Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
221 Droge undgaas de Stød, som Samlingen ellers frem- kalder i Akslerne. Droge, Drogue, er oprindelig Benævnel- sen for alle raa eller delvis tilberedte Produk- ter, saavel mineralske som vegetabilske og animalske, der finder Anvendelse i Tekniken og Medicinen, i Værksteder, Fabrikker og Apoteker, men er i Tidens Løb undergaaet en Betydningsindskrænkning og bruges nu til Dags hovedsagelig om Stoffer af Plante- og Dyreverdenen, der anvendes i Medicinen og til Husholdningsbrug, idet der dog herfra i Al- mindelighed undtages saadanne Præparater af disse Stoffer, til hvis Fremstilling der kræves forholdsvis vidtløftige kemiske Processer, saa- som Alkaloider, Glykosider o. 1. Forhandlere af Droger kaldes Drogister og Forretningerne Drogerier, hvilke Benævnelser væsentlig fal- der sammen med Materialistforretninger og Apoteker, medens dog i de fleste Lande For- handlingen af visse stærkt virkende Droger er forbeholdt sidstnævnte. Drogekundskaben, Farmakognosien, omfatter ikke alene Kend- skab til Stoffernes kemiske og fysiske Ejen- dommeligheder, men ogsaa til deres Indvin- ding, Tilberedning, Opbevaring og Forhand- ling. Som oftest sker Indsamlingen af Vegeta- bilier kun af vildtvoksende Planter, idet disse undertiden ved Dyrkning viser ringere Indhold af virksomme Bestanddele, hvilket navnlig er Tilfældet med en Del narkotiske Urter. Men ikke faa af de vigtigste Droger stammer dog fra dyrkede Planter, saaledes Tobak, Opium, Kinabark, hvis Stamplanter under rationel Kultur kan bringes til at yde Varer, der endog i særlig Grad er rige paa virksomt Indhold. Der haves ogsaa Eksempler paa, at den vilde Plante fuldstændig forandrer Karakter ved Dyrkning; saaledes mister Cikorieroden sin bitre Smag og opnaar et stort Sukkerindhold. En Fordel ved Dyrkning er den, at Indhøst- ningen kan foretages hurtigere og paa det Tidspunkt, hvor Planten indeholder den stør- ste Mængde af de Stoffer, der har Betyd- ning. Adskillige Droger kommer i Handelen i den Tilstand, i hvilken de foreligger ved Ind'høstningen, saaledes flere Harpikser, Bal- samer, arabisk Gummi, Kamala o. a., men for de flestes Vedkommende vil en Rensning og Tørring være nødvendig, hvorefter underti- den følger andre Processer, f. Eks. Munde- ring, Findeling og Ristning. Rødder (Ra- dices), Rodstykker (Rhizomata), Knolde (Tub era) og Løg (B u 1 b i) ren- ses efter Indsamlingen for vedhængende Jord og tørres enten i hel Tilstand eller, forsaavidt de er meget omfangsrige eller stærkt saft- fyldte, efter at være flækkede eller skaarne i Skiver, der undertiden trækkes paa Snore; saaledes kommer Kalumbarod, Zedoariarod og Inularod som oftest i Handelen i Skiveform. Strandløg tørres efter at være adskilte i Blade. I Almindelighed paabegyndes Tørrin- gen ved almindelig Temperatur, medens der senere anvendes kunstig Varme. Enkelte tør- res straks ved høj Varmegrad, saasom Jalape- rod. Mange Rødder og Rodstokke, saasom Rabarberrod, Bregnerod og Lakrisrod, under- slår efter Tørringen en »M underin g«, der bestaar i Fjernelse af Rodgrene og Birødder og Afskrælning af Korklaget. De friske Rod- stokke og Knolde af Gurkemeje, Ingefær og Salep koges forinden Tørringen, hvorved den indeholdte Stivelse forklistrer. Blade (Fo- Druevi triol 1 i a), Blomster (Flor es), Barker (Cortices), hele Urter (Her bæ), Frugter (F ru c tus) og Frø (Semina) indsamles i tørt Vejr, hvorefter de tørres ud- bredte i tynde Lag, med mindre de finder An- vendelse i frisk Tilstand, saaledes som mange Frugter og enkelte Urter, f. Eks. Kokleare- urt. Tørringen, der er nødvendig for at op- naa en. holdbar Vare, medfører desuden næ- sten altid kemiske Forandringer i Drogen. Den almindeligste af disse er den, der bevirker den tidt betydelige Farveforandring, der hyppig bestaar i, at grønne Plantedele bliver brun- lige, men ikke faa Droger opnaar først ved Terringen deres fulde Værd. Indholdet af æte- risk Olie i Blade, Blomster og Frugter kan stige, andre forandrer fuldstændig Lugt, f. Eks. Violrod af Irisplanten, der i frisk Til- stand lugter ubehageligt, men i tørret som Viol. Et stigende Alkaloidindhold er konsta- teret hos Tobak, Digitalis, Stramonium og fl. a.; Figener har før Tørringen en flov, svagt sødlig Smag, men efter Tørringen, under hvilken den indeholdte Stivelse forvandles til Sukker, en stærk sød Smag. Det ved Tørrin- gen medførte Vandtab udgør for Blade, Blom- ster Qg Urter fra 60 til 80 %, for Barker og Ved omkring 50 % og for underjordiske Plantedele fra 60 til 70 %. Medens de vege- tabilsk^ÆQgé’r Aar for Aar tiltager i Antal, er det modsatte Tilfældet med de animalske. I Tekniken og Medicinen anvendes dog sta- dig Stoffer som Voks, Spermacet, Honning, Kochenille, Levertran og Husblas, men talrige Stoffer, der tidligere havde en udstrakt An- vendelse som Lægemidler, er gaaet ud af Kurs; endnu benyttes Bævergejl, Moskus og spanske Fluer af Lægerne. Ved Opbevaringen af Droger maa Opmærksomheden være rettet paa at holde disse saa vidt mulig udelukkede fra Lys, Luft og Fugtighed. Beholderne kan være af Træ, Metal eller Stentøj med godt sluttende Laag. For saavidt Varen i sig selv indeholder Fugtighed, hvilket er Tilfældet med de fleste tørrede Frugter, er nogen Lufttil- førsel dog nødvendig for at hindre Skimmel- dannelse. Drogistbark se K i n a b a r k. Drops se Bonbons. D. R. P.. en Forkortelse for Deutsches Reichs Patent, maa ifølge den tyske Patent- lov kun anbringes som Betegnelse paa saa- danne Varer, som er patenterede i Tyskland, og kun med Tilføjelse af Patentets Numer. Druebor se Bor. Druekærneolie er en fed Olie, der vindes ved Presning af Vindruekærner, som indeholder 10—20 % deraf. Den har en Vægtfylde af c. 0,92, er, naar den er fremstillet ved kold Presning, gullig eller grønlig, uden Lugt og med en fin, olivenolieagtig Smag. Den frem- stilles i Lombardiet, paa flere Steder i det sydvestlige Tyskland og i Frankrig og be- nyttes som Spiseolie og til Bageribrug. Den varmt pressede Olie er brun og har en sam- mensnærpende Smag. Efter Raffinering bru- ges den som Lampeolie og til Tyrkiskrødtolie. Druemunke se A c t æ a r o d. Drueolie se Kognaksolie. Druesort se Frankfurtersort. Druesukker se Q 1 y k o s e. Druevitriol kaldes en Slags Ferrosulfat, der er bragt til at udkrystallisere paa Træstænger e. 1., anbragte i den inddampede Opløsning.