Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fernis 269 Fernis «er' forbunden med mange Vanskeligheder, hvilket forklarer den høje Pris, som et virke- lig godt Fabrikat betinger. Ikke blot skal Be- standdelenes Blandingsforhold nøje afpasses, men ogsaa Temperaturen og Kogningstiden er af stor Vigtighed, ligesom der fordres stor Paapasselighed, naar det gælder at frem- bringe en lys, farveløs Lak. En fuldstændig klar Fernis kan ofte kun fremstilles ved en meget langvarig Lagring. Værdien betinges først og fremmest af det fremstillede Over- træks Haardhed og Elasticitet samt af Glan- sens Holdbarhed, og bedst i denne Henseende <r Kopal-, Rav- og Dammarfernis. I Alminde- lighed maa man af en god Olielak forlange, at den skal være fuldstændig klar, og at man end ikke under Mikroskopet maa kunne op- dage faste Bestanddele deri. Konsistensen maa være saaledes, at den ved almindelig Temperatur let lader sig paastryge med Pen- sel. Den indtørrede Fernis’ Glans skal være spejlende og holdbar. Der maa hverken fore- komme smaa Blærer eller naalestikagtige Fordybninger, ligesom Glansen skal være ensartet over det hele og ikke hist og her mat. Overtrækket skal endvidere kunne holde sig, uden efter nogen Tids Forløb at faa Rev- blød Fernis faas ved Opløsning af Dammar- ner. Man kan sædvanlig skelne mellem tre i harpiks i Terpentinolie. Skal den have større Tørringsperioder, nemlig: a) det letflygtige Haardhed, kan den blandes med noget fed Fortyndingsmiddels Fordampning, b) Yderla- Kopalfernis i Stedet for Harpiks. Man kan gets Tørring, og c) Lakkens fuldstændige Ind-) ogsaa opløse Asfalt eller Beg i Terpentinolie tørring, og disse Perioder bør for en god Lak eller Stenkulstjæreolie og faar derved den være henholdsvis 4—6, 12—20 og 6—12 Ti- j sagkaldte A s f a 111 a k til Bestrygning af Me- aner. Sker Tørringen langsommere, er dette talgenstande, der ofte benyttes som Ovnlak, som Regel et Tegn paa, at OvertrækkH bli- se ovenfor. Af andre Arter Fernis kan næv- ver mere holdbart, hvorimod en hurtig Ind- tørring, skønt denne ofte af mange Grunde kan være ønskelig, som Regel kun træffes ved mindre holdbare Overtræk. Spirituslak er Opløsninger af Skællak, Kopal, Sandarak, Dammar, Elemi, Mastiks, Fyrreharpiks o. a. i Alkohol. De udmærker sig ved at tørre meget hurtigt og ved Valg af passende Harpikser at give et meget glin- sende Overtræk, men de er paa den anden Side meget lidt holdbare, idet de let faar Rid- ser og let falder af, da de mangler den Smi- dighed, som er nødvendig for, at Overtræk- ket skal kunne følge med de Formforandrin- ger, som de ferniserede Genstande er under- kastede ved Temperaturforandringer, Stød •o. I. En større Smidighed opnaas, naar man tilsætter Terpentin og forskellige mere smi- dige men ogsaa blødere Harpikser som Ma- stiks og Elemi. Kopal maa først holdes smel- tet ved stærk Varme i længere Tid, inden den kan opløses, men de øvrige Harpikser oplø- ses let i stærk Alkohol, og Opløsningen be- høver da blot at filtreres, bedst gennem Bom- uld, for at være færdig. En Affarvning kan foretages før Filtreringen ved Hjælp af Ben- kul. Til denne Art Fernisser hører f. Eks. Møbelpolitur, der i sin simpleste Form «r en Opløsning af 1 Del Skællak i 4 D. Al- kohol, men der haves iøvrigt talrige Opskrif- ter til dets Tilberedning. Bogbinderfe r- n i s fremstilles af Elemi, Mastiks, Sandarak, Skællak og venetiansk Terpentin opløst i Al- kohol. Fernis til Flaskekapsler o. 1. bestaar af Skællak, Elemi, Terpentin og Alkohol, far- vede med Tjærefarvestoffer, Drageblod eller Cjummigut. Vil man anvende Kopal til Frem- stilling af Spirituslak, kan man først opløse Kopalen i Æter eller i en Opløsning af Kam- fer i Æter, og først derefter i Alkohol. En særlig haard Lak kan fremstilles paa følgende Maade: 2 Dele Sandarak, 2 D. Skællak, 2 D. Mastiks, 2 D. hvid Kolofonium og 1 D. Kam- fer blandes, fint pulveriserede, med Glaspul- ver, opløses i Varmen i 24 D. Alkohol og fil- treres. Gu 1 d 1 ak eller Guldfernisser til Metaller fremstilles af Skællak, Terpentin og Alkohol, oftest farvet med Qummigut. Guldfernis til Læder o. 1. er en koncentreret Opløsning af Metylviolet og en ringe Mængde Skællak og Terpentin i Alkohol. Lak til Foto- grafibrug bestaar af bleget Skællak^ Rav, Kopal, Mastiks og Terpentin, Alkohol og Æter eller Benzin. Terpentinoliefernisser udmærker sig ved, at det Harpikslag, der bliver tilbage, efter at Terpentinoliens flygtige Bestanddele er fordampede, er meget mere smidigt og der- for mere holdbart end det, der faas af Spiri- tuslak. Denne Art Fernis anvendes oftest sammen med fed Fernis, idet en Del af Ter- pentinolien iøvrigt oftest erstattes af Benzol eller Benzin, der fordamper hurtigere og uden at efterlade saa megen Lugt og samtidig er billigere. En meget farveløs men temmelig nes Kautsjukfernis, en Opløsning af Kautsjuk i forskellige Tjæreolier, f. Eks. Ben- zol eller Xylol. Den giver ingen Glans og egner sig derfor til Fernis for Kort o. 1. Naar man kun anvender lidt af Opløsningsmidlet, faas en sej, klæbrig Masse, der bruges til at forbinde Kautsjukstykker indbyrdes, og som under det meningsløse Navn Solution har fundet stor Anvendelse til Reparation af Cy- kelluftringe. Glansløse, gennemsigtige Over- træk faas ogsaa ved Anvendelse af Kollo- dium, til hvilket man for at opnaa større Smi- dighed sætter en ringe Mængde Ricinusolie. Af Celluloid (s. d.) faas en meget holdbar Fernis ved Opløsning i Acetone. Til Farvning af Fernisser anvendes foruden Tjærefarvestoffer tillige Drageblod, Gummi- gut, Safran, Orlean, Indigo, Sandeltræ m. m. Foruden Farvestoffer tilsættes undertiden ogsaa andre Bestanddele til Fernisserne, navnlig forskellige desinficerende Stoffer, f. Eks. ved saadanne Fernisser eller Fernis- malerfarver, der benyttes til Maling af Skibs- bunde, idet man derved vil forhindre Sødyr og Planter i at vokse paa disse. Som saa- danne Desinfektionsstoffer anvendes navnlig Kviksølv- og Arsenforbindelser. Forfalskninger af Fernisser er ikke sjældne. Saadanne kan bestaa i, at bedre Fernisser op- blandes med daarligere uden en tilsvarende Prisnedsættelse, eller at et bedre Raamateri- ale er ombyttet med et daarligere. Der er det særligt ubehagelige ved saadanne For- falskninger, at de sædvanlig først opdages efter en Tids Forløb, idet Fernisserne i Al- mindelighed viser sig gode straks, naar de bruges, medens de daarlige Egenskaber først kommer frem efterhaanden. Kopalfernisser bliver saaledes forfalskede med Kolofonium,