Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Emaljeblik 243 Empyreumatisk Olie fint med Vand og tyldes med en Pensel i de enkelte Celler eller paamales over det hele, hvorpaa Genstanden anbringes i en Muffelovn og udtages efter endt Smeltning. Eventuelle Huller i Emaljen udfyldes med ny Emalje- masse, smeltes igen, og Stykket bliver der- paa afslebct og underkastet en sidste Glans- brænding. En særlig Slags Emalje er den saakaldte Email ajour, ved hvilken Emal- jen indføres i Hulrummene i gennembrudt Guld- og Sølvfiligranarbejde. Af ganske særlig Betydning er Emaljering af Jærn, der benyttes ved Fremstilling af større Kogekar, Vandledningsrør og mangfol- dige Slags Blikkar og Redskaber til Hushold- ningsbrug. Til sidstnævnte Brug maa Emaljen være blyfri og sammensættes da af Kryolit, Feldspat, Kaolin, Kvarts, Soda, Borax, Kal- ciumfosfat og Stannooxyd, og den er da altid uigennemsigtig. Emaljeringen sker paa den Maade, at man paa det omhyggeligt rensede Jærn først fastbrænder en saakaldt Grund- masse, der paabrændes ved en saa lav Tem- peratur, at den ikke smelter fuldstændig, men kun hæfter fast ved Jærnet. Grundmassen er sædvanlig tinfri. Herover lægges flere Lag af den egentlige Emalje, der paaføres i Form af en tynd Vælling. Det første Lag Overtræk tørres og smeltes, et nyt Lag paaføres o. s. v. Vanskeligheden ved Emaljering af Jærngen- stande bestaar i at vælge Emaljen af en saa- dan Sammensætning, at den kan følge med Jærnet ved dettes Formforandringer ved Op- varmning og Afkøling, og Grundmassen har væsentlig sin Betydning deri, at dens Sam- mensætning er valgt saaledes, at den i^enne Retning staar paa Overgangen mellem Jærnet, og den egentlige Emalje. Ved Kogning Sfc Eddike i emaljerede Jærngenstande bør disse ikke afgive Bly til Eddiken. Emaljeblik se Blik (Kobberblik). Emaljefarver kaldes 1) egentlige Emalje- farver (se Emalje), der fremstilles ved til den Glasmasse, der danner Emaljen, at sætte forskellige Metaloxyder i forholdsvis smaa Mængder. Saaledes giver Brunsten vielet, Nikkeloxyd graat, Koboltoxyd blaat, Kupri- oxyd blaagrønt, Kuprioxyd blandet med redu- cerende Stoffer blodrødt, Kromoxyd gulgrønt, Ferrooxyd grønt, Ferrioxyd gult, Uranoxyd gult, Sølv lysegult til orange, Guld rubinrødt, Kalciumfosfat, Kalciumfluorid, Stannooxyd ell. Kryolit hvidt o. s. v. 2) en Del Malerfarver, der samtidig giver Farve og Glans og sædvanlig har en stor Haardhed, saaledes at de ikke behøver noget særligt Lakovertræk. De fremstilles dels hurtigtørrende, dels langsomttørrende og har en udstrakt Anvendelse, idet de navnlig benyttes overalt, hvor det kommer an paa at have et fast uigennemtrængeligt Dæklag, som tillige er glat, saaledes at det let lader sig vaske, f. Eks. paa Væggene i Bryggeriernes 'Jærkældcre o. 1. Rum, i Operationslokaler o. s- v. De langsomttørrende Emaljefarver be- staar som Regel af Opløsninger af Damar og Kopal i en Blanding af Træolie, Linolie, Fer- nis og Terpentin med Tilsætning af forskel- lige, sædvanlig hvide Farvestoffer, medens de hurtigtørrende bestaar af lignende Farvestof- fer, udrørte i Spirituslakker eller i Opløsnin- ger af Harpiks i Terpentinolie og Benzin, undertiden med Tilsætning af raa Oliesyre og Magnesia, der forbinder sig med hinanden under Dannelse af Magniumoleat. Undertiden tilsættes Kviksølvsalte og Arsenforbindelser, navnlig ved saadanne Emaljefarver, der an- vendes til Strygning af Skibsbunde for at for- hindre en Fastvoksning og Fortæring af Far- ven af Sødyr. Embolit er et Mineral, bestaaende af en Blanding af omtrent lige Dele Sølvklorid og Sølvbromid. Det er et gult eller grønt, blødt Mineral med en Vægtfylde af 5,8. Det fore- kommer navnlig i Chile, hvor det sammen med andre sølvholdige Mineraler paa sine Steder er det vigtigste Raastof for Sølvpro- duktionen. Embossdells eller Serafins kaldes en Slags engelske, uldne Tøjer med brogede Blomster paa hvid Grund. Embossed kaldes almindelig i England Tøjer med ophævede, indtrykte Mønstre, der frem- kommer ved, at man lader det efter Appre- teringen endnu fugtige Tøj passere mellem to ophedede Metalvalser, af hvilke den ene bærer Mønstre i ophøjet Gravering, den anden det samme Mønster i fordybet Gravering. Embrocation, engelsk, bruges i Veterinær- praksis til Indgnidning af Dyr ved Forstuv- ninger o. 1. og er en Blanding af Træeddike, Alkohol og Terpentinolie i Forbindelse med en vandig Sæbeopløsning, hvortil er sat Rav- c-lie og Timiansolie. Andre Sorter Embroca- tion, f. Eks. E11 i m a n s, der baade bruges til Dyr og Mennesker, indeholder som Hoved- bestanddel© Sæbe, Ravolie, Terpentinolie og forskellige andre æteriske Olier. Emetica se B r æ k m i d 1 e r. Emetin er det virksomste Indholdsstof i Ipekakuanharode’n, hvis Anvendelse som Brækmiddel især beror paa dette Stofs Til- stedeværelse. Det danner i ren Tilstand far- veløse eller i Tidens Løb svagt gulnede Kry- stalnaale, som er letopløselige i Alkohol, Klo- roform, Æter og Benzin, mindre let i Vand og Petroleumsæter, og som smelter ved 60 °. Eminrødt se Erica. Emmenagoga er den latinske Betegnelse for Midler, der befordrer Menstruationen, saasom Aloe, Sabine, Safran, Borax, Svovl o. fl. Kvik- sølvpræparater. Emmenthaler se Ost. Emmerichs Anticancrin se Serum. Emodin er en virksom Bestanddel af R a- barberrod og Sennesblade (s. d.). Emplastrum = Plaster. — E. canthari- dum = Spansk Flueplaster. — E. ce- russæ = Blyhvidtplaster. — E. citrinum =: C i t r o n p 1 a s t e r. — E. gummosum eller gummi resinosum = Qummiplaster. — E. Hiærneri = Hjærners Plaster. — E. hydrargyri = K v i k s ø 1 v p 1 a s t e r. — E. Kiongii = K j ø n g s Plaster. — E. manus dei = Gudshaandsplaster. — E. meli- loti = Melote nplaster. — E. mercuriale -■■■ Kv i k s ø 1 v p 1 a s t e r. — E. minii cam- phoratum = KjøngsPlaster. — E. oxydi plumbici = Blyplaster. — E. salicylicum = Salicylplaster. — E. saponatum = Sæbeplaster. — E. sticticum = Beg- plaster. Empyreumatisk Olie, Oleum empyreu- m a t i c u m Py r oleum, fremstilles ved, at man underkaster Raastoffet, der kan være vegetabilsk eller animalsk, en tør Destilla- tion, hvorved fremkommer et i Reglen mørke- brunt, tjæreagtigt, surt reagerende Produkt. 16*