Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Eddike
228
igen Reden med Dun, hvoraf atter det meste
borttages nogle Uger senere, og endnu engang
afpiller Fuglen da de fine Dun, den endnu har
tilbage paa Brystet og under Vingerne. Un-
dertiden borttages ogsaa Størstedelen af disse
ved en tredje Indsamling, og undertiden fore-
tages endog en fjerde Indsamling, som dog
giver Dun af en ringere Kvalitet, hvorpaa
man endelig, naar Fuglen har udruget Æg-
gene og har forladt Reden med sine Unger,
indsamler de endnu i denne tilbageblevne Dun.
Undertiden benytter man sig dog af en mere
skaansom Fremgangsmaade, idet man, naar
Rugetiden er halvt forløben, borttager Dunene
men ikke Æggene og først indsamler Resten,
efter at Kuldet er udruget. Atter andre Ste-
der, som f. Eks. paa Grønland, skaanes hver-
ken Dun, Æg eller Fugle, men alt fanges og
indsamles paa en Gang. Til Trods for denne
Rovdrift er Mængden af Edderfugle paa Grøn-
land saa stor, at der endnu næppe kan spores
nogen Aftagen i deres Mængde. Paa Island
er Forholdet anderledes, idet Edderfuglen der
er fredet, saa vel som dens Rugepladser, og
det er ikke ualmindeligt, at man paa enhver
Maade søger at beskytte disse og de ynglende
Fusle f. Eks. ved at bygge smaa Huse, i hvilke
Fuglen kan ruge noget mere i Fred for sine
forskellige Fjender blandt Dyrene. Paa disse
Maader kan man af en Rede faa 75—200 g
urenset Dun, som ved at renses fra Fjerene
og det iblanded e Tang, Mos o. 1. svinder ind
til en Fjerdedel. Rensningen sker paa den
Maade, at Dunene opvarmes og derpaa læg-
ges paa Strænge, der er udspændte over store
Rammer, hvorpaa disse bankes og rystes saa-
ledes, at Strængene kommer i Svingninger og
derved befrier Dunene for Støv og andre
Urenheder. Undertiden foregaar Rensningen
ogsaa paa den Maade, at Dunene anbringes i
lukkede Rum, gennem hvilke der fra en Ven-
tilator indblæses en Luftstrøm, som fører de
letteste Dun længst bort og paa denne Maade
foretager en Sortering. Til Forsendelse bliver
Dunene ofte sammenpressede i smaa Pakker,
som siden løsnes og opvarmes, hvorved de
udvider sig i en ganske overordentlig Grad.
Gode Edderdun skal være fri for Støv og
andre Urenheder, hvilket kan prøves, naar
man ryster dem over et Stykke hvidt Papir;
de skal dernæst være aldeles tørre og med
Lethed lade sig klumpe sammen igen, naar de
først har været adskilte i Smaadele. Sidst-
nævnte er en Egenskab, hvorved de adskiller
sig fra de fleste andre Slags Dun, hvormed de
ikke sjælden forfalskes.
Eddike (Essig; Vinegar; Vinaigre;
Acetum) er en mere eller mindre koncen-
treret Opløsning af Eddikesyre i Vand, ofte
med et Indhold af smaa Mængder af andre
Stoffer, der stammer fra Fabrikationen. Al-
mindelig Bordeddike indeholder saaiedes of-
test 2,5—4 % Eddikesyre, Vineddike 6—8 %
og den saakaldte Eddikesprit indtil 12 å 14 %
Eddikesyre. Vineddikc indeholder tillige Vi-
nens Buketstoffer og ofte nogen Vinsyre, og
undertiden tilsættes der forskellige aromatiske
Stoffer, se nedenfor under Kryddereddike.
Fabrikationen af Eddike foregaar paa to væ-
sentlig forskellige Maader, nemlig dels ved,
at man fremstiller en koncentreret Eddikesyre
ved tør Destillation af Træ (angaaende denne
Fabrikation se Eddikesyre), hvorpaa
denne i renset Tilstand blandes med Vand,
Eddike
og dels ved, at man omdanner Alkohol til
Eddike ved Hjælp af Eddikesyrebakterier. Af
disse kendes forskellige Arter, der alle virker
paa den Maade, at de ved Tilstedeværelse af
de fornødne Næringsstoffer ved en passende
Temperatur, bedst c. 42 °, og ved rigelig Til-
gang af Luft bevirker en
hol til Eddike, naar den
Vædske, hvori de lever,
ikke indeholder mere end
10 % Alkohol. Saadanne
Bakterier findes sædvan-
lig i rigelig Mængde i
Luften, og det er deres
Virksomhed, det skyldes,
naar Vin eller 01 bliver
sur. Der kendes forskel-
lige Arter af disse Bak-
terier, der baade kan op-
træde i Form af Kugler,
Stave og tildels meget
uregelmæssige Traade,
se Fig. 66, men fælles
for dem alle er det, at
dc forlanger en rigelig Tilgang af Luft for
at kunne udfolde deres Virksomhed, og de
fører derfor en stadig Kamp med en i Eddiken
levende Orm, E d d i k e a a 1 e n, for hvilken
Luft er en nødvendig Livsbetingelse. Eddike-
aalen er en lille, 1—2 mm lang Rundorm, der
lever i Jorden og fra denne borer sig ind i
nedfalden Frugt, som undertiden anvendes i
Eddikefabrikationen. Ved nogle af de i Ed-
dikefabrikationen anvendte Metoder samler
Bakterierne sig til en mere eller mindre tyk
og sej Hinde paa Vædskens Overflade, den
saakaldte Eddikemoder, og denne Hinde
forsøger Ormene at sønderbryde og bringe
ned under Overfladen, og i samme Grad, som
dette lykkes, vil Eddikedannelsen blive for-
sinket.
Væsentlig efter det anvendte Raamateriales
Natur ledes Fabrikationen paa meget forskel-
lig Maade. V i n e d d i k e fremstilles i de vin-
producerende Lande efter den saakaldte Or-
léansmetode, ved hvilken man benytter Fade
paa 200—400 1 Indhold, der lagres i opvar-
mede Rum, og som foroven foruden Spuns-
aabningen har en Aabning, der tjener til Til-
førsel af Luft. Paa disse Fade fyldes en Blan-
ding af 10 1 Vin og saa megen Eddike, at Fadet
er rls fyldt. Efter 8 Dages Forløb er Vinen
omdannet til Eddike. Der paafyldes atter 10 1
Vin, og dette gentages nogle Gange, hvor-
efter man aftapper 40—80 1 Eddike, atter fyl-
der Vin paa og saa fremdeles, og disse Pro-
cesser kan gentages uafbrudt i 6—8 Aar, hvor-
efter Fadene maa renses for den Skal af Vin-
sten, døde Eddikebakterier og muligvis Ed-
dikeaal, som har afsat sig i dem. Paa lignende
Maade gaar man frem ved Fremstilling af 0 1-
eddike eller Malteddike, den Fabrika-
tion, der har givet Anledning til Navnet Ed-
dike-brygger, idet man ved denne først frem-
stiller en Urt af lignende Slags som den, der
benyttes til overgæret 01 men uden Humle,
lader denne forgære ved Hjælp af Overgær
og endelig behandler den saaiedes anvendte
alkoholholdige Vædske paa lignende Maade
som nævnt ovenfor. Denne Metode anvendes
nu næsten kun i England, hvor man ogsaa
har benyttet den forgærede Saft af Sukker-
roer i samme Øjemed.
Ved Fremstilling af Eddike af Alkohol har