Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ferri ci trat
270
Fernispapir
som er matte og honninggule indtil brune,
ligesom der ofte findes stærkt iriserende Styk-
ker. Den opløser sig let og fuldstændig i
Vand og giver meget stærkt klæbende Op-
løsninger. Den benyttes paa samme Maade
som bedste og gode Sorter Gummi arabicum
og skal til Fremstilling af Akvarelfarver være
den bedste af alle Slags Gummi. Fra arabisk
Gummi kan den let skelnes ved en Under-
søgelse af dens Forhold overfor polariseret
Lys. Den kommer til Europa over England
og er billigere end tilsvarende Kvalitet af
Gummi arabicum.
Ferozepore se Raps.
Ferralbumose er et Præparat, fremstillet
ved Tilsætning af Ferriklorid til en Opløsning
af peptoniseret, fedtfrit Kød; det indeholder
10 % metallisk Jærn og benyttes som styr-
kende Middel for blegsottige og anæmiske
Patienter. Fer r atin og Ferratose er
ligeledes iærnholdige Æggehvideforbindelser
med samme Anvendelse.
Ferri er en Betegnelse for Jærn i dets tri-
valente Forbindelser og svarer til den latin- ■
ske Adjektivform »ferricus«, medens de
Forbindelser, i hvilke Jærnet optræder diva-
lent, kaldes F e r r o f o r b i n d e 1 s e r, hvor-
til svarer den latinske Adjektivform »f e r r o-
s u s«. T .
Ferriacetat, Eddikesurt Jærn oxyd,
Eddikesurt .lærntveilte, Acetas
ferricus, faas ved Opløsning af frisk frem-
stillet Ferrihydroxyd i varm Eddikesyre og.
forsigtig Inddampning af Opløsningen i Form
af mørkerøde, forvitrende Krystaller, der lige-
som selve Opløsningen er meget ubestandige
og let sønderdeles i sine Bestanddele. I
medicinsk Brug fremstilles et basisk Salt, dei
indeholder forholdsvis mere Jærn, og som,,
naar det er fremstillet uden Anvendelse af
Varme og kun inddampet ved en Temperatur
af 25°, danner en rødbrun, bladet, holdbar
Masse, som langsomt opløser sig i Vand.
Ferribenzoat se B e n z o a s.
Ferricitrat, Citronsurt Jærnoxyd,
Jærncitrat, Citras ferricus, frem-
stilles i Reglen i Form af rødbrune Lameller.,
. der næsten er uden Smag, ved at man op-
løser frisk fældet Ferrioxyd i en Citronsyre-
I opløsning og derefter inddamper Opløsningen,
indtil Præparatet lader sig udstryge paa Glas-
plader, paa hvilke det tørres ved c. 40 . Det
opløses hurtigt og let i varmt Vand, langsom-
mere i koldt, og maa opbevares udelukket ira
Lyset, der har reducerende Indvirkning paa
dette ligesom paa de fleste andre Ferrioxyd-
forbindelser. Det anvendes i Medicinen som
styrkende Middel. Ferriammoniumci-
trat, Citras ferricoammoniacus,
danner ligeledes Lameller, men af noget ly-
sere Farve og saltagtig Smag, som let lader
sig opløse i koldt Vand. Det benyttes til Lys-
trykpapir (s. d.) og har samme medicinske
Anvendelse som Ferricitrat og som
Ferrikaliumcitrat, Citras ferri co.
k a 1 i c u s. og danner brune, i Vand opløselige
Lameller. Ferrikinincitrat, Gitr as
ferricus cum chin in o, der er officinelt
i den danske Farmakopé, fremstilles efter
denne ved at tilsætte Kinin til en Opløsning
' af Ferricitrat, inddampe og tørre efter tore-
i tagen Udstrygning paa Glasplader; det skal
indeholde 10—12 % Kinin. Lamellerne er I"
’ brune, smager bittert og opløses klart i Vand.
og en saadan Forfalskning kan bl. a. kendes
paa, at den med en saadan Vare udførte La-
kering endnu efter 48 Timers Forløb klæber,
naar man i nogen Tid varmer den ved at
holde paa den, og undertiden ogsaa efter
8 å 14 Dages Forløb begynder at blive sprød
og springer af. I Almindelighed kan man
prøve alle fede Olielakker, navnlig god Ko-
pallak paa følgende Maade: Fernissen stryges
paa en renset Glasplade og tørres derefter i
6 Timer ved en Temperatur af 110—115°.
Naar man derpaa, efter at Pladen er bleven
kold, ridser i den med en skarp Kniv, maa
Fernissen enten lade sig skære igennem uden
at give Spaaner, eller disse maa være bløde
og elastiske. Dersom den er sprød eller
springer af i Stumper og Pulver, er den af
en daarlig Kvalitet, sandsynligvis opblandet
med Fyrreharpiks. Ravfernisser forfalskes,
sjælden; dog bliver lyse Kopallakker under-
tiden solgte for Ravlak, men Lugten er her
saa karakteristisk, at man sædvanlig straks
senkender den. Danmarlak forfalskes ikke1
sjælden med Kolofonium og tyk Terpentin,
hvilket giver sig til Kende ved en kemisk
Undersøgelse. Linoliefernis og andre fede
Fernisser forfalskes ikke sjælden med Har-
piksolie, Harpiks, almindelig Linolie og Mine-
ralolie, hvilket sædvanlig viser sig ved, at
saadanne Fernisser kun langsomt og ufuld-
stændigt tørrer, og iøvrigt maa paavises ved
en kemisk Undersøgelse. En Forfalskning af
Kopal- og Ravlak med Kolofonium lader sig
ogsaa ofte paavise, naar man lægger en der-
med bestrøgen Glasplade i en Opløsning af
1 Del Natron i 20 D. Vand, idet de forfalskede
Fernisser i saa Tilfælde allerede efter c. en
halv Times Forløb bliver bløde og klæbrige
og løsner sig fra Glaspladen.
Af Vigtighed navnlig ved saadanne Lak-
sorter, som skal benyttes til Lokomotiver,
Vogne, Skibe o. a., er ogsaa den mekaniske
Prøve. Denne bestaar i, at et Lag Fernis, der
med et særligt Apparat er strøget paa en
Glasplade i et ganske jævnt Lag af en be-
stemt Tykkelse, tørres paa en særlig Maade
i bestemt Tid og derpaa overfares med en
belastet Valse, der paa sin Omkreds har to
Knive, som skærer og trykker ned i Lak-
laget. Dettes Udseende undersøges derefter
under Mikroskopet, og jo renere de frem-
komne Indtryk er, des bedre er Lakken, me-
dens Spring og Afbladninger antyder en daar-
lig Lak.
Fernispapir er Papir, der er gennemtrukket
med Linoliefernis, og som anvendes til Maler-
skabeloner og Mellemlag i Kopibøger o. 1.
Ferolia, Feroliatræ, se Atlastræ.
Feroniagummi eller Ægte ostindisk
Q u m rn i er cn Gummisort, der faas af det i
For- og Bagindien, paa Ceylon og Java voks-
ende Elefant’æbletræ, Feronia ele-
phant u m, og af hvilket iøvrigt baade Frug- i
terne anvendes til Føde og Vedet til Gavn-
tømmer. Feroniagummi fremkommer som
store, uregelmæssige Klumper med en vortet
Overflade, der selv i Brudstykker ofte har
en Længde af 3—7 cm. Baade herved og ved
den sædvanlige meget stærke Glans kan denne
Gummiart som Regel let skelnes fra den ost-
indiske Akaciegummi, der ogsaa kommer i
Handelen under Navn af ostindisk Gummi. De
fleste Stykker er gennemsigtige og topasfar-
vede, men der findes dog ogsaa altid Stykker,