Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Esparto 250 Estompe komme igen paa samme Mark i c. 10 Aar. Den dyrkes ikke meget i Danmark, da den hovedsagelig er af Betydning paa tørre, kalk- holdige og forholdsvis ufrugtbare Jorder. Frøet, der er forurenet med Pimpernelle, kommer især i Handelen fra Thiiringen under Navn af rødt, spansk Kløverfrø. Esparto, Sparto, Alfa, Haifa, A1 b a r- d i n e, er en i Marokko, Tunis, Algérie og det sydlige Spanien voksende Græsart, S t i p a t en acis s i m a, der dels er vildtvoksende, dels dyrkes i store Plantager. Planten, der er besat med stive, smalle, sammenrullede Blade, kan blive indtil 3—4 m høj. Bladene benyttes dels paa Grund af deres store Sejhed og Styrke Fig. 80. Papirstof af Esparto. 5 korte Celler, i Stav- celler, f lange Celler, e Overhudsceller, h. Haar. For- størret 300 Gange. til Kurvefletningsarbejde, navnlig i Sydeuropa, og til Rebslagerarbejde, og det deraf frem- stillede Tovværk udmærker sig ved at være meget modstandsdygtigt overfor Vandet, uden at det behøver at tjæres. Indsamlingen af Planten finder Sted om Foraaret, idet man sædvanlig kun afplukker de etaarige Blade, som lægges i Saltvand, tørres og bleges i Solen, hvorved de bliver mere seje og elasti- ske, hvorpaa de forarbejdes paa samme Maade som Hør eller Hamp. Græsset forsendes imid- lertid ogsaa i uforarbejdet Tilstand og har faaet sin største Betydning som Papirstof. Til dette Brug benyttes hele Planten, der be- handles som omtalt under Cellulose (s. d.). De enkelte Fibre f, Fig. 80, er 0,5—3,5, oftest 1,5 mm lange og 0,07—0,18, oftest 0,12 mm brede, er glatte, nogenlunde jævnt tykke og har kun et meget snævert Hulrum, der undertiden er udfyldt med et gulligt Indhold. Foruden disse Celler findes i det af Esparto tilberedte Papir- stof altid forskellige haarde, stive Celler og andre Celler, ved hvis Hjælp Espartoen let genkendes, naar det deraf fremstillede Papir undersøges under Mikroskop. De bliver ikke sjælden blandede med andre lignende Græs- ser, navnlig Lygeum Spartum, hvis Cel- ler er noget længere og grovere og ikke saa værdifulde. Til Papirstof anvendes navnlig nordafrikansk Esparto. Espinillo se Garvematerialer, Esprit de Vin, den franske Benævnelse for den ved Destillation af Vin udvundne A 1 k o- h o 1. Esprits var oprindelig Benævnelsen paa saadanne Parfumer, der fremstilles af et al- koholisk Udtræk af Planten eller ved Opløs- ning af en enkelt eller nogle taa æteriske Olier i Alkohol, men bruges nu som Beteg- nelse for en Mængde forskellige Slags Par- fumer, omtrent synonymt med E x t r a i t og tildels med Essens. Esrog se Adamsæble. Ess-Bouquet, sammentrukket af det franske essence de bouquet, er en fin Parfume, tilberedt i Frankrig af forskellige Blomster- extraits og æteriske Olier. Efter følgende Op- skrift kan man fremstille et Præparat, der minder om det originale: 300/ Dele skaaren Violrod koldblødes i nogle Dage med 1000 D. Alkohol (95 %), filtreres, og der tilsættes der- næst 1,5 D. Rosenolie, 2 D. Orangeblomstolie, 10 D. Moskustinktur, 75 D. Jasminextrait og saa meget Vand, at hele Mængden udgør 1000 D. (alt efter Vægt). Essence, den franske Benævnelse for E s- s e n s (s. d.), bruges som Betegnelse for en Del forskellige Parfumer, endvidere Essence M irbane = Nitrobenzol, Essence d’O rient = Perleessens. Essenerlærreder kaldes nogle gode, fast væ- vede Lærreder, som fremstilles i Omegnen af Byen Essen. Essens 1) Benævnelse for den fineste To- kaj e r v i n, der faas af de paa Vinstokkene hentørrede Bær. Disse udpilles ved Indhøst- ningen omhyggeligt fra de andre Druer og samles i smaa Kar, hvor den bedste Saft fly- der ud af dem enten frivilligt eller ved Hjælp af en meget svag Presning, hvorefter den op- arbejdes for sig selv. Smign. Tokajervine. 2) oprindelig Betegnelse for den væsentlig virksomme Bestanddel af en Droge, senere for et, disse Bestanddele indeholdende, alko- holisk Udtræk af Droger, altsaa væsentligt synonymt med Esprit, eller for en alkoholisk Opløsning af æteriske Olier. Punchessens, Biskopessens o. 1. er saadanne Opløs- ninger, undertiden med Tilsætning af Sukker, af hvilke man kan fremstille Punch, Biskop etc. ved Opblanding med Vand eller Vin. 3) Benævnelse paa de navnlig fra Sicilien og Calabrien eksporterede Orangeolier. Smign. ogsaa Essence. Essequibo se B o m u 1 d. Essonit d. s. s. K an e Is t en (se G r ana tj. Estamet, E s t a m e 11 e, et tykt, kipret, sædvanlig mørkegraat Uldstof, som tilvirkes i Frankrig og mest anvendes som Klæder for Søfolk o. 1. Esteras, en Slags Sivmaatter, der navnlig fremstilles i Spanien af det ogsaa i Danmark voksende Lysesiv, J uncus effusus, der hører til de paa fugtige Enge og i Grøfter al- mindeligst voksende Sivarter. Man skelner mellem Esteras bastas, der er flettede, og Es ter as finas, der er vævede og sæd- vanlig brogede. Est-Est-Est er en sød, velsmagende Muska- tellervin fra Montefiascone i Provinsen Roma. Estompe er en fransk, undertiden ogsaa i