Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Elfenbensnødder 241 Elfenbensnødder lader det ligge en halv Time i hver Opløsning og derpaa afskyller det godt i Vand og om fornødent gentager denne Behandling flere Gange. En mere skaansom Blegning kan ud- røres ved Hjælp af Brintperoxyd (s. d.). El- fenbenet kan ogsaa gøres bøjeligt, naar man lægger det, bedst efter først at have lagt det nogen Tid i Benzin, i en svag Opløsning af Saltsyre eller Fosforsyre, der udtrækker Kal- ciumfosfatet, hvorefter det afskylles med koldt Vand. Det beholder ved denne Behandling iøvrigt den Form, det har faaet forud og kan igen gøres fast og ubøjeligt ved at nedlægges i Vand og tørres. Affaldet fra Skæring og Drejning i Elfenben benyttedes tidligere til Fremstilling af en særlig Slags Bensort, E 1- fenben sort eller Fløjlssort, Ebur ustum nigrum, ved Ophedning i lukkede Rum, eller man glødede det under Luftens Adgang, hvorved man fik et hvidt Pulver, det saakaldte hvidbrændte Elfenben, Ebur ustum album, der navnlig benyt- tedes til Polering af Metalsager, smign. Ben- kul. Nu benyttes Affaldet hovedsagelig som Fyldmasse i de forskellige Slags kunstigt El- fenben. Elfenbensnødder, Co r asso s-, Corusco-, Sten-, Ta gu a nødder, Vegetabilsk E 1 f e n b e n, er Frøene af forskellige Arter af den fra det tropiske Sydamerika stammende og nu til Ceylon indførte Palme P h y t e 1 e- ph as, der ogsaa dyrkes i tysk Østafrika. Palmen har en ejendommelig Vækst, idet den næsten ingen Stamme danner, hvorimod de talrige, overordentlig store, fjerformede Blade 77. Frugt (c. 1/10 nat. Størr.) og Frø (c. 2/3 nat. Størr.), nelt og gennemskaaret, af Phytelephas macrocarpa. Em Kimen. danner en mægtig Roset ganske kort over Jordoverfladen. Kun en enkelt Art, Phyte- *cPhas macrocarpa, danner en kort, i Begyndelsen krybende, senere noget, opadstigende, næsten 2 m høj Stamme. Hun- blomsterne danner Kolber, og Frugterne smel-! ter sammen til en enkelt Samlefrugt, Fig. 77, der. er forsynet med haarde, skarpe Frem- spring.^ I hver Smaafrugt udvikles et Frø, hvis Meyers Vareleksikon. brune Frøskal er forsynet med et hvidt Aare- net. Frøet viser sig paa et Tværsnit at be- staa af et tæt, hult Næringsvæv, ved hvis ene Ende Kimen, Em, er beliggende. Frøets Størrelse varierer mellem en Kastanies og et Hønseægs Størrelse. Næringsvævet er i frisk Tilstand graaligt eller mælkehvidt, men ved at tørres trækker det sig sammen og bliver stenhaardt og hvidt med en svag grønlig Fig. 78. Frugter af forskellige Arter af Stennødder. Nuance; Farven er noget mattere og mere voksagtig end Elfenben og svagt gennemskin- : nende, medens selve Massen er meget fin, ensartet og fri for Prikker og Ridser. Den stemmer i det hele taget saa nøje med godt Elfenben, at kun et meget øvet Øje vil være i Stand til at adskille den derfra. Under Mi- kroskopet er den dog meget let kendelig paa Qrund af sine talrige, med Udløbere forsynede Stenceller. Den lader sig i tør Tilstand med Lethed dreje, men er vanskeligere at skære i, medmindre den i Forvejen i flere Timer har ligget i Vand. Elfenbensnødder eksporteres i stor Mængde fra Sydamerika og bruges navn- lig til Fremstilling af Knapper, især ved den fabrikmæssige Fremstilling af disse. Paa samme Maade som Elfenbensnødder be- nyttes ogsaa Tahitinødder, Frøene af Stennødpalmen, Coelococcus, navnlig C. carolinensis og C. salomonensis, der vokser paa de vestlige Caroliner, Salo- monsøerne og Fijiøerne. Selve Palmen er kun meget lidt kendt, og de forskellige Arter skel- nes fra hinanden ved Hjælp af Frugterne. Frugterne af C. carolinensis, Fig. 78 A, B, er c. 7 cm lange og 8 cm brede og om- givne af et brunrødt Skælipanser. Frøskallen er glinsende, tung, sort og tæt stribet, men ikke furet. Selve Frøet er 5,5—8 cm bredt og 4—6 cm højt. Frugterne af C. salomonen- sis, C, D, er 6 cm lange og 7 cm brede og bærer et straagult Skælpanser. Frøskallen er matbrun, ikke stribet, men forsynet med 10 flade Længdefurer Selve Frøet er 4,5—5 cm højt og 5,5—7 cm bredt. Frugterne, E, F, af 16