Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Durubit 224 Dyr Hi' Ajl i de dyrkede Former sædvanlig ikke er om- givne af Avnerne, er 4—5 mm lange og 3—4 mm brede og afgiver et fortrinligt Mel. I Sydeuropa, navnlig i det sydlige Tyrol, hvor Planten kaldes S i r c h, dyrkes den imidlertid næsten udelukkende for at anvendes til Koste, der sædvanlig fejlagtig kaldes R i s k o s t e. Man bruger hertil den øverste Del af Stænge- len tilligemed Frugtstanden, der ved Behand- ling med Metalkamme befries for Frugterne. Durra kaldes undertiden fejlagtig N e ger- hi r s e, hvilket Navn tilkommer den, ligeledes i Afrika voksende D u c h n eller M a w e 1 e, Pennisetum spicatum, en Græsart, hvis stivelserige, i en tæt, kolbelignende Klase siddende Frugter er noget mindre end Dur- raens. Durubit se Al un dum. Dvoinik, en russisk Handelsvægt, 819 g. Dvælg er en Slags groft, løstvævet Lærred af Hør eller Hampegarn, oftest ubleget og stærkt appreteret med Lim eller Stivelse saa- ledes, at Aabningerne i Vævet helt eller del- vis udfyldes. Det bruges som Mellemfor i Klædningsstykker o. 1. En finere Slags Dvælg, oftest bleget eller farvet og stærkt glittet, kaldes Glanslærred. Dyffel, Sibirienne, Ber g-o p-Z o o n, er ■et tæt, langhaaret, fast valket, stærkt appre- teret. sædvanlig firskaftet vævet og enten glat eller kipret Uldstof med noget kortere Luv end Kalmuk og ikke saa tykt som dette. Det benyttes til Vinterovertøj. Dykker kaldes Søm med smaa, næsten manglende Hoveder, som kan bankes ind i Træet tillige med selve Sømmet. De anvendes navnlig til Genstande, som skal males, idet det ved Sømmets Inddrivning i Træet frem- komne Hul i saa Tilfælde udfyldes med Kit. Dymal, et let, hvidt eller svagt rødligt, i Vand og Alkohol næsten uopløseligt Pulver, er et Biprodukt ved Fabrikationen af Auerske Glødenet og bestaar hovedsagelig af Didym- salicylat med et Indhold af c. 14 % Cerosali- cylat. Det anvendes i Medicinen som Anti- septikum og Udtørringsmiddel ved vædskende Saar. Dynamit kaldes et Sprængstof, fremstillet ved Blanding af Nitroglycerin (s. d.) med faste, porøse, ikke eksplosive Stoffer, der er af en saadan Beskaffenhed, at de ikke har •en kemisk Indvirkning paa Nitroglycerine!, som f. Eks. porøs Kiselsyre, Papir, Papir- masse, Træ, Teglstensmel, tørret Ler, Gips o. 1. Som saadanne porøse Stoffer bruges sædvanlig Kiselgur, men foruden denne Slags Dynamit med »uvirksom Basis«, hvorpaa man altid tænker, naar man uden videre Tilføjelse taler orn Dynamit, er der ogsaa i Tidens Løb opstaaet andre Slags Dynamit, ved hvilke det opsugende Stof selv er i Besiddelse af Spræng- kraft. Den almindelige Dynamit, saaledes som den fremstilles efter Nobels Forskrift, er en Blan- ding af 25 Dele Kiselgur med 75 D. Nitrogly- cerin, hvis sure Egenskaber sædvanlig er neu- traliserede ved Tilsætning af en ringe Mængde Magnesia- eller Kalkpulver. Blandingen er rød eller brunagtig, har Konsistens som en stiv Dej og en Vægtfylde af 1,5—1,6. Blan- dingen kan taale temmelig stærke Slag uden at eksplodere og brænder, naar den antændes i et aabent Rum, med en stærk gul Flamme uden Eksplosion. Derimod eksploderer den kraftigt, naar den hurtigt ophedes til 180 0 f. Eks. ved Hjælp af en Knaldkviksølvpatron, under Udvikling af Kulsyre, Kvælstof og Vanddamp men uden nogen Røgdannelse. Naar Dynamit opbevares i længere Tid, og navnlig naar den udsættes for en Temperatur over 40 °, dekomponeres den langsomt under Udvikling af Kvælstofoxyder, ligesom den heller ikke kan taale Vand. De Fustager, der benyttes til Opbevaring af Dynamit, maa der- for ikke være fuldstændig lufttætte, da de udviklede Kvælstofoxyder, dersom de ikke kunde slippe bort, vilde bevirke en yderligere Dekomponering af Dynamjten, der kan for- aarsage en saa stærk Varmeudvikling, at der kan indtræde Eksplosion. Paa Grund af Dy- namitens lokale Virkning og stærke Brisans har den ikke faaet synderlig Anvendelse i Ar- tilleriet, hvorimod den benyttes som Spræng- ladning i Torpedoer og ved Rydningsarbejder. I Stedet for denne almindelige Dynamit har man som nævnt ogsaa fremstillet forskellige andre Dynamitsorter med virksom Basis, idet man har blandet det opsugende Stof med an- dre Sprængstoffer; saaledes indeholder den saakaldte Dynamit Nr. 2 sædvanlig 45 % Ni- troglycerin og har som Absorbtionsmiddel en Blanding af Salpeter med Træmasse, Tegl- stensmel, Harpiks, Soda og Kiselgur. Se iøv- rigt Sprængstoffer. Dynd (svensk: Gytje) er en Jordart, der indeholder mange organiske Bestanddele, baadé fra Dyr og Planter, og dannes af en Slam, afsat enten i salt eller fersk Vand. Paa Grund af sit Svovlindhold er det i nyere Tid kommen til Anvendelse som Bademiddel (Qytjebade). Virkningen beror dels paa de i Dyndet indeholdte inciterende Stoffer (ofte Radium), dels paa Dyndets ringe Varmeled- ningsævne, undertiden paa et Indhold af ra- dioaktive Stoffer. Bade af denne Slags an- vendes flere Steder i Skandinavien, bl. a. Loka i Sverige, Sandefjord, Larvik i Norge, Silkeborg i Danmark. Dynd er en meget ud- bredt Nutidsdannelse og opstaar dels i Ind- søer, dels langs Kysterne, hvor den er en af de vigtigste forsteningsførende Aflejringer. De bituminøse Skifre (s. d.) stammer rimeligvis i mange Tilfælde fra ældre Jordperioders Dyndlag. Dyr. vilde Dyr, udgør i levende Tilstand en ikke uvigtig Handelsartikel. — 1) S i r d y r til Stuer og Haver er navnlig tropiske Fugle, Paafugle, Perlehøns, Svaner og Pragtænder til Parker samt Krybdyr og Fisk til Terrarier og Akvarier. Af tropiske Smaafugle indføres aarlig flere Millioner til Europa, og af en sær- lig efterspurgt Fugl, den lille, langhalede grønne og gulstribede Papegøje, Undulaten, som ofte fejlagtig kaldes Selskabspapegøjen, opdrættes der nutildags mange Tusinde Par her i Europa, uden at dog Indførselen er af- taget synderlig. — 2) Akklimatisations- dyr indføres til Forsøgsparker og navnlig ti! Jagtdistrikter for at forny eller forøge Be- standen i disse. Herhen hører Fasaner fra Asien, Topvagtler fra Californien, Trævagtler fra Kirgisien, Pampashøns (Tinamu) fra Syd- amerika, ligesom ogsaa almindelige, europæi- ske Jagtdyr, navnlig Harer og Agerhøns, ind- føres fra andre Egne af Europa bl. a. for at skaffe nyt Blod. I de senere Aar drives denne Forretning navnlig af meget store Firmaer i Østrig og Sydtyskland. — 3) Vilde Dyr