Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Ferri ci trat 270 Fernispapir som er matte og honninggule indtil brune, ligesom der ofte findes stærkt iriserende Styk- ker. Den opløser sig let og fuldstændig i Vand og giver meget stærkt klæbende Op- løsninger. Den benyttes paa samme Maade som bedste og gode Sorter Gummi arabicum og skal til Fremstilling af Akvarelfarver være den bedste af alle Slags Gummi. Fra arabisk Gummi kan den let skelnes ved en Under- søgelse af dens Forhold overfor polariseret Lys. Den kommer til Europa over England og er billigere end tilsvarende Kvalitet af Gummi arabicum. Ferozepore se Raps. Ferralbumose er et Præparat, fremstillet ved Tilsætning af Ferriklorid til en Opløsning af peptoniseret, fedtfrit Kød; det indeholder 10 % metallisk Jærn og benyttes som styr- kende Middel for blegsottige og anæmiske Patienter. Fer r atin og Ferratose er ligeledes iærnholdige Æggehvideforbindelser med samme Anvendelse. Ferri er en Betegnelse for Jærn i dets tri- valente Forbindelser og svarer til den latin- ■ ske Adjektivform »ferricus«, medens de Forbindelser, i hvilke Jærnet optræder diva- lent, kaldes F e r r o f o r b i n d e 1 s e r, hvor- til svarer den latinske Adjektivform »f e r r o- s u s«. T . Ferriacetat, Eddikesurt Jærn oxyd, Eddikesurt .lærntveilte, Acetas ferricus, faas ved Opløsning af frisk frem- stillet Ferrihydroxyd i varm Eddikesyre og. forsigtig Inddampning af Opløsningen i Form af mørkerøde, forvitrende Krystaller, der lige- som selve Opløsningen er meget ubestandige og let sønderdeles i sine Bestanddele. I medicinsk Brug fremstilles et basisk Salt, dei indeholder forholdsvis mere Jærn, og som,, naar det er fremstillet uden Anvendelse af Varme og kun inddampet ved en Temperatur af 25°, danner en rødbrun, bladet, holdbar Masse, som langsomt opløser sig i Vand. Ferribenzoat se B e n z o a s. Ferricitrat, Citronsurt Jærnoxyd, Jærncitrat, Citras ferricus, frem- stilles i Reglen i Form af rødbrune Lameller., . der næsten er uden Smag, ved at man op- løser frisk fældet Ferrioxyd i en Citronsyre- I opløsning og derefter inddamper Opløsningen, indtil Præparatet lader sig udstryge paa Glas- plader, paa hvilke det tørres ved c. 40 . Det opløses hurtigt og let i varmt Vand, langsom- mere i koldt, og maa opbevares udelukket ira Lyset, der har reducerende Indvirkning paa dette ligesom paa de fleste andre Ferrioxyd- forbindelser. Det anvendes i Medicinen som styrkende Middel. Ferriammoniumci- trat, Citras ferricoammoniacus, danner ligeledes Lameller, men af noget ly- sere Farve og saltagtig Smag, som let lader sig opløse i koldt Vand. Det benyttes til Lys- trykpapir (s. d.) og har samme medicinske Anvendelse som Ferricitrat og som Ferrikaliumcitrat, Citras ferri co. k a 1 i c u s. og danner brune, i Vand opløselige Lameller. Ferrikinincitrat, Gitr as ferricus cum chin in o, der er officinelt i den danske Farmakopé, fremstilles efter denne ved at tilsætte Kinin til en Opløsning ' af Ferricitrat, inddampe og tørre efter tore- i tagen Udstrygning paa Glasplader; det skal indeholde 10—12 % Kinin. Lamellerne er I" ’ brune, smager bittert og opløses klart i Vand. og en saadan Forfalskning kan bl. a. kendes paa, at den med en saadan Vare udførte La- kering endnu efter 48 Timers Forløb klæber, naar man i nogen Tid varmer den ved at holde paa den, og undertiden ogsaa efter 8 å 14 Dages Forløb begynder at blive sprød og springer af. I Almindelighed kan man prøve alle fede Olielakker, navnlig god Ko- pallak paa følgende Maade: Fernissen stryges paa en renset Glasplade og tørres derefter i 6 Timer ved en Temperatur af 110—115°. Naar man derpaa, efter at Pladen er bleven kold, ridser i den med en skarp Kniv, maa Fernissen enten lade sig skære igennem uden at give Spaaner, eller disse maa være bløde og elastiske. Dersom den er sprød eller springer af i Stumper og Pulver, er den af en daarlig Kvalitet, sandsynligvis opblandet med Fyrreharpiks. Ravfernisser forfalskes, sjælden; dog bliver lyse Kopallakker under- tiden solgte for Ravlak, men Lugten er her saa karakteristisk, at man sædvanlig straks senkender den. Danmarlak forfalskes ikke1 sjælden med Kolofonium og tyk Terpentin, hvilket giver sig til Kende ved en kemisk Undersøgelse. Linoliefernis og andre fede Fernisser forfalskes ikke sjælden med Har- piksolie, Harpiks, almindelig Linolie og Mine- ralolie, hvilket sædvanlig viser sig ved, at saadanne Fernisser kun langsomt og ufuld- stændigt tørrer, og iøvrigt maa paavises ved en kemisk Undersøgelse. En Forfalskning af Kopal- og Ravlak med Kolofonium lader sig ogsaa ofte paavise, naar man lægger en der- med bestrøgen Glasplade i en Opløsning af 1 Del Natron i 20 D. Vand, idet de forfalskede Fernisser i saa Tilfælde allerede efter c. en halv Times Forløb bliver bløde og klæbrige og løsner sig fra Glaspladen. Af Vigtighed navnlig ved saadanne Lak- sorter, som skal benyttes til Lokomotiver, Vogne, Skibe o. a., er ogsaa den mekaniske Prøve. Denne bestaar i, at et Lag Fernis, der med et særligt Apparat er strøget paa en Glasplade i et ganske jævnt Lag af en be- stemt Tykkelse, tørres paa en særlig Maade i bestemt Tid og derpaa overfares med en belastet Valse, der paa sin Omkreds har to Knive, som skærer og trykker ned i Lak- laget. Dettes Udseende undersøges derefter under Mikroskopet, og jo renere de frem- komne Indtryk er, des bedre er Lakken, me- dens Spring og Afbladninger antyder en daar- lig Lak. Fernispapir er Papir, der er gennemtrukket med Linoliefernis, og som anvendes til Maler- skabeloner og Mellemlag i Kopibøger o. 1. Ferolia, Feroliatræ, se Atlastræ. Feroniagummi eller Ægte ostindisk Q u m rn i er cn Gummisort, der faas af det i For- og Bagindien, paa Ceylon og Java voks- ende Elefant’æbletræ, Feronia ele- phant u m, og af hvilket iøvrigt baade Frug- i terne anvendes til Føde og Vedet til Gavn- tømmer. Feroniagummi fremkommer som store, uregelmæssige Klumper med en vortet Overflade, der selv i Brudstykker ofte har en Længde af 3—7 cm. Baade herved og ved den sædvanlige meget stærke Glans kan denne Gummiart som Regel let skelnes fra den ost- indiske Akaciegummi, der ogsaa kommer i Handelen under Navn af ostindisk Gummi. De fleste Stykker er gennemsigtige og topasfar- vede, men der findes dog ogsaa altid Stykker,