Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fenokoll
267
Fermenter
løser sig i Vand med gul Farve og bruges til
Cnilfarvning af Uld.
Fenokoll, Glykokollparafenitidin-
klorid, er et farveløst, krystallinsk Pulver,
let opløseligt i Vand og Alkohol, der anvendes
niod Feber og Neuralgi. Det er et Kondensa-
tionsprodukt af Acetylklorid, Fenetidin og
Ammoniak, og danner foruden med Saltsyre
ogsaa krystallinske Salte med andre Syrer, f.
Eks. Eddikesyre, Kulsyre og Salicylsyre, der
har lignende medicinske Virkninger.
Fenol se Karbolsyre.
Fenolat, F e n y 1 a t, er Betegnelsen for Kar-
bolsyrens Salte.
Fenolfarvestoffer se Tjærefarvestof-
fer.
Fenolftalein, der fremstilles ved Indvirk-
ning af Ftalsyre paa Fenol, er et gullighvidt,
krystallinsk, ved 250—253 0 smeltende Pulver,
som let opløses i Alkohol og Æter, men ikke
i Vand. I Alkalier, f. Eks. Natron- og Kalilud,
opløses det med skinnende rød Farve, hvil-
ken Farve forsvinder, naar den alkaliske Op-
løsning koges med Zinkstøv (under Dannelse
af farveløst Fenolftalein) eller overmættes
ined Syrer. Paa sidstnævnte Forhold beror
dets Anvendelse som Indikator i den kemiske
Analyse, som Hjælpemiddel til Bestemmelse
af Alkaliopløsningers Styrke, medens det ikke
egner sig til Bestemmelse af Alkalikarbonater
eller Ammoniak. Det benyttes ogsaa som af-
førende Middel, f. Eks. i Form af Tabletter
linder Navn af P u r g e n.
Fenolid se A n t i f e b r i n*
Fenolkviksølv se Merkur ifenolat.
Fenolsulfonsyre, S u 1 f o k a r b o 1 syre, Or-
tosulfokarbolsyre, Karbolsulfo-
•syre, Karbolsvovlsyre, Acidum
sozolieum, Acidum sulfophenyji-
c u m eller A. sulfocarbolic um, opstaar
sammen med Parafenolsulfonsyre, naar man
blander ren Karbolsyre med koncentreret
Svovlsyre. Ved Omdannelse til Kalisaltene
kan de to Forbindelser adskilles. Ortosyren,
der er en næsten farve- og lugtløs Vædske,
anvendes i vandig Opløsning (»As ep fol«)
som Antisepticum ved Saarbehandling. Para-
syren anvendes ligeledes som Antisepticum,
men kun i Form af Saltene, af hvilke navnlig
Zinksaltet, sulfo p hen y las (ell. s u 1-
focarbolas) zincicus, er vigtigt. Det
danner farveløse eller svagt rødlige Krystal-
ler, indeholdende 7 Molekyler Vand, let op-
løselige i Vand og Alkohol. Kuprifenol-
s v. 1 f o n a t er grønt, krystalliserer med 6
Molekyler Vand, opløseligt i Vand og Alko-
hol. Natri umfenolsulfonat indehol-
der 2 Molekyler Vand; det er farveløst, let
opløseligt i Vand, Alkohol og Glycerin og an-
vendes indvendig mod Ftisis, Tyfus og Dys-
enteri; samme Anvendelse har Kalisaltet, der
indeholder 1 Molekyle Vand. Merkur i-
^atriumfenolsulfonat, Hermofenyl,
er et hvidt, amorft, i koldt Vand let opløse-
ligt Pulver, der indeholder c. 40 % Kviksølv
øg benyttes som Antiseptikum ved Saarbc-
handlingen.
Fenosalyl er en Blanding af 9 Vægtdele
Karbolsyre, 1 D. Salicylsyre, 2 D. Mælkesyre
og 0,1 D. Mentol. Det anvendes i Medicinen
som Antiseptikum.
Fenylamin se Anilin.
Fenylanilin se Difenylamin.
Fenyldimetylpyrazolon se A n t i p y r i n.
Fenylenbrunt se V e s u v i n.
Fenylformamid se Fo r m a n i 1 i d.
Fenylhydrazin fremstilles fabrikmæssig ved
Indvirkning af Salpetersyrling paa Anilin og
Reduktion af det derved dannede Diazoben-
zol med Brint (Vandstof). Det har Betydning
som Raastof ved Fremstillingen af Antipyrin
og som Reagens paa flere Sukkerarter, med
hvilke det danner- krystallinske, let kendelige
Forbindelser. Det er et krystallinsk, farve-
løst eller gulligt Stof, der smelter ved 23° og
koger ved 233 °, og som vanskeligt opløses i
Vand, men let i Alkohol og Æter. Det bliver
mørkebrunt, naar det i nogen Tid har været
udsat for Indvirkning af Lys og Luft. Feny 1-
hydrazinklorid danner farveløse, i Vand
let opløselige Krystaller, der forholder sig
paa samme Maade overfor Lys og Luft og
ligeledes anvendes i den kemiske Analyse,
fty dr ac et in er Acetylfenylhydrazin og har
været anvendt i Medicinen, men er opgivet
paa Grund af giftige Bivirkninger.
Fenylmetylketon se Acetofenon.
Fenylon se Antipyrin.
Fergan er et som styrkende Middel anvendt
Jærnalbuminpræparat.
Fergusonit, brun Yttrotantalit, er et
Mineral, der er rigt paa de sjældne Grund-
stoffer Niob, Tantal, Yttrium, Erbium og Ce-
rium og især bestaar af Yttriumniobat og
-tantalat Mineralet har brunsort Farve og
halvmetallisk Glans. Det forekommer i Gra-
nit-Pegmatit, f. Eks. i det sydlige Grønland,
ved Ytterby i Sverige, flere Steder i Om-
egnen af Arendal og Moss i Norge samt for-
skellige Steder i Amerika, og benyttes til
Fremstilling af Saltene til Gasglødenet.
Fermenter kaldes en Del i Plante- og Dyre-
verdenen forekommende Stoffer, hvis Betyd-
ning man længe har kendt, men som først i
de senere Aar er fremstillede saaledes, at de
har faaet nogen Betydning som Handelsvare.
Oprindelig forstod man ved Fermenter alle
saadanne Stoffer, som uden tilsyneladende
selv at lide nogen Forandring kunde omdanne
ubegrænsede eller i alt Fald meget store
Alængder af andre Stoffer paa bestemt Maade,
og man skelnede senere mellem organi-
serede Fermenter, hvortil henregnes
Bakterier, Gærsvampe o. 1., og uorgani-
serede eller kemiske Fermenter
eller Enzymer; men skønt Betegnelsen
Fermentering har holdt sig i mange Industri-
grene som ensbetydende med Gæring, er
Ferment eller Enzym dog mere og mere
gaaet over til kun at betegne de uorganise-
rede Fermenter. Disse findes som sagt ud-
bredte i de mest forskellige Organismer baade
i Dyr og Planter, fra de mest udviklede til de
lavest staaende. Hvert Ferment udøver sin
ejendommelige Virkning, men disse er iøvrigt
meget forskelligartede. Nogle, de saakaldte
cl i a s t a t i s k e Fermenter, f. Eks. Diasta-
se, Ptyalin og Pankreatin, omdanner
Stivelse til Sukker. Andre, de inverte-
rende Fermenter, f. Eks. Invertin, om-
danner en Sukkerart til en anden. Andre, f.
Eks. Myr o sin og Emulsin, spalter en
Del i Planterne forekommende Stoffer, de saa-
kaldte Glykosider, under Dannelse af
Sukker og forskellige andre Forbindelser. At-
ter andre spalter Fedtstofferne under Udskil-
lelse af Glycerin. Nogle omdanner Ægge-
hvidestoffer til Peptoner og andre Forbindel-