Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Eau de Labarraque
227
Edderdun
stillingsmaaden se Klornatron. Handelsvaren
indeholder meget vekslende Mængder Natri-
umhypoklorit, Natriumklorid samt ofte Natri-
umsulfat, Natriumhydroxyd, Kalk o. a., og
dens Værdi afhænger hovedsagelig af dens
Indhold af Hypoklorit, idet dette let afgiver
sit Klor og derved virker blegende. Eau de
Javelle anvendes meget som Pletvand til
Borttagelse af Frugtpletter, Blæk o. 1. og i
Medicinen til Desinfektion og Fjærnelse af
ilde Lugt fra stinkende Saar o. 1. Smign.
K 1 o r k a 1 k.
Eau de Labarraque se Eau de Javelle.
Eau de Lavande er en af Lavendler lug-
tende Parfume, til hvis Fremstilling der haves
en Mængde Opskrifter. Som Eksempler paa
disse kan nævnes (Tallene angiver g):
1) 9000 Alkohol, 15 Bittermandelvand, 90
Lavendelolie, 30 Bergamotolie, 2 Kanelolie, 2
Nellikeolie, 2 Timianolie.
2) 10 Bergamotolie, 20 Lavendelolie, 2 Ner-
oliolie, 2 Ammoniak, 0,2 Ambra, 0,2 Moskus,
30 Lavendelblomster, 900 Alkohol og 600 Vand.
Alt dette bringes i en Destillerkol.be, og efter
at det har henstaaet en Dag, af destillér es saa
meget deraf, at der faas 1000 g Destillat.
Eau de Lavande ambré indeholder
saa meget Moskus, at dettes Lugt tydelig
giver sig til Kende.
Eau de Luce eller Aqua Luciæ er et
Arkanum, der bestaar af en Opløsning af Am-
moniumsuccinat, ofte med et Indhold af Am-
moniumkarbonat og undertiden med Tilsæt-
ning af noget Sæbe og Mekkabalsam. Det
anbefales baade som nervestyrkende Middel,
som Middel mod Fregner m. m.
Eau de Miel, Honning-Vand, ITouery-
water, er en vandig og alkoholisk Opløs-
ning af renset Honning, hvortil er sat Borax
eller' Kaliumkarbonat og forskellige vellug-
tende Olier, f. Eks. Rosenolie, Neroliolie og
Bergamotolie. Det bruges til Vaskning af
Haarbunden.
Eau Dentifrice kaldes forskellige Slags
Mundvand, oftest indeholdende Alkohol, Ben-
zoeharpiks, Tolubalsam o. 1., Kanelolie, Nel-
likeolie, Anisolie, Pebermynteolie og under-
tiden Ratanhia, Garvesyre og sædvanlig et
rødt Farvestof.
Eau de Quinine benævnes flere i Frankrig
fremstillede Præparater, blandt hvilke navn-
lig Pinauds har vundet stor Yndest som Toi-
letmiddel, særlig til Haarplejen. Blandt de
mange Opskrifter, efter hvilke kan fremstilles
Præparater, der kommer de originale nær i
Godhed, skal anføres: 1) Kininsulfat 0,2 g, Eau
de Cologne 20, Rom 200, 95 % Alkohol 200,
Glycerin 200, Rosenvand 1200, der blandes og
farves med Alkannaekstrakt, til den ønskede
livlig røde Farve er opnaaet. 2) Fransk
Brændevin 200, Eau de Cologne 25, 95 %
Alkohol 25, medicinsk Sæbe 1, Kinatinktur 5,
peruviansk Balsam 2, Bergamotolie 1, Neroli-
olie 1, Rosenolie 0,2, Alkannaekstrakt.
Ebaga er en neutral Salveblanding, der kan
emulsioneres med Vand, og hvis Hovedbe-
standdele er Stearin, Kaliumhydroxyd og Pa-
raffinolie.
Eboligrønt se Diamingrønt
Ebonit er et Kautsjukpræparat, der inde-
holder en betydelig Mængde Svovl (40—50
%), og som er vulkaniseret ved en ret høj
Temperatur. Det er meget haardt og elastisk,
fuldstændig upaavirkeligt af Opløsningsmidler
og bliver meget stærkt elektrisk ved Gnid-
ning. Det benyttes foruden i Elektrotekniken,
til Fremstilling af Kamme, Knivskafter o. 1.
Se iøvrigt Kautsjuk. E b u r i t er Ebonit, der
er bleget med Klor, og hvortil er sat Zink-
hvidt o. 1. Det benyttes især til Billardkugler.
Ebullioskop er et Apparat til Bestemmelse
af Alkoholmængden f. Eks. i 01 og Vin, der
navnlig udmærker sig ved at være saaledes
konstrueret, at dets Benyttelse ikke kræver
særlige Forkundskaber. Det i Danmark og
Norge almindelig benyttede Ebullioskop er
Malligands, der grunder sig paa, at Blandinger
af Vand og Alkohol har et lavere Kogepunkt
end Vand og des lavere, jo mere Alkohol
Blandingen indeholder. Apparatet bestaar af
et Kar, i hvilket den Vædske, der skal under-
søges, bringes i Kog, og gennem hvis Laag
der gaar et Termometerrør. Skalaen paa
dette Termometer angiver ikke Temperatur-
graden men Alkoholprocenten, idet Kviksølvet
i Termometret bliver staaende stille, naar
Vædskens Kogepunkt er naaet, og ved den
Stre'g paa Skalaen, paa hvilken Kviksølvsøj-
lens Endepunkt viser, aflæses da ligefrem Al-
koholindholdet. Apparatet giver temmelig nøj-
agtige Resultater, og hver Bestemmelse tager
kun meget kort Tid.
Ebur er den latinske Benævnelse for Elfen-
ben. Eb u r ustum, brændt Elfenben,
benyttes undertiden som Benævnelse for
B e nsp r t se B e n k u 1.
Eburin er en af Harpiks, Moler og Asbest
bestaaende Masse, der finder nogen Anven-
delse paa samme Maade som Celluloid.
Eburit sé E bonit.
Ecarlate bruges som Betegnelse for forskel-
lige med* Eosin nær beslægtede Tjærefarve-
stoffer. Det brunt Pulver, der opløses i
Vand med rød Farve, og som væsentlig be-
nyttes til Farvning af Uld og Silke.
Eceuil se Champagnevine.
Echezaux se Bourgognevine.
Edderdun, Ederdun (Eiderdunen;
Eiderdown, Ed'derdown; Edredon),
er Dunene af Edderfuglen, So materia
ni o 1 i s s i m a, der yngler ved Norges Kyst,
Færøerne, Island og Grønland, samt hist og
her ved de danske Kyster, f. Eks. ofte paa
Læsø og Kristiansø. Hannen har en noget
forskellig Vinter- og Sommerdragt, idet om
Vinteren Hovedets Overside, Underlivet, den
bageste Del af Ryggen, Vingerne og Halen er
sorte, Nakken og Overhalsens Sider lyse-
grønne, Hals, Ryg, Vinger,, Dækfjer og For-
bryst hvide. Næbbet er gulgrønt og Øjeringen
brun paa en lys, graagul Bund. Vingespejlet
er sort, for- og bagtil kantet med hvidt. Om
Sommeren erstattes alt hvidt med en brun-
sort Farve med mørkere Bølgelinier. Om Vin-
teren drager den fra Polaregnene til Ruge-
pladserne og indretter sig her sin Rede som
en Fordybning i Jorden, foret med Tang,
Straa eller Lyng. Førend Hunnen har lagt
sit første Æg, afplukker den Dunene paa
Bryst og Ryg og udforer Reden med disse,
ofte saa tæt, at de helt kan dække Æggene,
o« at Hunnen, naar den ruger, ligger halvt
nedsunken i Dunene. Naar Reden er tilberedt
paa denne Maade, lægger Hunnen deri 5 å 6
graagrønne Æg, hvoraf 3—4 borttages ved
den første Indsamling i Juli Maaned tillige-
med Størstedelen af de i Reden indeholdte
Dun. Fuglen lægger da flere Æg og 'fylder
15*