Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Eosin 246 Engelskbrunt tegnelse for Berlinerblaat og Bjerg- 1 b 1 a a t. 1 Engelskbrunt se B i s m ar ckb r un t. < Engelsk Græs kaldes en Slags fortrinlige : Medesnore af Raasilke, der kommer i Han- delen fra Kina og Italien. Engelskgrønt se S chwein fur ther grønt. Engelsk Hefteplaster (E n g 11 s c h e s Pf la- ster; Isinglass Plaster; Spara drap de c o 11 e de poisson; Sericum (Taf- fetas) adhæsivum) kalder man hvidt, blegrødt eller sort Silketøj, saakaldet »Silke- taft«, som paa den ene Side flere Gange er bestrøget med en Opløsning af Husblas i Vand, hvortil er sat Alkohol og en ringe Mængde Glycerin, medens der paa den modsatte Side stryges fortyndet Benzoetinktur. Det frem- stilles paa Apotekerne og anvendes til For- binding af mindre Snitsaar. Det maa opbe- vares tørt, enten rullet paa en Stang eller lagt mellem Bladene (rene!) af en stor Bog. Engelsk Jord, gr aa (Terra anglica), kaldes en Slags Trippelse, som navnlig er- holdes fra Wales i brungraa, uformede Styk- ker; den anvendes til Polering af Messing og andre Metaller. _ Engelsk Jord, rød, se En g el sk r ø d t. Benævnelsen bruges ogsaa om en Slags tin Bolus. , „ Engelsk Læder kaldes et, oprindelig i Eng- land, men nu ogsaa i Tyskland fremstillet, tæt og fast, kipret og hvidbleget Bomuldstøj, vævet af haardt Kædegarn og fin Islæt, der afvekslende gaar over og under tre Kæde- traade, hvorved Stoffet faar en svag Atlas- glans. Foruden bleget kommer det ogsaa ens- farvet i Handelen og anvendes til Benklæder, Snørliv, Sko, Veste o. 1. Det ovenfor nævnte trekiprede engelske Læder kaldes ogsaa Sa- tin (s. d.) eller Sateen, medens det kaldes Satinet, naar det er femkipret vævet. Engelsk Læder bruges ogsaa undertiden som Betegnelse for M o 1 e s k i n, samt for en me- get tæt, navnlig til Forstoffer og Handsker be- nyttet Trikotvare af Bomuld. Engelskrødt bruges som Benævnelse for en Mængde forskellige rødlige Farver, der som farvende Bestanddel indeholder Ferrioxyd, og som tildels ogsaa bruges som Polermidler. Ved Finmaling af forskellige naturligt forekom- mende Ferrioxyder, navnlig B 1 o d s t e n, faas saaledes Engelskrødt, der sædvanlig gaar i Handelen under Navn af Indiskrødt, Per- si s k r ø d t. Ved Glødning af Ferrosulfat faas meget smukke Malerfarver, Van Dycks Rødt og det lysere Marsrødt. De almin- delige Sorter Engelskrødt: Todtenkopf, Dodenkop, Kolkotar, Caput mor- tu um, Crocus M artiis, Neapeler-, Kemisk-, Preussisk-, Pariser-, Bjerg-, Poler-, Konge-, J æ r n-, Pomp ej an sk- rødt etc. fremstilledes tidligere ved Pulveri- sering af Glødningsresten af det Ferrosulfat, der anvendes ved Fabrikation af rygende Svovlsyre. Nu sker Fremstillingen ved Glød- ning af forskellige Slags Jærnokker, Vitriol- slam, Alunslam, Slam fra Grubevand, især fra Kobberværker, og af Kisaffaldet fra disse. Nuancer i Farven, lige fra rødgult til rød- violet, kan faas ved at lede Glødningen for- skelligt, idet Produktet bliver des mørkere, jj højere Temperatur der anvendes. Andre Nuancer faas ved Indblanding af Kridt, Gips, Kaolin o. a., ligesom Engelskrødt, der skal bruges til Olie-, Vand- eller Kalkfarve, ofte pyntes med Tjærefarvestoffer. J æ r n m ø n i e er en Slags Engelskrødt, der oprindelig frem- stilledes ved Finmaling og Glødning af Jærn- glimmer, og som indeholder en Indblanding at vekslende Mængder Ler. Det bruges navnlig til Maling af Jærngenstande i Stedet for al- mindelig Mønje, og i de fleste Lande er der fastsat et Minimumsindhold af Ferrioxyd, saa- ledes i Tyskland 80 %, i Holland og Belgien 60 %. Imidlertid bruges Jærnmønje ogsaa ofte fejlagtig om almindeligt Engelskrødt, uanset det dertil anvendte Raamateriale og Indholdet af Ferrioxyd. Baade rød og gul Bolus (s. d.) kaldes ogsaa ofte Engelskrødt, ligesom Benævnelserne paa de forskellige Sorter i det hele gaar fuldstændig over i hverandre. I Sverige anvendes under Navn af Rodfårg et der i Landet ved mange Bjergværker, navnlig Kobberværker, fremstillet Engelsk- rødt ganske almindelig til udvendig Maling af Træhuse, Stakitter o. 1. Foruden som Lim-, Olie-, Vand- og Kalkfarve benyttes Engelsk- rødt som nævnt ogsaa til Polering, og den fineste Slags Engelskrødt til dette Brug til Glas og Metal faas ved Glødning af Ferro- oxalat. Et særlig haardt og fint Polerrødt, der benyttes til at give Staal Højglans, kal- des Staalrødt. Engelsk Salt se B i 11 e r s a 11 og Magni- umsulfat. Engelsk Svovlsyre se Svovlsyre. Engelsødrod, Rhizoma Polypodti, samles om Efteraaret af den i største Delen af Europa vildtvoksende Bregne: Po ly po- dium vulgar e. Det er omtrent 10 cm lange og 3—5 mm tykke, fladtrykte og noget bøjede Stykker, paa hvis opadvendte Side findes spredte Bladar, medens den modsatte viser Rester af Birødder. Den har en rød- brun Farve og en i Begyndelsen sødlig, senere lidt bitter Smag og i Reglen en ubehagelig . Lugt, omtrent som harsk Olie. Den blev tid- ligere anvendt i Medicinen som Expectorans og vanddrivende Middel ved Bryst- og Blære- l lidelser. . i Enhjørningshorn bruges undertiden som Be- ; tegnelse for Narhvalens Stødtænder, se El- fenben. Enlevagetrykkede Tøjer se Trykkede Varer. Enos Fruit Salt, Handelsbetegnelse for et almindeligt Bruspulver (s. d.). Entoilage kaldes Bobinet, der er vævet i Strimler af indtil 15 cm Bredde, og som frem- stilles baade af Silke, Bomuld og af Hørgarns- traad. Ensianrod se G e n t i a n e r o d. Entre-Deux-Mers se Bordeauxvine. Entrefins kaldes i Frankrig de middelfine Kiædesorter. Entrelarges se D e m i c e n t s. Enzym se Ferment. Eonit, Eternit, Zenit, forskellige, sær- lig til Erstatning for Skifer tjenende, i Plade- form fremstillede Kunststen, der som Hoved- bestanddel indeholder Asbest og Cement, med eller uden Tilsætning af Vandglas. Eosamin er et Azofarvestof, der gaar i Han- delen som et rødbrunt Pulver, der opløser sig i Vand med rød Farve og bruges til Rødfarv- ning af Uld og Silke. Eosin, Tetrabromfluoresceinna- 11 r i u m eller -kalium, er et Tjærefarvestof,