Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Drænrør 222 Dukater Drænrør er brændte, uglasserede Lerrør med cirkulært Tværsnit og indvendig Diame- ter 3—15 cm, Længde c. 30 cm. De benyttes ved Afvandingsarbejder og skal have en fuld- stændig glat indvendig Overflade for ikke at give Holdepunkter for Ansamlinger, der kan frembringe Forstoppelse af Ledningen. Indhold af større Partikler af brændt Kalk kan ved dennes Læskning give Anledning til Spræng- ning af Rørene. Dublet bruges som Betegnelse for Ædel- stene, der er sammensatte af 2 Halvdele, der er kittede sammen. Man skelner sædvanlig mellem ægte Dubletter, fremstillede ved Sammenkitning af to mindre værdifulde Styk- ker af ægte Materiale, f. Eks. to smaa Dia- mantstykker, der tilsammen udgør en tilsyne- ladende enkelt større Brillant. Ved halv- ægte Dubletter bestaar den øvre Del, som rager frem foran Indfatningen, af en ægte Sten, medens den slebne, underste Del be- staar af en mindre værdifuld Sten af samme Farve, f. Eks. Diamant paa Bjergkrystal eller Glas, Rubin paa Granat eller rødt Glas o. s. fr. Naar denne Slags Sten, som det hyppig sker, er fremstillede ved at smelte Glasunderlaget paa en ægte Sten, kan Forfalskningen tidt være overordentlig vanskelig at opdage, naar man ikke tager optiske Forhold til Hjælp (de to Deles forskellige Forhold overfor Røntgen- straaler, polariseret Lys og deres forskellige Brydningskoefficient). Sjældnere er de helt uægte Dubletter, hvis øvre Del bestaar af ufarvet, uægte Materiale som Bjergkrystal eller Glas, medens den underste Del bestaar af farvet Glas eller, sjældnere, farvet Blad- metal. Undertiden indsliber man ogsaa i Bag- siden af uægte, slebne Sten, f. Eks. Bjergkry- stal, et Hulrum, som efter at være omhygge- ligt poleret fyldes med en farvet Vædske, hvorpaa Aabningen tilkittes med et tyndt Blad al Bjergkrystal eller Glas. Som alle Dublet- ter, til hvis Samling der er anvendt Kit, kan denne Forfalskning opdages ved at behandle Stenen med varmt Vand, Alkohol e. a., der vil opløse den anvendte Kit. Duboisiablade, Folia Duboisæ, af Du- boisiamyopoides, en i Australien hjem- mehørende Plante af Natskyggefamilien, er 15 cm lange og 3 cm brede, aflangt lancetfor- mede, øg anvendtes tidligere i Medicinen som nerveberoligende Middel, ligesom ogsaa det i Bladene indeholdte giftige Alkaloid, D ub o i- s in, der kommer i Handelen som Sulfat, Sul- fas Duboisicus, og hvis Virkning paa Organismen nærmer sig Atropinets; muligvis er det en Blanding af Hyoscyamin og Skopo- lamin. Ducasse-Grand-Puy se Bordeauxvine. Duchn se D u r r a. Ducru-Beaucaillon se Bordeauxvine. Duer (Tauben; Pigeons; Colombes) udgør i en Mængde forskellige Racer, tildels frembragte ved kunstig Opdrætning. en meget vigtig Handelsartikel baade til Slagtebrug, som Brevduer og som Liebhaveri. Blandt de forskellige Racer kan nævnes: 1) Tumlingen, saaledes kaldet paa Grund af sin Ævne til at slaa baglæns Kulbøtter under Flugten. Den danske Tumling træffes med forskellig Farve, nøgne Fødder hos de ensfarvede Racer, fjerklædt Løb hos de stæn- kede, og med hvid Iris. Hertil hører Ska- derne med mørk Hals og Kro, hvorfra den mørke Farve forlænger sig i en Bue ned over Forhalsen. Af andre Tumlinger kan nævnes Hamburgeren med temmelig kort Næb og nøgent Løb, hvortil hører Kalotten, med en sort Hætte, der ikke strækker sig længere ned end til midt for Næbbet og det underste af Øjet, og Nonnerne, der ligner disse, men hvis mørke Hætte strækker sig helt ned over Halsen. Berlineren har stærkt befjerede Ben og et kort, tykt Næb. Brunsvigeren er meget stor, har et langt, hvælvet Næb og et glat Hoved. Endvidere kan nævnes engelske Tumlinger, der er temmelig spinkelt byggede, ofte ved kun- stig Indavl omdannede til Dværgformer; de har perlefarvede Øjne og kort Næb. 2) Mæfikken er en meget lille Due med et kort, tykt, kegleformet Næb, store Øjne, omgivne af en bred, nøgen Hud og med en ejendommelig Fjerkrave, der fra Kroen stræk- ker sig helt op under Halsen. 3) Markduen har et langt og tykt Næb, stærkt befjerede Fødder og mørkebrun Iris. Den haves i en Mængde forskellige Varieteter. 4) Tr o mm e duen har faaet sit Navn af, at Kurringen hos den efterfølges af en ejen- dommelig Lyd, der ligner en Trommehvirvel, og som undertiden kan vare ved indtil 10 Mi- nutter. Den har oftest stærkt befjerede Fød- der og en fremstaaende Fjerkappe bag Ho- vedet og sædvanlig tillige over Næbbet. . 5) K r o p d u e n eller Kropperten er let kendelig paa den kolossalt opsvulmede Hals og Kro; den forekommer navnlig i to Varie- teter: den engelske Kroppert med fjer- klædte Ben, og den franske med nøgne Ben. 6) Højstjærten eller Hugstjærten er let kendelig paa de talrige opstaaende Halefjer, der undertiden bøjes helt frem over Hovedet. Af andre Racer kan nævnes de meget store russiske Duer og Bagdetterne, med ofte kolossale, nøgne Hudpartier omkring Øj- nene og lignende opsvulmede Hudpartier om- kring Næbroden, Parykduen, med en fra Halsen fremad rettet Krave omkring hele Ho- vedet, og den friserede Due, med en purret Fjerbeklædning. Brevduer udgør ikke nogen bestemt Race, men som Brevdue kan overhovedet be- nyttes enhver Due, der er i Besiddelse af en stærk Hjemdrift, Orienteringssans og god Flyveævne. Som de mest bekendte Brevdue- racer kan nævnes: Antwerpenerbrev- duerne, med langt Næb, lang og tyk Hals, meget lange Vinger og blaa og lyserøde Far- ver. Bry sselerbr evduer ne, der hører til Bagdetterne, og Liégerb revdu erne, som er temmelig smaa med kraftigt Næb og et lavt og svagt, nøgent eller fjerklædt Løb; Antwerpenerudstillingsduer lig- ner mest Brysselerduerne og kendes paa et stort fremstaaende, rødt eller orangefarvet Øje, omgivet af en rødgraa Krans. Dugt, D u k t, kaldes de, i et Antal af 2—200 sammenslagne Garn, som atter slaas sammen til Trosser eller Kordelier, der videre slaas sammen til Kabelgods. Dugter er altid ven- stresnoede. Se iøvrigt Reb. Duhart-Milon se Bordeauxvine. Dukater kaldes Mønter, der til forskellige Tider er bievne prægede i mange Lande, sæd- vanlig som Guldmønter. Nu for Tiden præges;