol. Et stigende Alkaloidindhold er konsta-
teret hos Tobak, Digitalis, Stramonium og fl.
a.; Figener har før Tørringen en flov, svagt
sødlig Smag, men efter Tørringen, under
hvilken den indeholdte Stivelse forvandles til
Sukker, en stærk sød Smag. Det ved Tørrin-
gen medførte Vandtab udgør for Blade, Blom-
ster Qg Urter fra 60 til 80 %, for Barker og
Ved omkring 50 % og for underjordiske
Plantedele fra 60 til 70 %. Medens de vege-
tabilsk^ÆQgé’r Aar for Aar tiltager i Antal,
er det modsatte Tilfældet med de animalske.
I Tekniken og Medicinen anvendes dog sta-
dig Stoffer som Voks, Spermacet, Honning,
Kochenille, Levertran og Husblas, men talrige
Stoffer, der tidligere havde en udstrakt An-
vendelse som Lægemidler, er gaaet ud af
Kurs; endnu benyttes Bævergejl, Moskus og
spanske Fluer af Lægerne. Ved Opbevaringen
af Droger maa Opmærksomheden være rettet
paa at holde disse saa vidt mulig udelukkede
fra Lys, Luft og Fugtighed. Beholderne kan
være af Træ, Metal eller Stentøj med godt
sluttende Laag. For saavidt Varen i sig selv
indeholder Fugtighed, hvilket er Tilfældet med
de fleste tørrede Frugter, er nogen Lufttil-
førsel dog nødvendig for at hindre Skimmel-
dannelse.
Drogistbark se K i n a b a r k.
Drops se Bonbons.
D. R. P.. en Forkortelse for Deutsches
Reichs Patent, maa ifølge den tyske Patent-
lov kun anbringes som Betegnelse paa saa-
danne Varer, som er patenterede i Tyskland,
og kun med Tilføjelse af Patentets Numer.
Druebor se Bor.
Druekærneolie er en fed Olie, der vindes ved
Presning af Vindruekærner, som indeholder
10—20 % deraf. Den har en Vægtfylde af c.
0,92, er, naar den er fremstillet ved kold
Presning, gullig eller grønlig, uden Lugt og
med en fin, olivenolieagtig Smag. Den frem-
stilles i Lombardiet, paa flere Steder i det
sydvestlige Tyskland og i Frankrig og be-
nyttes som Spiseolie og til Bageribrug. Den
varmt pressede Olie er brun og har en sam-
mensnærpende Smag. Efter Raffinering bru-
ges den som Lampeolie og til Tyrkiskrødtolie.
Druemunke se A c t æ a r o d.
Drueolie se Kognaksolie.
Druesort se Frankfurtersort.
Druesukker se Q 1 y k o s e.
Druevitriol kaldes en Slags Ferrosulfat, der
er bragt til at udkrystallisere paa Træstænger
e. 1., anbragte i den inddampede Opløsning.