Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fermentolier 268 Fernis let tørrende Olie, medens man ved Lak for- staar enhver Art Fernis, der helt eller delvis, bestaar af en Opløsning af Harpiks e. 1. En Inddeling efter Fernissernes flydende Hoved- bestanddele er imidlertid nok saa naturlig, og man kan derefter dele Fernisser i fede Fernisser, Spirituslak og Terpen- tinoliefernis ell. Terpentinlak, men en bestemt Adskillelse mellem disse er dog. ikke mulig. Af fede Fernisser maa først og frem- mest nævnes Lin oliefernis, der faas ved Kogning af Linolie, bedst under Tilsætning at Stoffer, der let afgiver Ilt, eller som letter Oliens Optagelse af Ilt fra Luften. De almin- deligst benyttede af saadanne Stoffer er Søl- verglød, Mønje, Brunsten og Manganoborat; en særlig hurtig Tørring faas ved den sam- tidige Anvendelse af Blyoxyd og en ringe Mængde Mangan. For at paaskynde Dannel- sen af Fernis kan man ogsaa blæse en Strøm af varm Luft eller Ozon gennem den varme Olie. Linoliefernis kan ogsaa fremstilles uden Kogning, nemlig ved Henstilling af Olien i længere Tid med Blyeddike under jævnlig Omrystning og kan paa denne Maade faas med en lysere Farve. Som bekendt benyttes. Linoliefernis til Malerfarve, og den blandes da ofte med Terpentinolie, for at Farven skal blive mat. Angaaende dens Brug til Bogtryk- farve s. d. Ved Kogning af Linolie med Ber- linerblaat faas en fortrinlig sort Lak til Læ- dergenstande, der efter Bestrygning dermed holdes ved en Temperatur af 30—40 i en Lakereovn. For at paaskynde Fernissens Tør- ring efter dens Udstrygning tilsættes ogsaa cite en ringe Mængde Manganoresinat o. a., se S i k k a t i v. Foruden Linolie bruges ogsaa andre tørrende Olier, navnlig Valnødolie. Val- mueolie, Hampefrøolie, Solsikkeolie og Aleti- ritesolie. Andre Arter af fede Fernisser er de saakaldte fede Lakf er niss er ell O li e- lakker der hovedsagelig bestaar af Opløs- ninger af Kopal, Dammar eller Rav i Linolie med eller uden Tilsætning af andre Harpikser. Terpentinolie og undertiden Benzin, og disse Fernisser overgaar alle andre baade i Hold- barhed og Modstandsdygtighed mod Fugtig- hed. For at Harpiksen skal kunne opløses i Olien, maa den først smeltes og dernæst blandes med den kogende Olie, naar begge har en passende Temperatur og har kogt en passende Tid, hvorefter der eventuelt tilsæt- tes Sølverglød, koges igen, afkøles og tilsæt- tes Terpentinolie. I Stedet for først at smelte Harpiksen kan man ogsaa faa den opløst ved at opvarme den med Terpentinolie og Glas- pulver under stadig Omrøring, tilsætte ko- dende Linolie og si den gennem Linned. Glas- pulveret virker herved paa den Maade, at det stadig lægger nye Dele af Harpiksen blot foi Oliens Angreb. Ved Ovnlak forstaar man 1 forskellige tykfl^dende, haarde, fede Lakker, som efter Paastrygning indtørres ved Op- { varmning i en Ovn. De bruges sædvanlig tii Lakering af Blikgenstande, f. Eks. Cykler, som straks efter Bestrygningen indsættes i den til 45—55 0 opvarmede Ovn. Nogle Slags Ovnlak, f. Eks. de, der er fremstillede med Asfalt eller Beg i større Mængde, fordrer doa en Temperatur af 90—110°. Ved Indtørring i j Ovn bliver Lakeringen mere jævn og glin- sende, men sædvanlig ogsaa mere eller min- . dre sprød. Fabrikationen af de fede Lakker ser, f. Eks. Pepsin, Papain, Plante- pep s i n o. fl., medens nogle forandrer Ægge- hvidestofferne paa anden Maade, bringer dem til at koagulere, f. Eks. Løbe eller Kymo- s i n. Et Ferment, Zymase, der findes i og kan fremstilles af Gærsvampe, kan omdanne Sukker til Alkohol og Kulsyre o. s. v. o. s. v. Fælles for alle Fermenter er det, at de kun virker i Opløsning, ikke eller kun umærkeligt i Kulden, men bedst ved en bestemt, for de forskellige Fermenter forskellig, højere Tem- peratur, hvorefter de ved fortsat Temperatur- stigning først hurtigt svækkes i deres Virke- ævne og derpaa mister denne for bestandig ved en endnu højere Temperatur, der dog for dem alle, naar der er Fugtighed til Stede, lig- ger under Vandets Kogepunkt. En tydelig For- skel mellem Fermenter og de saakaldte or- ganiserede Fermenter viser sig deri, at mange Desinfektionsstoffer, f. Eks. Karbolsyre, Tymol o. a., er aldeles uvirksomme overfor først- nævnte i den samme Koncentration, i hvilken de virker dræbende paa sidstnævnte. Over- for Syrer og Alkalier forholder de forskellige Fermenter sig meget forskellig, idet nogle til Udfoldelsen af deres Virksomhed netop kræ- ver Tilstedeværelse af en ringe Mængde Syre og ikke kan virke i alkalisk Opløsning, me- dens andre forholder sig lige modsat. De for- skellige Fermenter spiller en overordentlig stor Rolle ved Ernæringen af Dyr og Planter, idet deres Virksomhed gaar i Retning af at omdanne de forskellige Stoffer saaledes, at de lettere assimileres af Organismen, og de fin- des derfor hos Dyrene hovedsagelig knyttede til Fordøjelseskanalen, hos Planterne til Frøene og andre Reservebeholdere for Føden. Mær- keligt er det undertiden at finde Fermenter paa saadanne Steder, hvor de tilsyneladende ikke har Anledning til at udfolde den for dem særegne Virksomhed, saaledes Diastase i de stivelsefrie Hørfrø, Emulsin i søde Mandler, Kvmosin i nogle Frugter o. s. v. Om Fer- menternes kemiske Natur ved man kun saare lidt, ligesom ogsaa om den Maade, hvorpaa de opstaar i Organismen; men meget tyder paa, at de dannes ved forskelligartet Indvirk- ning paa særlige der tilstedeværende Stoffer, de saakaldte Fermentogener. Angaaende de vigtigere Fermenter henvises til Specialartik- 1erne. De Fermenter, der fremstilles fabrik- mæssigt, er navnlig Kymosin eller Oste- løbe, der benyttes ved Ostefabrikationen, Pepsin, Diastase og Pankreatin, der benyttes som diætetiske Midler og i Tek- niken. Fermentolier er en sjælden benyttet Fæl- lesbetegnelse for alle saadanne vellugtende eller ildelugtende, flygtige Olier, der opstaar ved Gæring af Plantedele med Vand. Fernambuk se Rødtræ. Fernambuklak se Florentine riak. Fernis (F i r n i s; Varnish; Ver ni s) kaldes en Mængde Vædsker, som ved at ud- sættes i tynde Lag for Luftens Paavirkning bliver tørre og haarde, og som bruges til at yive Genstande af alle Slags Materialer et mod Luftens og Fugtighedens Virkninger be- skyttende Overtræk samtidig med, at de som Regel meddeler dette Stof en Glans, som det ikke har i Forvejen. Man skelner undertiden mellem egentlig Fernis eller Olie- fernis og Lak eller Lakfernis, idet førstnævnte er en paa særlig Maade behand-