Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Eddike 228 igen Reden med Dun, hvoraf atter det meste borttages nogle Uger senere, og endnu engang afpiller Fuglen da de fine Dun, den endnu har tilbage paa Brystet og under Vingerne. Un- dertiden borttages ogsaa Størstedelen af disse ved en tredje Indsamling, og undertiden fore- tages endog en fjerde Indsamling, som dog giver Dun af en ringere Kvalitet, hvorpaa man endelig, naar Fuglen har udruget Æg- gene og har forladt Reden med sine Unger, indsamler de endnu i denne tilbageblevne Dun. Undertiden benytter man sig dog af en mere skaansom Fremgangsmaade, idet man, naar Rugetiden er halvt forløben, borttager Dunene men ikke Æggene og først indsamler Resten, efter at Kuldet er udruget. Atter andre Ste- der, som f. Eks. paa Grønland, skaanes hver- ken Dun, Æg eller Fugle, men alt fanges og indsamles paa en Gang. Til Trods for denne Rovdrift er Mængden af Edderfugle paa Grøn- land saa stor, at der endnu næppe kan spores nogen Aftagen i deres Mængde. Paa Island er Forholdet anderledes, idet Edderfuglen der er fredet, saa vel som dens Rugepladser, og det er ikke ualmindeligt, at man paa enhver Maade søger at beskytte disse og de ynglende Fusle f. Eks. ved at bygge smaa Huse, i hvilke Fuglen kan ruge noget mere i Fred for sine forskellige Fjender blandt Dyrene. Paa disse Maader kan man af en Rede faa 75—200 g urenset Dun, som ved at renses fra Fjerene og det iblanded e Tang, Mos o. 1. svinder ind til en Fjerdedel. Rensningen sker paa den Maade, at Dunene opvarmes og derpaa læg- ges paa Strænge, der er udspændte over store Rammer, hvorpaa disse bankes og rystes saa- ledes, at Strængene kommer i Svingninger og derved befrier Dunene for Støv og andre Urenheder. Undertiden foregaar Rensningen ogsaa paa den Maade, at Dunene anbringes i lukkede Rum, gennem hvilke der fra en Ven- tilator indblæses en Luftstrøm, som fører de letteste Dun længst bort og paa denne Maade foretager en Sortering. Til Forsendelse bliver Dunene ofte sammenpressede i smaa Pakker, som siden løsnes og opvarmes, hvorved de udvider sig i en ganske overordentlig Grad. Gode Edderdun skal være fri for Støv og andre Urenheder, hvilket kan prøves, naar man ryster dem over et Stykke hvidt Papir; de skal dernæst være aldeles tørre og med Lethed lade sig klumpe sammen igen, naar de først har været adskilte i Smaadele. Sidst- nævnte er en Egenskab, hvorved de adskiller sig fra de fleste andre Slags Dun, hvormed de ikke sjælden forfalskes. Eddike (Essig; Vinegar; Vinaigre; Acetum) er en mere eller mindre koncen- treret Opløsning af Eddikesyre i Vand, ofte med et Indhold af smaa Mængder af andre Stoffer, der stammer fra Fabrikationen. Al- mindelig Bordeddike indeholder saaiedes of- test 2,5—4 % Eddikesyre, Vineddike 6—8 % og den saakaldte Eddikesprit indtil 12 å 14 % Eddikesyre. Vineddikc indeholder tillige Vi- nens Buketstoffer og ofte nogen Vinsyre, og undertiden tilsættes der forskellige aromatiske Stoffer, se nedenfor under Kryddereddike. Fabrikationen af Eddike foregaar paa to væ- sentlig forskellige Maader, nemlig dels ved, at man fremstiller en koncentreret Eddikesyre ved tør Destillation af Træ (angaaende denne Fabrikation se Eddikesyre), hvorpaa denne i renset Tilstand blandes med Vand, Eddike og dels ved, at man omdanner Alkohol til Eddike ved Hjælp af Eddikesyrebakterier. Af disse kendes forskellige Arter, der alle virker paa den Maade, at de ved Tilstedeværelse af de fornødne Næringsstoffer ved en passende Temperatur, bedst c. 42 °, og ved rigelig Til- gang af Luft bevirker en hol til Eddike, naar den Vædske, hvori de lever, ikke indeholder mere end 10 % Alkohol. Saadanne Bakterier findes sædvan- lig i rigelig Mængde i Luften, og det er deres Virksomhed, det skyldes, naar Vin eller 01 bliver sur. Der kendes forskel- lige Arter af disse Bak- terier, der baade kan op- træde i Form af Kugler, Stave og tildels meget uregelmæssige Traade, se Fig. 66, men fælles for dem alle er det, at dc forlanger en rigelig Tilgang af Luft for at kunne udfolde deres Virksomhed, og de fører derfor en stadig Kamp med en i Eddiken levende Orm, E d d i k e a a 1 e n, for hvilken Luft er en nødvendig Livsbetingelse. Eddike- aalen er en lille, 1—2 mm lang Rundorm, der lever i Jorden og fra denne borer sig ind i nedfalden Frugt, som undertiden anvendes i Eddikefabrikationen. Ved nogle af de i Ed- dikefabrikationen anvendte Metoder samler Bakterierne sig til en mere eller mindre tyk og sej Hinde paa Vædskens Overflade, den saakaldte Eddikemoder, og denne Hinde forsøger Ormene at sønderbryde og bringe ned under Overfladen, og i samme Grad, som dette lykkes, vil Eddikedannelsen blive for- sinket. Væsentlig efter det anvendte Raamateriales Natur ledes Fabrikationen paa meget forskel- lig Maade. V i n e d d i k e fremstilles i de vin- producerende Lande efter den saakaldte Or- léansmetode, ved hvilken man benytter Fade paa 200—400 1 Indhold, der lagres i opvar- mede Rum, og som foroven foruden Spuns- aabningen har en Aabning, der tjener til Til- førsel af Luft. Paa disse Fade fyldes en Blan- ding af 10 1 Vin og saa megen Eddike, at Fadet er rls fyldt. Efter 8 Dages Forløb er Vinen omdannet til Eddike. Der paafyldes atter 10 1 Vin, og dette gentages nogle Gange, hvor- efter man aftapper 40—80 1 Eddike, atter fyl- der Vin paa og saa fremdeles, og disse Pro- cesser kan gentages uafbrudt i 6—8 Aar, hvor- efter Fadene maa renses for den Skal af Vin- sten, døde Eddikebakterier og muligvis Ed- dikeaal, som har afsat sig i dem. Paa lignende Maade gaar man frem ved Fremstilling af 0 1- eddike eller Malteddike, den Fabrika- tion, der har givet Anledning til Navnet Ed- dike-brygger, idet man ved denne først frem- stiller en Urt af lignende Slags som den, der benyttes til overgæret 01 men uden Humle, lader denne forgære ved Hjælp af Overgær og endelig behandler den saaiedes anvendte alkoholholdige Vædske paa lignende Maade som nævnt ovenfor. Denne Metode anvendes nu næsten kun i England, hvor man ogsaa har benyttet den forgærede Saft af Sukker- roer i samme Øjemed. Ved Fremstilling af Eddike af Alkohol har