Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ervskind 249 Esparsette den kemiske Analyse som Indikator. Som egentligt Farvestof anvendes det kun til Rosa- farvning af Silke og Papir. Erythroxylon se Koka. Erythræa se Tusindgyldenurt. Eschel se Smalte. Esdragon, Estragon, Ar temisiaDra- c u n c u 1 u s, er en Urt af Bynkeslægten, der hører til de kurveblomstredes Familie (Asters- gruppen). Det er en fleraarig, 30—50 cm høj Plante med smaa, glatte, glinsende, lancet- formede Blade af en krydret Smag. Baade Blade og Stængler, Herba Dracunculi, anvendes friske eller tørrede som Krydderi til Mad og ved Nedlægning af Agurker, An- chovis o. 1. samt til Fabrikation af E s d r a- goneddike. Den indeholder en æterisk Olie, Esdragonolie, Oleum Dracun- culi, der faas ved Destillation af den blom- strende Plante som en farveløs eller gulgrøn Olie med en ejendommelig, om Anis mindende Lugt, og en stærk, aromatisk Smag. Olien, der er let opløselig i Alkohol, bruges paa samme Maade som Planten. Eserin, Fy so st i gm in, er et meget gif- tigt Alkaloid, der findes i Kalabarbønner og fremstilles af disse. Det danner i ren Tilstand hvide, bladede Krystaller, som let opløses i Alkohol, Æter og Kloroform, næsten ikke i Vand, men er i opløst Tilstand lidet holdbart, idet det under Lysets og Luftens Indvirkning omdannes til en rødlig Substans, R u b r e s i n. Det aiivéndes i Medicinen udelukkende som Salte af" forskellige Syrer i meget smaa Doser mod Epilepsi og Stivkrampe, hyppigst ved ,Øjensygdomme paa Grund af dets Ævne til indsnevre Pupillen, naar det i vandig Op- 3øSQing iiLddry^pes i Øjet. I for store ind- vendige Doser fremkalder det Opkastning, Diarrhoe, Mathed og Død, idet Aandedræts- centret lammes. Blandt Saltene er Eserin (Fysostigmin)salicylat, Salicylas Ese- ricus (Physostigmicus) det mest hold- bare. Det danner farveløse eller svagt gul- lige, naaleformede Krystaller, som er opløse- lige i 150 Dele Vand og 12 D. Alkohol. Smelte- punktet ligger ved 179°.. Sulfatet, Sul- fas E s e r i c u s, er et gulligt, krystallinsk, hygroskopisk Pulver; meget sjældent fore- kommer det som et helt hvidt Præparat; det er let opløseligt i Vand og Vinaand, dannende en gullig Opløsning, der let bliver mørkere ved Henstand. Det kommer i Reglen i Han- delen i tilsmeltede Rør, indeholdende 0,1 g. Esk se Ask. Eskimo er et som Krydskiper fremstillet, tykt, uldent, dobbeltvævet Stof, særlig til Overtøj. Esp se Asp. Esparagossa er en Slags middelfin, spansk Faareuld, der særlig forsendes fra Aragonien. Esparsette er en Slægt af de ærteblomstre- des Familie, af hvis c. 80 Arter Fo der- es parsette, Onobrychis sativa, i Frøprislisterne ogsaa ofte kaldet Hedysa- r u m, almindelig dyrkes som Foderplante. Det er en urteagtig, c. 60 cm høj Plante med en glat, opretstaaende Stængel og smukke, røde Blomster. Frøet er mørkebrunt, bønne- formet og kommer sædvanlig i Handelen i Bælgene, der er sammentrykte, forsynede med Torne paa Ryggen og kun indeholder 1 Frø. Den afgiver baade som Grøntfoder og som Hø et fortrinligt Kreaturfoder og kan imod navnlig Dybbjergarterne, der kendes; her er nemlig de tilsvarende Dagbjergarter i Tidens Løb ved den stadige Forvitring og Erosion forstyrrede og bortførte, saa de dy- bere liggende Masser er bievne blottede. Den vigtigste af Dybbjergarterne er Granit, men hertil hører endvidere Bjergarter som Syenit, Diorit og Gabbro. I Eruptiv- bjergarterne forefindes i Almindelighed to ulige Mineralarter, nemlig paa den ene Side et eller andet Feldspatmineral og paa den anden Side et Silikat af jærnholdig Kalcium eller Magnium (Glimmer, Hornblende eller Augit). De sidste Mineraler er ofte mørke, medens Feldspaten er lys. Til disse to Mine- ralarter kommer endvidere Kvarts og Olivin i mere eller mindre fremtrædende Grad. Mi- neralindividerne har sjældent en fuldstændig udviklet Krystalform, men optræder som kry- stallinske Korn af uregelmæssig Form. Det Mineral, hvis Krystalform sædvanlig er bedst udviklet, er Feldspaten. I mest udpræget Grad giver dette sig tilkende i de kvartsfattige Bjergarter og navnlig i Porfyrerne, hvis »Strø- korn« oftest bestaar af Feldspatkrystaller. I kvartsrige Bjergarter udskilles Feldspaten sjældnere i saa regelmæssig en Form. Erup- tivbjergarterne har en meget stor praktisk Anvendelse, baade som Bygningssten, Bro- sten og til finere Arbejder, Monumenter,-De- korationssten o. 1. De har en overordentlig stor Udbredelse og staar i nøje Forbindelse med Bjergkædedannelsen. Skandinavien er ganske overvejende opbygget af Bjergarter fra de ældste Jordperioder. Fra yngn^Jowk perioder kendes her kun Basalt i Skåne; såa-s danne unge Eruptivbjergarter danner derim^ Fjældmasserne paa Færøerne og Island. Ervskind se Jærvskind. Erythrln bruges 1) ensbetydende med Ery- t h r i n s y r e, en organisk Sy're, der fore- kommer i forskellige Lavarter, og hvis Søn- derdelingsprodukter findes i Orseille (s. d.). 2) som Betegnelse for en Kobolterts, Ko- boltblomst. 3) som Betegnelse for forskellige Eosin- farvestoffer (se Croceinskarlagen). Erythrit se Nitroerythrit. Erythrodekstrin se D e k s t r i n. Erythrophleumbark af den i Sierra Leone hjemmehørende Erythrophleum guine- e n s e danner omtrent 1 cm tykke Stykker, der er af kanelbrun eller sortbrun Farve, i Tværsnittet fremvisende smaa, lyse Prikker, der træder tydelig frem mod det øvrige rrørktfarvede Væv, og som dannes af stærkt fortykkede Stenceller. Barken, der er giftig, anvendes af de indfødte ved religiøse Cere- monier og som Pilegift samt er forsøgt an- vendt i Medicinen som lokalt Bedøvelsesmid- del. Virkningen menes til Dels at skyldes det indeholdte Alkaloid Erythrophlein, der er fremstillet renset som Klorid, C h 1 o r e- tnm Erythrophleicum, og som i sin Virkning minder om Digitalin og Pikrotoxin. Erythrosin, Eosin J., J o d e o si n, D i a n- thin, Pyrosin, Tetrajodfluorescein, er et Tjærefarvestof, der i Udseende og ke- miske Egenskaber i høj Grad ligner Eosin, men let kendes fra dette derved, at det ved Ophedning med Svovlsyre udvikler violette Joddampe. Det er et rødt, krystallinsk Pul- ver, der med Alkohol danner en rød og med Æter en gullig Opløsning. Det anvendes i