Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fibroin 274 Figen Fig. 82. Længdesnit gennem Blomsterstanden af Ficus Carica. Tilvenstre en enkelt Hunblomst, stærkt forstørret. Fibroin se S i 1 k e. 1 Fibrolysin se T h i o s i n a m i n. ( Fidelepapir er Indpakningspapir af lignende Art som Jærnkardus. I Figen (Fe i g en; Figs; Figues) er Frugtstandene af forskellige Arter af det til । Morbærfamilien hørende Figentræ, navn- lig Ficus carica. Dette har vistnok op- rindelig hjemme i Middelhavslandene, hvor det nu til Dags forekommer baade vildt og dyrket, og det kan endogsaa trives paa Fri- land i Danmark. Det dyrkes iøvrigt alminde- ligt i tropiske og subtropiske Egne over hele Verden. Træet bliver 9—10 m højt, og dets Stamme kan naa en Tykkelse af 1—-1,5 m. Stammen og Grenene er oftest stærkt kro- gede og beklædte med en lysegraa Bark, Bla- dene er stærkt haandnervede, sædvanlig 3 5-lappede og stærkt haarede, se Fig. 83. Det, vi kalder Fi- gen, er ikke en en- kelt Frugt, men en Samling af en stor Mængde Stenfrug- ter, der har udvik- let sig inden i en pæreformet op- svulmet Stængel- del. Frugtstandene udvikler sig i Blad- hjørnerne, og Stænglen vokser straks op uden om- kring de smaa, uanselige Blom- ster, saaledes at Fignen synes at udvikle sig direkte ud af den lille først dannede Knop uden Udvikling af Blomster. Man skelner mellem to Former af Figentræet, nemlig det ægte Figentræ og det vilde Figentræ, C a p r i f i c u s, af hvilket det først- nævnte kun bærer Hunblomster, medens Ca- prificus bærer Hanblomster og en særlig Slags Hunblomster, de saakaldte »Galblomster«. Der er nu det ejendommelige Forhold til Stede, at en særlig Art Galhveps, der lægger sine Æg i Figenblomsterne, kun kan komme til at lægge disse i Frugtknuderne hos Galblomsterne, og af disse, der fremkommer om Foraaret og modnes i Juni, kryber da de udviklede Hvepse ud, medtagende Blomsterstøvet af de, sammen med Galblomsterne forekommende, ved Frugt- standens Topende voksende Hanblomster. Dette Blomsterstøv kan Insekterne dernæst overføre til det ægte Figentræs Blomster og saaledes befrugte disse. Man har allerede i Oldtiden benyttet sig af dette, idet man fore- tog den saakaldte Kaprifikation, der be- stod i, at man ophængte de omtalte Frugter af det vilde Figentræ, de saakaldte P r o f i- c h i, i det ægte Figentræ for at faa Hun- blomsterne her befrugtede, og denne Frem- gangsmaade benyttes endnu mange Steder. Det har imidlertid vist sig, at Fignerne ogsaa kan modnes, uden at en saadan Befrugtning finder Sted, og mange Steder i Italien, Ægyp- ten, Sydamerika o. fl. St. benyttes den derfor ikke mere. Endnu paastaas det dog alminde- ligt, at Kaprifikationen forhindrer Fignernes Nedfalden før Modningen og saaledes giver en rigere Høst. De umodne Frugter er grønne I og indeholder ligesom hele Planten en bittert smagende Mælkesaft (der hos nærstaaende 1 Former benyttes til Fremstilling af Kautsjuk), I men efterhaanden bliver de brunviolette, og Mælkesaften forsvinder og erstattes af Suk- 1 ker, af hvilket der yderligere udvikles en be- tydelig Mængde ved Tørringen. Blomstringen I finder Sted to Gange aarlig, og Høsten sker i Overensstemmelse dermed dels i Maj—Juni, dels i August—September, men kun de om Efteraaret modnede Figner egner sig til For- sendelse. De andre bruges i frisk Tilstand paa Produktionsstedet. Foruden ved deres store Sukkerindhold udmærker Fignerne sig ved deres forholdsvis betydelige Indhold af Fosfater og af Jærn. Efter Indhøstningen tørres Fignerne i Luften helst paa et skyggefuldt Sted, kun meget sjæl- dent ved kunstig Varme, idet de vendes hver- anden. Dag, og Tørringen er derved som Re- gel tilendebragt i Løbet af 12—15 Dage. Ved Tørringen træder oftest nogen Saft ud paa Overfladen og tørrer her ind til et hvidgraat Overtræk, der hovedsagelig bestaar af Suk- ker. Paa enkelte Handelssorter, navnlig fra Italien, findes imidlertid et lignende Overtræk, der bestaar af Kastaniemel, hvormed Fignerne inddrysses for at holde sig bedre, men denne Behandlingsmaade gør formentlig snarere : j Skade. De vigtigste af de i Handelen gaaende . Sorter er følgende: 1) Smyrnafigen faas fra Lilleasien og Øerne omkring Grækenland. De er store, gule og udmærker sig som Regel Fig. 83. Gren af Figentræ med Frugter. ved en meget blød Skal og en stærk Sødme. De, der bruges som Konfektfigen, er som Re- gel runde og fladtrykte, medens dog de aller- fineste Sorter er pressede firkantede. Man skelner mellem tre Sorter: Torbalndjeri, der er de bedste, hvorefter følger T o r b e t Indjeri og Taban Indjeri, som er større, men mere tykskallede end de andre. De er sædvanlig omhyggelig behandlede og forsendes enten i smaa Trækasser, i runde Papæsker paa c. 5 kg, i Kister paa c. 35 kg eller for de simplere Sorters Vedkommende i