Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

El 236 Elektriske Lamper og Foderstoffer anvender man ofte Betegnel- sen kvælstoffri Ekstraktivstoffer for at betegne de hovedsagelig af Kulhydrater, saasom Stivelse og en Del forskellige Sukker- arter bestaaende Stoffer, der ikke alle kan bestemmes ved en direkte Undersøgelse, men som faas som en Rest, naar de andre Bestand- dele (Vand, Fedt, kvælstofholdige Stoffer, Træstof og Aske) er bievne direkte bestemte. Naar nogle af dem, f. Eks. Stivelse og nogle af Sukkerarterne, bestemmes ad direkte Vej, benævnes Resten sædvanlig »Andre kvæl- stoffri Ekstraktivstoffer«. El, norsk: Or (E r 1 e, Eller, Else; Al- der; Aune; A1 n u s), er en til Birkefamilien hørende Slægt af Træer og Buske, af hvilke navnlig en Art, Rø d e 11 en eller sort El, Alnus glutinosa, spiller en større Rolle i det europæiske Skovbrug. Det er et indtil 25 m højt, slankt Træ med rundagtige eller hjærteformede, savtakkede Blade, lange Han- rakler og korte Hunrakler, der ved Modnin- gen danner en om en lille Grankogle mindende Frugtstand. Det ynder navnlig sumpet eller ialfald meget fugtig Jordbund og vokser lige fra Nordafrika til det sydlige Skandinavien. Vedet er rødlighvidt, blødt, let og finkornet og meget holdbart, naar det stadigt holdes fugtigt, hvorimod det ikke kan benyttes til Bygningsbrug over Jorden. Det egner sig ud- mærket til Brændsel, Pakkasser, Garnspoler og forskelligt Træskærerarbejde, ligesom det anses som det bedste af al Siags Træ til Træ- sko. Rødder og Grenknuder er ofte meget smukt masrede og i saa Tilfælde søgte af Snedkere og Drejere. Ved Kulbrænding af- giver det et udmærket Trækul til Krudt. Bar- ken bruges til Garvning. — G r a a- ell. Hvid- ellen, A. incana, kendes fra Rødellen, hvis Bark er ujævn og brun, paa sin glatte, næsten hvide Bark. Den vokser sædvanlig i en Buskform men kan dog ogsaa optræde som et indtil 10 m højt Træ og gaar betydeligt højere mod Nord og op paa Bjergene end foregaaende. Vedet er noget lysere og stær- kere glinsende end Rødellens, men ligner iøv- rigt dette og benyttes paa samme Maade. Elaidin er et Fedtstof, der fremstilles ved Indvirkning af Salpetersyrling paa de ikke tørrende Olier, hvorved det i disse indeholdte Triolein gaar over i fast Form. Elaidinet er krystallinsk, smelter ved c. 34° og findes i forskellige farmaceutiske Præparater, der fremstilles ved Behandling af Fedtstoffer med salpetersyrlingholdig Salpetersyre. Dannelsen af Elaidin paa den nævnte Maade kan benyt- tes som Middel til at kende de tørrende Olier fra de ikke tørrende. Elain se O 1 i e s y r e. Elasticitetskoefficient se Materialprø- ver. Elastik, Elastics, kaldes en Slags kipret og valket Uldstof, der mest bruges til Ben- klædetøjer, og som ligner Klæde men er mere elastisk end dette. Elastik bruges ogsaa som Betegnelse for de forskelligt vævede Stoffer, der er gjorte elastiske ved Ivævning af Kaut- sjuktraade, der oftest udgør Kæden, og som anvendes til Strømpebaand, indsættes i de saakaldte Fjederstøvler, elastiske Bændler o. a. Elaterium er den inddampede Saft af E k- balliumfrugten, Æselsagurken, af den til Græskarfamilien hørende E c b a 11 i- um Elaterium, hjemmehørende i Middel- havslandene og undertiden dyrket i Nord- europa. Frugterne er ovale, omtrent 4 cm lange og 2,5 cm tykke, grøngule, med tre Rum, der er fyldte med talrige, i en blød Slim indlejrede Frø. Ved Modningen løsnes Frug- terne fra Stilken, og af den derved fremkomne Aabning slynges Frøene og Slimen ud i en Straale. Kort før Modningen samles Frug- terne til Fremstillingen af Elaterium. Dette haves i to Former: en lysere (E. album, hvid Elaterium, ogsaa kaldet engelsk E.), der er tør og i Reglen presset i flade Kager, og en mørk (E. ni gr um), der har al- mindelig Ekstraktkonsistens. Elaterium bru- ges i Medicinen, navnlig i England, som af- førende Middel og skal særlig i den hvide Form være meget kraftigt virkende og ikke ufarligt for ældre og svagelige Folk. Den virksomme Bestanddel, E 1 a t e r i n, danner i ten Tilstand et krystallinsk Pulver, af meget bitter og skarp Smag, opløseligt i Kloroform, Benzol, Amylalkohol og absolut Alkohol, men uopløseligt i Vand og Glycerin. Electoral se Fa a r. Electuarium se Latværge. Elefantlus se Acajou nødder. Elefanttænder se Elfenben. Elektriske Lamper gaar i Handelen i en Mængde forskellige Konstruktioner. De kan deles i to Grupper, nemlig Buelamper og Glødelamper. Ved Buelamperne frem- bringes Lyset derved, at den elektriske Strøm ledes fra Lampens ene Pol gennem et aabent Mellemrum til den anden, hvorved Modstan- den mod Strømmens Passage bliver saa stor, at Polerne bringes til at gløde, hvorved de udsender et kraftigt Lys. Polerne er sæd- vanlig af Kul, men fremstilles ogsaa af Me- taller, der da for ikke at smelte maa holdes afkølede ved en stadig Strøm af koldt Vand, der ledes gennem et indvendigt Hulrum eller udenom dem. Buelamperne er de mest øko- nomiske, idet Strømmen i disse udnyttes mere end i Glødelamperne, men de kan ikke kon- strueres saa smaa som disse, hvorfor de kun benyttes til Oplysning af større Rum. For- uden af Polerne bestaar Buelamper tillige af en Regulator, gennem hvilken en Del af Strøm- men ledes, og som bevirker, at de to Poler altid holdes i den rigtige Afstand fra hinanden. Glødelamper bestaar af en tynd Kultraad, som er anbragt i en lille Glasklokke, der er pumpet lufttom eller fyldt med en indifferent Luftart. Kultraadene fremstilles af tynde Trævler al Bambus, Bomuldspapir, Hørgarn e. a., som forkulles ved Opvarmning i lufttæt lukkede Digler, hvorefter de afskæres i passende Længde i Forhold til den Lysstyrke, som Lampen skal have. Enderne fastgøres til korte Platintraade, som er indsmeltede i Glasklok- kens Bund. Udenom denne er anbragt et ud- vendig med Skruegænger forsynet Messing- rør, der er udstøbt med Gips, gennem hvilket Platintraadene er førte hen til en fra Messing- røret isoleret Metalknap, ved Hjælp af hvilken de kan bringes i Kontakt med den elektriske Ledning. Saadanne Lamper bringes til at lyse derved, at den elektriske Strøm ledes gennem Traaden, der, da den er meget tynd, yder en stærk Modstand mod den elektriske Strøms Gennemgang, hvorved den bringes til at gløde, men da den er anbragt i et lufttomt Rum, vil den ikke kunne brænde. Jo længere Traaden er med den samme Tykkelse, des mere Lys