Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Fenokoll 267 Fermenter løser sig i Vand med gul Farve og bruges til Cnilfarvning af Uld. Fenokoll, Glykokollparafenitidin- klorid, er et farveløst, krystallinsk Pulver, let opløseligt i Vand og Alkohol, der anvendes niod Feber og Neuralgi. Det er et Kondensa- tionsprodukt af Acetylklorid, Fenetidin og Ammoniak, og danner foruden med Saltsyre ogsaa krystallinske Salte med andre Syrer, f. Eks. Eddikesyre, Kulsyre og Salicylsyre, der har lignende medicinske Virkninger. Fenol se Karbolsyre. Fenolat, F e n y 1 a t, er Betegnelsen for Kar- bolsyrens Salte. Fenolfarvestoffer se Tjærefarvestof- fer. Fenolftalein, der fremstilles ved Indvirk- ning af Ftalsyre paa Fenol, er et gullighvidt, krystallinsk, ved 250—253 0 smeltende Pulver, som let opløses i Alkohol og Æter, men ikke i Vand. I Alkalier, f. Eks. Natron- og Kalilud, opløses det med skinnende rød Farve, hvil- ken Farve forsvinder, naar den alkaliske Op- løsning koges med Zinkstøv (under Dannelse af farveløst Fenolftalein) eller overmættes ined Syrer. Paa sidstnævnte Forhold beror dets Anvendelse som Indikator i den kemiske Analyse, som Hjælpemiddel til Bestemmelse af Alkaliopløsningers Styrke, medens det ikke egner sig til Bestemmelse af Alkalikarbonater eller Ammoniak. Det benyttes ogsaa som af- førende Middel, f. Eks. i Form af Tabletter linder Navn af P u r g e n. Fenolid se A n t i f e b r i n* Fenolkviksølv se Merkur ifenolat. Fenolsulfonsyre, S u 1 f o k a r b o 1 syre, Or- tosulfokarbolsyre, Karbolsulfo- •syre, Karbolsvovlsyre, Acidum sozolieum, Acidum sulfophenyji- c u m eller A. sulfocarbolic um, opstaar sammen med Parafenolsulfonsyre, naar man blander ren Karbolsyre med koncentreret Svovlsyre. Ved Omdannelse til Kalisaltene kan de to Forbindelser adskilles. Ortosyren, der er en næsten farve- og lugtløs Vædske, anvendes i vandig Opløsning (»As ep fol«) som Antisepticum ved Saarbehandling. Para- syren anvendes ligeledes som Antisepticum, men kun i Form af Saltene, af hvilke navnlig Zinksaltet, sulfo p hen y las (ell. s u 1- focarbolas) zincicus, er vigtigt. Det danner farveløse eller svagt rødlige Krystal- ler, indeholdende 7 Molekyler Vand, let op- løselige i Vand og Alkohol. Kuprifenol- s v. 1 f o n a t er grønt, krystalliserer med 6 Molekyler Vand, opløseligt i Vand og Alko- hol. Natri umfenolsulfonat indehol- der 2 Molekyler Vand; det er farveløst, let opløseligt i Vand, Alkohol og Glycerin og an- vendes indvendig mod Ftisis, Tyfus og Dys- enteri; samme Anvendelse har Kalisaltet, der indeholder 1 Molekyle Vand. Merkur i- ^atriumfenolsulfonat, Hermofenyl, er et hvidt, amorft, i koldt Vand let opløse- ligt Pulver, der indeholder c. 40 % Kviksølv øg benyttes som Antiseptikum ved Saarbc- handlingen. Fenosalyl er en Blanding af 9 Vægtdele Karbolsyre, 1 D. Salicylsyre, 2 D. Mælkesyre og 0,1 D. Mentol. Det anvendes i Medicinen som Antiseptikum. Fenylamin se Anilin. Fenylanilin se Difenylamin. Fenyldimetylpyrazolon se A n t i p y r i n. Fenylenbrunt se V e s u v i n. Fenylformamid se Fo r m a n i 1 i d. Fenylhydrazin fremstilles fabrikmæssig ved Indvirkning af Salpetersyrling paa Anilin og Reduktion af det derved dannede Diazoben- zol med Brint (Vandstof). Det har Betydning som Raastof ved Fremstillingen af Antipyrin og som Reagens paa flere Sukkerarter, med hvilke det danner- krystallinske, let kendelige Forbindelser. Det er et krystallinsk, farve- løst eller gulligt Stof, der smelter ved 23° og koger ved 233 °, og som vanskeligt opløses i Vand, men let i Alkohol og Æter. Det bliver mørkebrunt, naar det i nogen Tid har været udsat for Indvirkning af Lys og Luft. Feny 1- hydrazinklorid danner farveløse, i Vand let opløselige Krystaller, der forholder sig paa samme Maade overfor Lys og Luft og ligeledes anvendes i den kemiske Analyse, fty dr ac et in er Acetylfenylhydrazin og har været anvendt i Medicinen, men er opgivet paa Grund af giftige Bivirkninger. Fenylmetylketon se Acetofenon. Fenylon se Antipyrin. Fergan er et som styrkende Middel anvendt Jærnalbuminpræparat. Fergusonit, brun Yttrotantalit, er et Mineral, der er rigt paa de sjældne Grund- stoffer Niob, Tantal, Yttrium, Erbium og Ce- rium og især bestaar af Yttriumniobat og -tantalat Mineralet har brunsort Farve og halvmetallisk Glans. Det forekommer i Gra- nit-Pegmatit, f. Eks. i det sydlige Grønland, ved Ytterby i Sverige, flere Steder i Om- egnen af Arendal og Moss i Norge samt for- skellige Steder i Amerika, og benyttes til Fremstilling af Saltene til Gasglødenet. Fermenter kaldes en Del i Plante- og Dyre- verdenen forekommende Stoffer, hvis Betyd- ning man længe har kendt, men som først i de senere Aar er fremstillede saaledes, at de har faaet nogen Betydning som Handelsvare. Oprindelig forstod man ved Fermenter alle saadanne Stoffer, som uden tilsyneladende selv at lide nogen Forandring kunde omdanne ubegrænsede eller i alt Fald meget store Alængder af andre Stoffer paa bestemt Maade, og man skelnede senere mellem organi- serede Fermenter, hvortil henregnes Bakterier, Gærsvampe o. 1., og uorgani- serede eller kemiske Fermenter eller Enzymer; men skønt Betegnelsen Fermentering har holdt sig i mange Industri- grene som ensbetydende med Gæring, er Ferment eller Enzym dog mere og mere gaaet over til kun at betegne de uorganise- rede Fermenter. Disse findes som sagt ud- bredte i de mest forskellige Organismer baade i Dyr og Planter, fra de mest udviklede til de lavest staaende. Hvert Ferment udøver sin ejendommelige Virkning, men disse er iøvrigt meget forskelligartede. Nogle, de saakaldte cl i a s t a t i s k e Fermenter, f. Eks. Diasta- se, Ptyalin og Pankreatin, omdanner Stivelse til Sukker. Andre, de inverte- rende Fermenter, f. Eks. Invertin, om- danner en Sukkerart til en anden. Andre, f. Eks. Myr o sin og Emulsin, spalter en Del i Planterne forekommende Stoffer, de saa- kaldte Glykosider, under Dannelse af Sukker og forskellige andre Forbindelser. At- ter andre spalter Fedtstofferne under Udskil- lelse af Glycerin. Nogle omdanner Ægge- hvidestoffer til Peptoner og andre Forbindel-