Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elfenbensnødder
241
Elfenbensnødder
lader det ligge en halv Time i hver Opløsning
og derpaa afskyller det godt i Vand og om
fornødent gentager denne Behandling flere
Gange. En mere skaansom Blegning kan ud-
røres ved Hjælp af Brintperoxyd (s. d.). El-
fenbenet kan ogsaa gøres bøjeligt, naar man
lægger det, bedst efter først at have lagt det
nogen Tid i Benzin, i en svag Opløsning af
Saltsyre eller Fosforsyre, der udtrækker Kal-
ciumfosfatet, hvorefter det afskylles med koldt
Vand. Det beholder ved denne Behandling
iøvrigt den Form, det har faaet forud og kan
igen gøres fast og ubøjeligt ved at nedlægges
i Vand og tørres. Affaldet fra Skæring og
Drejning i Elfenben benyttedes tidligere til
Fremstilling af en særlig Slags Bensort, E 1-
fenben sort eller Fløjlssort, Ebur
ustum nigrum, ved Ophedning i lukkede
Rum, eller man glødede det under Luftens
Adgang, hvorved man fik et hvidt Pulver,
det saakaldte hvidbrændte Elfenben,
Ebur ustum album, der navnlig benyt-
tedes til Polering af Metalsager, smign. Ben-
kul. Nu benyttes Affaldet hovedsagelig som
Fyldmasse i de forskellige Slags kunstigt El-
fenben.
Elfenbensnødder, Co r asso s-, Corusco-,
Sten-, Ta gu a nødder, Vegetabilsk
E 1 f e n b e n, er Frøene af forskellige Arter af
den fra det tropiske Sydamerika stammende
og nu til Ceylon indførte Palme P h y t e 1 e-
ph as, der ogsaa dyrkes i tysk Østafrika.
Palmen har en ejendommelig Vækst, idet den
næsten ingen Stamme danner, hvorimod de
talrige, overordentlig store, fjerformede Blade
77. Frugt (c. 1/10 nat. Størr.) og Frø (c. 2/3 nat. Størr.),
nelt og gennemskaaret, af Phytelephas macrocarpa.
Em Kimen.
danner en mægtig Roset ganske kort over
Jordoverfladen. Kun en enkelt Art, Phyte-
*cPhas macrocarpa, danner en kort,
i Begyndelsen krybende, senere noget,
opadstigende, næsten 2 m høj Stamme. Hun-
blomsterne danner Kolber, og Frugterne smel-!
ter sammen til en enkelt Samlefrugt, Fig. 77,
der. er forsynet med haarde, skarpe Frem-
spring.^ I hver Smaafrugt udvikles et Frø, hvis
Meyers Vareleksikon.
brune Frøskal er forsynet med et hvidt Aare-
net. Frøet viser sig paa et Tværsnit at be-
staa af et tæt, hult Næringsvæv, ved hvis
ene Ende Kimen, Em, er beliggende. Frøets
Størrelse varierer mellem en Kastanies og et
Hønseægs Størrelse. Næringsvævet er i frisk
Tilstand graaligt eller mælkehvidt, men ved
at tørres trækker det sig sammen og bliver
stenhaardt og hvidt med en svag grønlig
Fig. 78. Frugter af forskellige Arter af Stennødder.
Nuance; Farven er noget mattere og mere
voksagtig end Elfenben og svagt gennemskin-
: nende, medens selve Massen er meget fin,
ensartet og fri for Prikker og Ridser. Den
stemmer i det hele taget saa nøje med godt
Elfenben, at kun et meget øvet Øje vil være
i Stand til at adskille den derfra. Under Mi-
kroskopet er den dog meget let kendelig paa
Qrund af sine talrige, med Udløbere forsynede
Stenceller. Den lader sig i tør Tilstand med
Lethed dreje, men er vanskeligere at skære i,
medmindre den i Forvejen i flere Timer har
ligget i Vand. Elfenbensnødder eksporteres i
stor Mængde fra Sydamerika og bruges navn-
lig til Fremstilling af Knapper, især ved den
fabrikmæssige Fremstilling af disse.
Paa samme Maade som Elfenbensnødder be-
nyttes ogsaa Tahitinødder, Frøene af
Stennødpalmen, Coelococcus, navnlig
C. carolinensis og C. salomonensis,
der vokser paa de vestlige Caroliner, Salo-
monsøerne og Fijiøerne. Selve Palmen er kun
meget lidt kendt, og de forskellige Arter skel-
nes fra hinanden ved Hjælp af Frugterne.
Frugterne af C. carolinensis, Fig. 78 A,
B, er c. 7 cm lange og 8 cm brede og om-
givne af et brunrødt Skælipanser. Frøskallen
er glinsende, tung, sort og tæt stribet, men
ikke furet. Selve Frøet er 5,5—8 cm bredt og
4—6 cm højt. Frugterne af C. salomonen-
sis, C, D, er 6 cm lange og 7 cm brede og
bærer et straagult Skælpanser. Frøskallen er
matbrun, ikke stribet, men forsynet med 10
flade Længdefurer Selve Frøet er 4,5—5 cm
højt og 5,5—7 cm bredt. Frugterne, E, F, af
16