Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fermentolier
268
Fernis
let tørrende Olie, medens man ved Lak for-
staar enhver Art Fernis, der helt eller delvis,
bestaar af en Opløsning af Harpiks e. 1. En
Inddeling efter Fernissernes flydende Hoved-
bestanddele er imidlertid nok saa naturlig, og
man kan derefter dele Fernisser i fede
Fernisser, Spirituslak og Terpen-
tinoliefernis ell. Terpentinlak, men
en bestemt Adskillelse mellem disse er dog.
ikke mulig.
Af fede Fernisser maa først og frem-
mest nævnes Lin oliefernis, der faas ved
Kogning af Linolie, bedst under Tilsætning at
Stoffer, der let afgiver Ilt, eller som letter
Oliens Optagelse af Ilt fra Luften. De almin-
deligst benyttede af saadanne Stoffer er Søl-
verglød, Mønje, Brunsten og Manganoborat;
en særlig hurtig Tørring faas ved den sam-
tidige Anvendelse af Blyoxyd og en ringe
Mængde Mangan. For at paaskynde Dannel-
sen af Fernis kan man ogsaa blæse en Strøm
af varm Luft eller Ozon gennem den varme
Olie. Linoliefernis kan ogsaa fremstilles uden
Kogning, nemlig ved Henstilling af Olien i
længere Tid med Blyeddike under jævnlig
Omrystning og kan paa denne Maade faas
med en lysere Farve. Som bekendt benyttes.
Linoliefernis til Malerfarve, og den blandes da
ofte med Terpentinolie, for at Farven skal
blive mat. Angaaende dens Brug til Bogtryk-
farve s. d. Ved Kogning af Linolie med Ber-
linerblaat faas en fortrinlig sort Lak til Læ-
dergenstande, der efter Bestrygning dermed
holdes ved en Temperatur af 30—40 i en
Lakereovn. For at paaskynde Fernissens Tør-
ring efter dens Udstrygning tilsættes ogsaa
cite en ringe Mængde Manganoresinat o. a.,
se S i k k a t i v. Foruden Linolie bruges ogsaa
andre tørrende Olier, navnlig Valnødolie. Val-
mueolie, Hampefrøolie, Solsikkeolie og Aleti-
ritesolie. Andre Arter af fede Fernisser er de
saakaldte fede Lakf er niss er ell O li e-
lakker der hovedsagelig bestaar af Opløs-
ninger af Kopal, Dammar eller Rav i Linolie
med eller uden Tilsætning af andre Harpikser.
Terpentinolie og undertiden Benzin, og disse
Fernisser overgaar alle andre baade i Hold-
barhed og Modstandsdygtighed mod Fugtig-
hed. For at Harpiksen skal kunne opløses i
Olien, maa den først smeltes og dernæst
blandes med den kogende Olie, naar begge
har en passende Temperatur og har kogt en
passende Tid, hvorefter der eventuelt tilsæt-
tes Sølverglød, koges igen, afkøles og tilsæt-
tes Terpentinolie. I Stedet for først at smelte
Harpiksen kan man ogsaa faa den opløst ved
at opvarme den med Terpentinolie og Glas-
pulver under stadig Omrøring, tilsætte ko-
dende Linolie og si den gennem Linned. Glas-
pulveret virker herved paa den Maade, at det
stadig lægger nye Dele af Harpiksen blot foi
Oliens Angreb. Ved Ovnlak forstaar man
1 forskellige tykfl^dende, haarde, fede Lakker,
som efter Paastrygning indtørres ved Op-
{ varmning i en Ovn. De bruges sædvanlig tii
Lakering af Blikgenstande, f. Eks. Cykler,
som straks efter Bestrygningen indsættes i
den til 45—55 0 opvarmede Ovn. Nogle Slags
Ovnlak, f. Eks. de, der er fremstillede med
Asfalt eller Beg i større Mængde, fordrer doa
en Temperatur af 90—110°. Ved Indtørring i
j Ovn bliver Lakeringen mere jævn og glin-
sende, men sædvanlig ogsaa mere eller min-
. dre sprød. Fabrikationen af de fede Lakker
ser, f. Eks. Pepsin, Papain, Plante-
pep s i n o. fl., medens nogle forandrer Ægge-
hvidestofferne paa anden Maade, bringer dem
til at koagulere, f. Eks. Løbe eller Kymo-
s i n. Et Ferment, Zymase, der findes i og
kan fremstilles af Gærsvampe, kan omdanne
Sukker til Alkohol og Kulsyre o. s. v. o. s. v.
Fælles for alle Fermenter er det, at de kun
virker i Opløsning, ikke eller kun umærkeligt
i Kulden, men bedst ved en bestemt, for de
forskellige Fermenter forskellig, højere Tem-
peratur, hvorefter de ved fortsat Temperatur-
stigning først hurtigt svækkes i deres Virke-
ævne og derpaa mister denne for bestandig
ved en endnu højere Temperatur, der dog for
dem alle, naar der er Fugtighed til Stede, lig-
ger under Vandets Kogepunkt. En tydelig For-
skel mellem Fermenter og de saakaldte or-
ganiserede Fermenter viser sig deri, at mange
Desinfektionsstoffer, f. Eks. Karbolsyre, Tymol
o. a., er aldeles uvirksomme overfor først-
nævnte i den samme Koncentration, i hvilken
de virker dræbende paa sidstnævnte. Over-
for Syrer og Alkalier forholder de forskellige
Fermenter sig meget forskellig, idet nogle til
Udfoldelsen af deres Virksomhed netop kræ-
ver Tilstedeværelse af en ringe Mængde Syre
og ikke kan virke i alkalisk Opløsning, me-
dens andre forholder sig lige modsat. De for-
skellige Fermenter spiller en overordentlig
stor Rolle ved Ernæringen af Dyr og Planter,
idet deres Virksomhed gaar i Retning af at
omdanne de forskellige Stoffer saaledes, at de
lettere assimileres af Organismen, og de fin-
des derfor hos Dyrene hovedsagelig knyttede
til Fordøjelseskanalen, hos Planterne til Frøene
og andre Reservebeholdere for Føden. Mær-
keligt er det undertiden at finde Fermenter
paa saadanne Steder, hvor de tilsyneladende
ikke har Anledning til at udfolde den for dem
særegne Virksomhed, saaledes Diastase i de
stivelsefrie Hørfrø, Emulsin i søde Mandler,
Kvmosin i nogle Frugter o. s. v. Om Fer-
menternes kemiske Natur ved man kun saare
lidt, ligesom ogsaa om den Maade, hvorpaa
de opstaar i Organismen; men meget tyder
paa, at de dannes ved forskelligartet Indvirk-
ning paa særlige der tilstedeværende Stoffer,
de saakaldte Fermentogener. Angaaende de
vigtigere Fermenter henvises til Specialartik-
1erne. De Fermenter, der fremstilles fabrik-
mæssigt, er navnlig Kymosin eller Oste-
løbe, der benyttes ved Ostefabrikationen,
Pepsin, Diastase og Pankreatin,
der benyttes som diætetiske Midler og i Tek-
niken.
Fermentolier er en sjælden benyttet Fæl-
lesbetegnelse for alle saadanne vellugtende
eller ildelugtende, flygtige Olier, der opstaar
ved Gæring af Plantedele med Vand.
Fernambuk se Rødtræ.
Fernambuklak se Florentine riak.
Fernis (F i r n i s; Varnish; Ver ni s)
kaldes en Mængde Vædsker, som ved at ud-
sættes i tynde Lag for Luftens Paavirkning
bliver tørre og haarde, og som bruges til at
yive Genstande af alle Slags Materialer et
mod Luftens og Fugtighedens Virkninger be-
skyttende Overtræk samtidig med, at de som
Regel meddeler dette Stof en Glans, som det
ikke har i Forvejen. Man skelner undertiden
mellem egentlig Fernis eller Olie-
fernis og Lak eller Lakfernis, idet
førstnævnte er en paa særlig Maade behand-