Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Eau de Labarraque 227 Edderdun stillingsmaaden se Klornatron. Handelsvaren indeholder meget vekslende Mængder Natri- umhypoklorit, Natriumklorid samt ofte Natri- umsulfat, Natriumhydroxyd, Kalk o. a., og dens Værdi afhænger hovedsagelig af dens Indhold af Hypoklorit, idet dette let afgiver sit Klor og derved virker blegende. Eau de Javelle anvendes meget som Pletvand til Borttagelse af Frugtpletter, Blæk o. 1. og i Medicinen til Desinfektion og Fjærnelse af ilde Lugt fra stinkende Saar o. 1. Smign. K 1 o r k a 1 k. Eau de Labarraque se Eau de Javelle. Eau de Lavande er en af Lavendler lug- tende Parfume, til hvis Fremstilling der haves en Mængde Opskrifter. Som Eksempler paa disse kan nævnes (Tallene angiver g): 1) 9000 Alkohol, 15 Bittermandelvand, 90 Lavendelolie, 30 Bergamotolie, 2 Kanelolie, 2 Nellikeolie, 2 Timianolie. 2) 10 Bergamotolie, 20 Lavendelolie, 2 Ner- oliolie, 2 Ammoniak, 0,2 Ambra, 0,2 Moskus, 30 Lavendelblomster, 900 Alkohol og 600 Vand. Alt dette bringes i en Destillerkol.be, og efter at det har henstaaet en Dag, af destillér es saa meget deraf, at der faas 1000 g Destillat. Eau de Lavande ambré indeholder saa meget Moskus, at dettes Lugt tydelig giver sig til Kende. Eau de Luce eller Aqua Luciæ er et Arkanum, der bestaar af en Opløsning af Am- moniumsuccinat, ofte med et Indhold af Am- moniumkarbonat og undertiden med Tilsæt- ning af noget Sæbe og Mekkabalsam. Det anbefales baade som nervestyrkende Middel, som Middel mod Fregner m. m. Eau de Miel, Honning-Vand, ITouery- water, er en vandig og alkoholisk Opløs- ning af renset Honning, hvortil er sat Borax eller' Kaliumkarbonat og forskellige vellug- tende Olier, f. Eks. Rosenolie, Neroliolie og Bergamotolie. Det bruges til Vaskning af Haarbunden. Eau Dentifrice kaldes forskellige Slags Mundvand, oftest indeholdende Alkohol, Ben- zoeharpiks, Tolubalsam o. 1., Kanelolie, Nel- likeolie, Anisolie, Pebermynteolie og under- tiden Ratanhia, Garvesyre og sædvanlig et rødt Farvestof. Eau de Quinine benævnes flere i Frankrig fremstillede Præparater, blandt hvilke navn- lig Pinauds har vundet stor Yndest som Toi- letmiddel, særlig til Haarplejen. Blandt de mange Opskrifter, efter hvilke kan fremstilles Præparater, der kommer de originale nær i Godhed, skal anføres: 1) Kininsulfat 0,2 g, Eau de Cologne 20, Rom 200, 95 % Alkohol 200, Glycerin 200, Rosenvand 1200, der blandes og farves med Alkannaekstrakt, til den ønskede livlig røde Farve er opnaaet. 2) Fransk Brændevin 200, Eau de Cologne 25, 95 % Alkohol 25, medicinsk Sæbe 1, Kinatinktur 5, peruviansk Balsam 2, Bergamotolie 1, Neroli- olie 1, Rosenolie 0,2, Alkannaekstrakt. Ebaga er en neutral Salveblanding, der kan emulsioneres med Vand, og hvis Hovedbe- standdele er Stearin, Kaliumhydroxyd og Pa- raffinolie. Eboligrønt se Diamingrønt Ebonit er et Kautsjukpræparat, der inde- holder en betydelig Mængde Svovl (40—50 %), og som er vulkaniseret ved en ret høj Temperatur. Det er meget haardt og elastisk, fuldstændig upaavirkeligt af Opløsningsmidler og bliver meget stærkt elektrisk ved Gnid- ning. Det benyttes foruden i Elektrotekniken, til Fremstilling af Kamme, Knivskafter o. 1. Se iøvrigt Kautsjuk. E b u r i t er Ebonit, der er bleget med Klor, og hvortil er sat Zink- hvidt o. 1. Det benyttes især til Billardkugler. Ebullioskop er et Apparat til Bestemmelse af Alkoholmængden f. Eks. i 01 og Vin, der navnlig udmærker sig ved at være saaledes konstrueret, at dets Benyttelse ikke kræver særlige Forkundskaber. Det i Danmark og Norge almindelig benyttede Ebullioskop er Malligands, der grunder sig paa, at Blandinger af Vand og Alkohol har et lavere Kogepunkt end Vand og des lavere, jo mere Alkohol Blandingen indeholder. Apparatet bestaar af et Kar, i hvilket den Vædske, der skal under- søges, bringes i Kog, og gennem hvis Laag der gaar et Termometerrør. Skalaen paa dette Termometer angiver ikke Temperatur- graden men Alkoholprocenten, idet Kviksølvet i Termometret bliver staaende stille, naar Vædskens Kogepunkt er naaet, og ved den Stre'g paa Skalaen, paa hvilken Kviksølvsøj- lens Endepunkt viser, aflæses da ligefrem Al- koholindholdet. Apparatet giver temmelig nøj- agtige Resultater, og hver Bestemmelse tager kun meget kort Tid. Ebur er den latinske Benævnelse for Elfen- ben. Eb u r ustum, brændt Elfenben, benyttes undertiden som Benævnelse for B e nsp r t se B e n k u 1. Eburin er en af Harpiks, Moler og Asbest bestaaende Masse, der finder nogen Anven- delse paa samme Maade som Celluloid. Eburit sé E bonit. Ecarlate bruges som Betegnelse for forskel- lige med* Eosin nær beslægtede Tjærefarve- stoffer. Det brunt Pulver, der opløses i Vand med rød Farve, og som væsentlig be- nyttes til Farvning af Uld og Silke. Eceuil se Champagnevine. Echezaux se Bourgognevine. Edderdun, Ederdun (Eiderdunen; Eiderdown, Ed'derdown; Edredon), er Dunene af Edderfuglen, So materia ni o 1 i s s i m a, der yngler ved Norges Kyst, Færøerne, Island og Grønland, samt hist og her ved de danske Kyster, f. Eks. ofte paa Læsø og Kristiansø. Hannen har en noget forskellig Vinter- og Sommerdragt, idet om Vinteren Hovedets Overside, Underlivet, den bageste Del af Ryggen, Vingerne og Halen er sorte, Nakken og Overhalsens Sider lyse- grønne, Hals, Ryg, Vinger,, Dækfjer og For- bryst hvide. Næbbet er gulgrønt og Øjeringen brun paa en lys, graagul Bund. Vingespejlet er sort, for- og bagtil kantet med hvidt. Om Sommeren erstattes alt hvidt med en brun- sort Farve med mørkere Bølgelinier. Om Vin- teren drager den fra Polaregnene til Ruge- pladserne og indretter sig her sin Rede som en Fordybning i Jorden, foret med Tang, Straa eller Lyng. Førend Hunnen har lagt sit første Æg, afplukker den Dunene paa Bryst og Ryg og udforer Reden med disse, ofte saa tæt, at de helt kan dække Æggene, o« at Hunnen, naar den ruger, ligger halvt nedsunken i Dunene. Naar Reden er tilberedt paa denne Maade, lægger Hunnen deri 5 å 6 graagrønne Æg, hvoraf 3—4 borttages ved den første Indsamling i Juli Maaned tillige- med Størstedelen af de i Reden indeholdte Dun. Fuglen lægger da flere Æg og 'fylder 15*