Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Elektron 237 Elfenben d i f 1 o r a. Den fremkommer i udvendig graa- lige, indvendig hvidlige Stykker, i hvilke den hvidlige Masse er gennemtrukken med grøn- lige Baand. Den viser sig for det blotte Øje som en traadet Masse, idet den traadede Struktur under Mikroskopet ses at være frem- bragt af talrige parallelt lejrede, naaleformede Krystaller. 5) O c u m é-E 1 e m i faas fra Gabun i den nordlige Del af fransk Kongo, hvor den sam- les fra et ikke nærmere bekendt Træ. Den ligner i alle sine Egenskaber den foregaaende, men er noget uren og opfyldt af Planterester. 6) Gomartharpiks, Chibouharpiks, faas paa Martinique og Guadeloupe af Bu r- sera gummifer a. Den danner store, ud- vendig hvidlige, lagdelte Stykker. Den inder- ste Masse er grønlig eller gullig, og den hvide Del af Harpiksen er tydelig krystallinsk. Den grønlige Del er blød og viser sig under Mi- kroskopet at indeholde store Krystaller. Lug- ten er overvejende terpentinagtig, ved Op- varmning minder den noget om Kommen. 7) Bengalsk Elemi faas af Balsamo- de n d r o n Roxburghii og ligner i sine Egenskaber og Udseende ganske Manila-Elemi. 8) Af andre Arter Elemi, der, saa vidt vides, endnu ikke er fremkomne i den europæiske Handel, kan nævnes Hyawagummi eller Co nimaharpiks, der faas af Icica hepi>a£ylla fra Venezuela, og Tabonuco, der, er gkl og faas af D a c ri o de s hex- a n d r a fra Costa Rica. Elemi er i de faste Varieteter meget blød og smidig, blødere end Kolofonium. Den kan skæres med en Kniv ligesom Fedtsten, en :Éfc.enskab, Jivorved den adskiller sig fra alle andre Harpikser. Vægtfylden varierer dels efter Afstamningen og dels efter Alderen fra 1.018 til 1,083, og Smeltepunktet ligger sæd- vanlig ved c. 120°. De forskellige Sorter Elemi benyttes til Fremstilling af Fernis og Lak, navnlig til Fremstilling af Spirituslak, sædvanlig dog kun som Tilsætning til saa- danne for at gøre dem mere smidige og for- ringe deres Sprødhed. Endvidere anvendes de i Hattefabrikationen, som Tilsætning til litografisk Trykfarve og i Medicinen. Elettaria se Kardemomme. Elfdalsporiyrer er forskelligartede, mest brunlige, smukke Porfyrer fra Egnen om- kring Elfdalen i Dalarne; de slibes til større og mindre Smykkegenstande. Elfenben (Elfenbein; Ivory; Ivoire; E b u r) er som bekendt Betegnelsen for den Benmasse, der faas af Elefantens Stødtænder. Stødtænderne fremkommer hos den afrikan- ske Elefant baade hos Hannen og Hunnen, hos den asiatiske kun hos Hannen. Den stør- ste Mængde Elfenben kommer fra Afrika, som ogsaa leverer de største Tænder, der tillige er haardere og mere tætte end de indiske men oftere end disse stærkt ridsede. De indi- ske er sædvanlig mere krummede og seje end de afrikanske. Det bedste asiatiske Elfenben kommer fra Sumatra, tillige fra Siam, Arra- can, Kochinkina, fra Forindien og forskellige Øer; fra Ceylon kommer der intet Elfenben mere i Handelen. Udbyttet i Asien bliver for hvert Aar ringere og androg ved Aar 1900 næppe 4000 kg, hvoraf kun en meget ringe Del kommer til Europa. Forsyningen sker næsten udelukkende fra Afrika, hvor dog og- saa den hensynsløse Jagt har indskrænket vil den udsende, men des mere Elektricitet vil den ogsaa forbruge. Ved at variere Traa- dens Længde er man i Stand til at variere Lysstyrken ganske betydeligt. Til Metaltraa- dene benyttes Tantal og Molybdæn eller Vol- fram eller Legeringer af disse eller af Osmium. Metaltraadslamperne har efterhaanden næsten helt fortrængt Kultraadslamperne, da de for- bruger mindre Strøm end disse. Elektron er fra gammel Tid Betegnelsen for Rav (s. d.). Navnet hidrører fra den Egen- skab ved Ravet, at det bliver elektrisk ved Gnidning. 2) Elektron er ogsaa Betegnelsen for en Siags Nysølv, bestaaende af c. 52 % Kobber, c. 26 % Nikkel og c. 22 % Zink, og for Guld, ■der er stærkt legeret med Sølv. Elektroplet se Plet. Eleme kaldes de smukkeste og største le- vantiske Rosiner. De forsendes enten uden Stilke eller i hele Klaser fra Smyrna i Æsker paa c. 6—12,5 kg. Elementsten eller Firmamentsten kal- des de Opaler, navnlig Ildopalerne, som paa deres rundt slebne Overflade spiller i Regn- buens Farver (se O p a 1). Elemi, Resina Elemi, er en Fællesbe- tegnelse for en Del forskellige Harpikser, der alle stammer fra forskellige Arter af Balsam- træfamilien. De har alle det til fælles, at de i frisk Tilstand er bløde og klæbrige,^fcun ufuld- stændig opløser sig i kold Alkohol m^n fuld- stændig i kogende og har en gul eller grønlig- gul Farvs og Lugt, der baade minded om Ter- pentin og om Dild eller Fennikel og Op- varmning ligner Muskat. Efter Konsistensen inddeler man dem i balsamiske, bløde og faste, af hvilke de balsamiske er grøn- lige, de bløde gullige og de faste gule eller gullighvide. Oprindelig ligner de alle i Kon- sistens Terpentin, men ved længere Opbeva- ring afgiver de mere eller mindre af en æte- risk Olie, de indeholder, og gaar derved over til at blive bløde og tilsidst faste. Efter Af- stamningen kan man skelne mellem følgende Sorter: 1) M a n i 1 a-E lemi, Arbolabreahar- P i k s, kommer fra Luzon og andre filippinske Øer, navnlig fra Bantangas paa Luzon. Stam- træet er ikke ganske sikkert men angives paa Øerne som A r b o 1-ab r e a, der imidlertid ikke er noget enkelt Træ men omfatter for- skellige Arter Icica og Canarium. Ma- nila-Elemi er blød, klæbende, uigennemsigtig, gullig eller grønlig; ved længere Opbevaring stivner den, idet den antager en svagt brunlig Nuance og indeholder da en Mængde smaa Krystaller, som dog ogsaa findes i mindre Mængde i den bløde Harpiks. Lugten minder noget om Fennikel, Smagen er krydret, noget bitter. Harpiksen er ofte forurenet med Plan- tedele, Træ- og Barkstumper og med Sod, som stammer fra Indvindingen. 2) Elemi fra Yucatan og Mexico, fra A m y r i s P 1 u m i e r i, er i frisk Tilstand grønliggul, i ældre Tilstand minder den noget Kridt; Lugten er ikke særlig stærk. 3) R i o-E 1 e m i stammer fra Icica Ici- ca r i b a. Den er fast, og endog i længe ågrede Stykker bevarer den en grønliggul Farve. Den lugter temmelig stærkt af Ter- pentin og Dild men forekommer kun yderst , sjældent i den europæiske Handel, 4) Q u y a n a-E 1 e m i faas af Icica v i r i-