Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Elfenbenspapir 242 Emalje den paa Fijiøerne voksende C. v i t i e n s i s er 5 cm lange og 5,5 cm brede og har et gul- ligt Skælpanser. Frøskallen er brungul, mat og glat. Paa Grund af de, ved b og ch viste, stærke Indkrængninger i Næringsvævet af- giver disse saakaldte F i j i n ø d d e r ikke saa godt et Materiale som de to andre. Paa Grund af deres Størrelse foretrækkes de to først- nævnte Sorter fremfor Phytelephasnødderne til store Knapper, og Importen er saa stor, at Hamburg alene aarlig importerer henimod 1000 t til en Værdi af over 100 000 Kr. Elfenbenspapir kaldes en Slags meget fast og fint Pap af elfenbensagtigt Udseende, der navnlig benyttes i Stedet for tynde Elfen- bensplader til Miniaturmaleri o. 1., idet det fremfor Elfenben har den Fordel, at det ikke bliver gult, ikke revner og kan forfærdiges i alle Størrelser. Det fremstilles ved, at man sammenlimer flere, sædvanlig 6 Ark fint Velin- papir med en Lim, tilberedt af Pergament- skind, hvorpaa Overfladen afslibes med fint Sandpaoir, overstryges med Gips udrørt i Limvand, afslibes fint og atter gennemtrænges med Limvand. Benævnelsen Elfenbenspapir bruges dog ogsaa om andre Slags krideret Papir, der anvendes til Visitkort o. 1. Elfenbensporcellæn er en Slags uglaceret Porcellæn, der i Farve og Glans minder om gulligt Elfenben, og som navnlig benyttes til Fremstilling af smaa Statuetter. Det var op- rindeligt en Specialitet for Porcellænsfabrik- kerne i Worcester. Elfenbenssort se Elfenben og B e n k u 1. Elfenbenssurogater se Elfenben. Elg se Elsdyr. Elixir se Li q v or. Eli er et engelsk Længdemaal, der under- tiden anvendes i Manufakturhandelen og da enten som English Ell = 1,25 Yards = 1,14297 m, eller som Flemish Ell = 0,75 Yards = 0,68578 m. Ellens er en Slags norske Tagsparrer af 6 —8 m Længde. Elletræ se E 1. Elm se Ælm. Elsassergrønt se Ga mb in. Elsasservine har navnlig Lighed med baden- siske Vine. De er ikke særlig alkoholrige, og man finder sjældent et større Indhold end 8 Volumen % Alkohol. Man skelner sædvanlig mellem Vine fra Øvreelsass og fra Nedre- el s ass, af hvilke Øvreelsass leverer den største Mængde og de fleste af de bedre Sor- ter. Til de bedre overelsassiske Sorter hen- regnes sædvanlig Thann, Gebweiler, Bergheim, R u f a c h, T ii r k h e i m, R e i- chenweier, Hattstadt, Gebersch- w ei 1 er, Pf af f en h e im, Winzenh eim, Hunaweier og Rappoltsweiler. I Ka is er b er g, Ammerschweier, I n- gersheim, Mittelweier og Zelle fi- ber g fremstilles navnlig tokajeragtige Sød- vine. I Nedreelsass hører Heiligenstein, Wolxheim, Molsheim og Marie n- h e i m til de bedste Sorter. Endvidere kan nævnes Barr, Blienschweiler, Dam- b a c h, D a r 1 i s h e i m, Kestenholz o. fl. De nedreelsassiske Vine er sædvanlig lette Konsumvine, næsten udelukkende Hvidvine. Den aarlige Produktion andrager c. 700 000 hl. Elsdyr, norsk: Elg (El en thi er; Elk; Elan; Alces malchis), er en Hjort, der lever i den nordlige Del af Europa, Asien og Amerika. Den er let kendelig paa sin nedad- krummede Snude og sine umaadelig brede, hult skovlformede Takker, hvis Rande er for- synede med en Mængde Indskæringer. Pel- sen er graabrun med kort og fin Uld og lange, skøre Dækhaar. Takkerne anvendes til Drejer- arbejde ligesom Benene, der har en ikke ringe Lighed med Elfenben, og som har den Fordel fremfor dette, at de ikke bliver gule. Skindet anvendes navnlig i semsgarvet Tilstand til Skindtrøjer og Ridebukser. Det er meget blødt og bliver ikke haardt og stift i Regn. Skindet kommer navnlig fra Rusland og Nordamerika, hvor Elsdyret naar en betydeligere Størrelse end andre Steder og sædvanlig kaldes M o o s- d. e a r. Elæolit se N e f e 1 i n. Elæosaccharum er den latinske Betegnelse for en Blanding af pulveriseret hvidt Sukker med 1—2 % æterisk Olie, »O 1 i e s u k k e r«, der anvendes som Tilsætning til Medikamen- ter for at forbedre disses Smag og Lugt. E. citri = C i t r o n s u k k e r, er en Bestanddel af det saakaldte »kølende Pulver«. — E. cin- namomi — Kanelsukker. — E. foeniculi — F en n i k elsuk k er, anvendes som Til- sætning til »Børnepulver«. — E. menthæ pipe- ritæ = Pebermyntesukker. Ogsaa Va- nillesukker, der fremstilles ved Sammenstød- ning af Vanille og hvidt Sukker, benævnes undertiden Elæosaccharum (Vanillæ). Emalje, Email (Schmelzglas; Ena- mel; Email) kaldes en farveløs eller farvet, gennemsigtig eller uigennemsigtig, letsmeltelig Slags Glasmasse/ der benyttes som Overtræk paa Metaller, dels til Brugsgenstande og dels til Smykker o. 1. Naar et lignende Overtræk anbringes paa Lervarer, kaldes det Glas u r (s. d.). Det til Emalje anvendte Glas indehol- der sædvanlig Blyoxyd og Borsyre, og Far- ven frembringes ved Hjælp af forskellige Me- taloxyder, ’det f. Eks. en Tilsætning af Kobolt- oxyd giver en blaa Farve, en Tilsætning af Kuprioxyd en grøn Farve og en Tilsætning af Stannooxyd gør Massen uigennemsigtig og, naar ingen andre Metaloxyder findes, rent hvid. Fremstillingen af emaljerede Guld-, Sølv-, Kobbergenstande og Smykker stammer fra gammel Tid og er allerede tidlig bragt til stor Fuldkommenhed i Kina, Japan og Byzans. Den optræder oprindelig som den saakaldte 'Celleemalje, Emailcloisonnée, der fremstilles paa den Maade, at man paa en Metalplade naalodder Metalstrimler i bestemte Mønstre og udfylder de derved fremkomne Celler med forskelligt farvet finmalet Emalje, hvorpaa Genstanden ophedes saa stærkt, at Emaljen smelter fast til Metallet. Siden bliver det hele afslebét og poleret. Senere indgrave- rede man Fordybninger i Metallet og udfyldte 1 disse med Emalje, Grub e-E m a 1 j e, Email' i champ ! e vé e, eller man graverede Figurer I i Metallet og bedækkede det hele med en ens-, farvet, gennemsigtig Emalje. Endnu senere gik man over til den saakaldte Limoges- Email, ved hvilken man overtrak Metal- pladen med en ensfarvet Emaljegrund, paa | hvilken man malede med andre Emaljefarver, hvorved hele Arbejdet nærmede sig til det ' almindelige Glasrnaleri. For at faa Emaljen i til at hæfte fast paa Metallet, gøres cettes । Overflade sædvanlig ru og renses omhygge- ligt ved Kogning med Kalilud, Afskylning ni ed I Syre og Afvaskning med Vand. Emaljen rives