Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ferrosulfid 273 Fiber Ammoniumf er rosulf at, Mohrs Salt, der danner klare, svagt grønlige, temmelig luftbestandige Krystaller. Jærn danner med Svovlsyre ogsaa et andet Salt, Ferrisulfat, svovlsurt Jærn- o x y d, Sulfas ferricus, der kan frem- stilles ved Kogning af Ferrioxyd med Svovl- syre eller ved Oxydering af Ferrosulfat med Salpetersyre og Inddampning af Opløsningen. Det danner et gullighvidt, amorft Pulver, der i Luften tiltrækker Fugtighed og flyder hen, og som let opløser sig i Vand, idet det giver en rødgul Opløsning med en sammensnær- pende, jærnagtig Smag. Det benyttes navn- lig i Farveriet som Jærnbejdse (s. d.). Ferrosulfid, Svovljærn, Sulfuretum ferrosum, Ferrum sulfuratum, fin- des i meget ringe Mængde i Meteorjærn og fremstilles fabrikmæssigt ved direkte For- ening af Jærn og Svovl ved højere Tempera- tur, f. Eks. ved at man dypper glødende Stangjærn i smeltet Svovl eller ved Smelt- ning af Jærnspaaner sammen med Svovl. Det danner en tung, krystallinsk, svagt me- talglinsende Masse af en mørkegraa til graa- sort Farve og gaar i Handelen støbt i runde Stænger eller i Form af tynde Plader. Det er uopløseligt i Vand men opløses let i Syre, idet der dannes Jærnsaltet af vedkommende Syre og fri Svovlbrinte, hvorfor det finder Anvendelse i Tekniken og Kemien til Frem- stilling af denne Luftart. Ferrotitan, T i t a n j æ r n, Støbejærn med et Indhold af 10—-25 % Titan, benyttes til Fremstilling af Staal, der derefter lettere gi- ver et blærefrit Støbegods. Ferrotypier kaldes en Slags Fotografier, der er tagne paa en fotografisk Plade, paa hvilken det lysmodtagelige Lag er udbredt paa en sort lakeret eller asfalteret Metal- plade. De er færdige straks efter at være optagne og udviklede og er saaledes i Virke- ligheden kun Negativer, der paa Grund af den sorte Baggrund ser ud som Positiver, og Pladen kan selvfølgelig ikke benyttes til Ko- piering. Ferrotypier bruges ogsaa undertiden som Betegnelse for flere Arter Lystryk, yødhvjl- ket der anvendes Jærnsalte, der paavirkes af Lyset. Ferrovanadin, Støbejærn med et Indhold af 30—50 % Vanadin, bruges til Fremstilling -af særlig sejt Staal. Ferrovolfram, Støbejærn med et Indhold af 50—70 % Volfram, bruges ved Fremstillingen af Værktøjsstaal. Ferrum er den latinske Betegnelse for Jærn; den bruges om de forskellige Former af metallisk Jærn, der benyttes i Medicinen, og om Jærnets Salte, idet den paagældende Syres Navn tilknyttes i Adjektivform, f. Eks. F. citricum = Fer ricitrat, F. lacticum = Ferrolaktat, F. sulfuricum — Fe r ro- sul f a t- o. s. v. F. alkoholisatum se Jærn, Pulveriseret. — F. dialysatum = Dia- ly s e r e t Jærn. — F. limatum = Jærn- f i 1 s p a a n. — F. pulveratum — p u 1 v e r i- seret'Jærn. — F. reductum = reduce- ret Jærn. Ferskner (Pfirsiche; Peaches; Pé- c h e s) er Frugterne af det, nærmest med Mandeltræet beslægtede Ferskentræ, run u s per s i c a. Træet stammer rime- ligvis fra Kina, men er allerede ved Begyn- Meyers Vareleksikon. delsen af vor Tidsregning indført til Europa af Grækerne. Nu dyrkes det almindeligt i det tempererede Asien og i Egne med tilsvarende Klima i Amerika og Europa. Frugten er en stor, næsten kuglerund Stenfrugt med et saf- tigt, udvendig fløjlshaaret og grønligt Kød og med en Fure fra Topperi langs den ene Side til Stilken. Stenen er tykskallet, uregelmæs- sigt furet og løsner sig ikke fra Kødet. Ved den lange Kultur har der udviklet sig en Mængde Varieteter, der navnlig udmærker sig ved, at nogle har en ru, fløjlsagtig, andre en glat Overflade. Sidstnævnte, der under- tiden kan opstaa paa samme Træ som de al- mindelige Ferskner, kaldes N ek t ar in er. Fra Mellemtyskland og til Danmark og Norge dyrkes Træet kun som Spaliertræ, men alle- rede i Sydtyskland dyrkes Træerne fritstaa- ende og giver da bedre Frugter, og endnu bedre bliver de syd for Alperne. I Califor- nien drives Dyrkningen af Fersknerne i en meget stor Maalestok, og de forsendes her- fra baade friske, henkogte og tørrede. Ogsaa fra Delaware finder en betydelig Eksport Sted. De amerikanske tørrede Ferskener er ofte meget stærkt svovlede. Som Spalier- træer dyrkes i Danmark og Norge navnlig Sorten Amsden og Early Rivers, og disse kan i varme Somre faa modne Frugter lige indtil Sognefjord. løvrigt forsynes Skan- dinavien navnlig med friske Ferskner fra Sydeuropa og med henkogte og tørrede Ferskner fra Nordamerika. Frøet, der i Han- delen kaldes Ferskenkærner, anvendes paa samme Maade som bitre Mandler og for- sendes bl. a. fra Samsun ved det sorte Hav, Smyrna o. fl. St. I Italien og Sydfrankrig bruges store Mængder Ferskenkærner til Fremstilling af Ferskenkærneolie, en fed Olie, der er mørkegul og ved 15° har en Vægtfylde = 0,923. Den ligner meget Man- delolie og benyttes paa samme Maade som og til Forfalskning af denne. Den udføres og- saa fra Ostindien, hvor den kaldes B emi- kit e 1. Kærnerne bruges endvidere til Frem- stilling af P e r s i k o, en Slags Likør, der faas ved Udtrækning af Kærnerne eller af bitre Mandler med Alkohol og med Tilsætning af Sukker og Vand. Ofte anvendes dog ligefrem en Blanding’ af Sukker, Alkohol og Bitter- mandelolie (s. d.) eller den paa samme Maade som dette fremstillede blaasyreholdige Fer- sknen k æ r n e o 1 i e eller Persikoolie. Paa samme Maade som Ferskenkærner an- vendes logsaa Abrikoskærner. Ferskenessens eller Eerskenæter er en sammensat Frugtæter (s. d.). Ferula se Dyvelsdræk og Galbanum. Festuca se Svingel.. Fetron er en, som blød Salvekonstituens anvendt, meget holdbar Blanding af Vaselin og Stearinsyre, der smelter ved 68 °. Féves se Bourgognevine. Fez er runde, mere eller mindre høje Huer uden Skygge, som i Tyrkiet udgør den al- mindelige Hovedbeklædning saa vel for Mænd som for Kvinder. De er sædvanlig røde, vævede af Faareuld, ofte blandet med Floret- silke, og er stærkt valkede, saa at de er meget tykke og tætte. De fremstilles nu ikke alene i Tyrkiet, men ogsaa i Italien, Frankrig og Østrig. Fiber se B æ v e r r o 11 e s k i n d, Kunst- læder og Agavetrævler (Fibris). 18