Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Eruptivbjergart 248 Erio diety o nblade fra De be- Soggendal—Ekersund); nikkelholdig Magnet- kis paa mange forskellige Steder (Ringerike o. m. a.); Koboltmalm ved Modum og Snarum, samt Krommalm i Omegnen af Røros. For Sverige kan nævnes Jærnmalmforekom- ster paa mange Steder (Taberg i Småland, Grångesberg i Dalarne, Dannemora, Kiruna- vara og Luossavara o. m. fl.); Kobbermalm paa talrige Steder Landet over; Guld i Falun og ved Adelsfors; Bly og Sølv vindes i Sala o m. fl. St.; Zinkmalm, Manganmalm og Ko- boltmalm ligeledes flere Steder; endelig fore- kommer der Svovlkis, og Grafit findes ved nogle Gruber i Vesterås Len, i Dalarne og ved Herndsand. I deløse Jordlag forekommer Ertserne paa to forskellige Maader; er Ertsen dannet paa det Sted, hvor den findes, kaldes Fore- komsten Overfladefindested. Saaledes forholder sig flere oxydiske Jærnforbindelser, Myremalm, Sømalm o. a. Paa sekundært Leje findes Ertser i Flodlejer, idet de er af- lejrede her sammen med de Bjergarter, som de oprindelig fandtes i, men som er hensmul- drede og flyttede af Vand eller Is. Paa Grund af deres højere Vægtfylde kan Ertserne for- blive i Flodsengen, medens de lettere Mine- raler føres bort, og disse sekundære Lejer kan derved blive mere righoldige end de op- rindelige Lejesteder var. Paa denne Maade forekommer især Ertser, der kan modstaa Forvitringen, og som har høj Vægtfylde, som Guld, Platin, Tinertser o. fl. Eruptivbjergart er Benævnelsen for de Bjergarter, der er opstaaede ved Størkning af en ildflydende »Magma«, som er trængt frem fra Jordens Indre. Den Karakter, en saadan Bjergart antager, retter sig dels efter Magmaens kemiske Sammensætning, dels ef- ter den Maade, hvorpaa Størkningen fore- gaar. Størkner Massen hastigt og under ringe Tryk, bliver den ufuldstændig krystallinsk, idet Krystallerne ikke faar Tid til at dannes, ja, undertiden bliver Massen ganske glas- agtig-ved pludselig Størkning. Krystaldannel- sen modvirkes ogsaa ved, at Massen som Følge af det ringe Tryk afgiver Vand og tørrer ud; derved kan der tillige opstaa Blæ- rerum af meget forskellig Form og Størrelse. Den hastige Størkning sker som Følge af en hurtig Afkøling, der kan foregaa i de Masser, som ved Udbruddet (Eruptionen) kommer nærmest op imod Jordoverfladen. Bjergarter, som dette er Tilfældet med, kaldes Dag- bjergarter. Forbliver Masserne derimod paa større Dybde, hvor Størkningen paa Grund af den høiere Temperatur sker langsommere, og hvor Vandindholdet ikke kan faa Lejlighed til at slippe bort fra den størknende Magma, kan Krystaldannelsen foregaa med større Fuldstændighed, Bjergarterne bliver mere grovkornede og kaldes Dybbjergarter. Mellem de udprægede Yderpunkter findes alle mulige Overgangsléd. Af de Eruptivbjergar- ter, der er dannede i de yngre geologiske Perioder, er i Almindelighed kun Dagbjerg- arterne tilgængelige, idet den Tid, der er for- løbet siden deres Dannelse, ikke har været tilstrækkelig lang til, at de nedbrydende Kræfter har kunnet blotte de dybere liggende, mere grovkornede Bjergarter. Den vigtigste Dagbjergart er Basalt (s. d.), der findes som Dække over meget store Landomraacler. Fra de ældre geologiske Perioder er det der- Eriodictyonblade se Yerba santa. Eriometer eller Ul dmaa 1 er kaldes for- skellige Apparater til Maaling af Uldens Tyk- kelse. Blandt disse kan nævnes D o 11 o n d s, som bestaar af et Mikroskop, der forstørrer 50 Gange, og foran hvis Objektivlinse er an- . bragt et af to Halvdele bestaaende Hulspejl. Naar den ene af Hulspejlets Halvdele forsky- des, vil der i det Øjeblik, da Forskydningen er 50 Gange Uldhaarets Tykkelse, optræde et Dobbeltbillede, og da Forskydningen kan aflæses meget nøjagtigt, kan Tykkelsen paa denne Maade bestemmes. Hver Delestreg paa Aflæsningen svarer til en Diameter af Uld- haaret = 0,00254 mm, der sædvanlig betegnes som 1 Grad Dollond. Naar man er i Besid- delse af et godt Mikroskop med Okularmikro- meter, kan dette selvfølgelig ogsaa bruges som overordentlig nøjagtigt Eriometer. Erlangerblaat se Berlinerbla at. Erlangerlæder kaldes en Slags fint glin- sende, hvidgarvet Læder af unge Qede- eller Lammeskind, der navnlig benyttes som Hand- skeskind. Erlauervine, fyldige, kraftige Rødvine Bjergene ved den ungarske Flod Erlau, har en behagelig, mild, krydret Smag og nyttes som Bordvine. Ermelandske Lærreder se Konigsber- gerlærreder. Ermitagevine se H e r m i t a g e v i n e. Ermitin se M e 1 dr øj e, Erodin se Læder. Erts eller Malm er Navnet paa metalhol- dige Mineraler eller Blandinger af saadanne, hvor Indholdet af Metal har en vis Størrelse, der dog er forskellig for de forskellige Mine- ralarter. I Praksis er det, om et Mineral kal- des en Erts eller ej, afhængigt af, om det kan afgive Grundlaget for lønnende Udvinding af Metallerne eller Metalforbindelser. Hvorvidt dette vil være Tilfældet, er meget forskelligt, eftersom det er et mere eller mindre kostbart Metal, Mineralet indeholder. I Jærnmalm maa der saaledes findes mindst 10 % Jærn. Sølvmalme kræver derimod kun et Indhold af 0,5 % Sølv for at kunne drives med Udbytte, og man udvinder Guld af Ertser, der kun har et Guldindhold af 7—9 g pr. t. Efter deres Indhold og Beskaffenhed har Ertserne særlige Benævnelser. Bestaar de saaledes af et Metal alene, kaldes de gedigne. Svovlertserne benævnes Kis, Glans, Blende og Fahl. Okkere er oxydiske Ertser. Ertserne forekommer dels i fast F i æ 1 d, dels i løse Jordlag. Forekomsterne i fast F j æ 1 d kan enten have en betydelig Fladeudstrækning, som Gange eller Lejer og kaldes da Skivelejesteder eller kan være af uregelmæssig Form og kaldes Stok- ke, Nyrer eller Klumper. Paa saadanne Forekomster er Skandinavien meget rig. For Norge kan der især nævnes: de sølvførende Gange i Kongsbergfeltet, guldførende Gange forskellige Steder i Norge, de trondihjemske Kis- og Kobbermalmforekomster (Foldal, Rør- os o. fl.); lignende Forekomster i Nordlands og Tromsø Amter; Kobberertser i Telemar- ken og i Alten; lejeformede Jærnmalmfore- komster i Grundfjeld (Arendal, Tvedestrand, Kragerø, Nissedal o. fl.) og i nordlandske Skiferlag (Dunderland, Tomø, Næverhaugen o. s. v.); titanholdig Jærnmalm i Gabbrobjerg- arter i forskellige Dele af Landet (saaledes