Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Figen 275 Figenkaffe større Fustager. Figen fra Cypern og Aleppo sælges ogsaa ofte under Navn af Smyrnafigen. 2) Kransfigen eller Ka 1 a- matafigen fra Grækenland, de bedste fra Kalamata paa Morea. De er ligeledes store, men har en meget tyk Skal og er meget tørre og mindre søde og velsmagende end Smyrna- figen. De er i et Antal af 100 trukne paa en Sivsnor og er derfor gennemborede i Midten, saa at de som Følge af Sammentrykningen har Form af runde Skiver. Begge Enderne af Snoren sammenbindes, hvorefter de saaledes dannede Kranse forsendes, nedpakkede i Pu- ske Figen fra de kanariske Øer er af for- trinlig Kvalitet og forsendes enten i Kister paa c. 15 kg eller i Fustager paa 50—75 kg. 13) Ty roler figen fra Omegnen af Trient og Roveredo forekommer kun sjældent i Han- delen. De er temmelig simple og har sæd- vanlig en ejendommelig Bismag af de Ros- marin- eller Laurbærblade, hvori de er ned- pakkede, og hvorefter de enten benævnes Rosmarin- eller Løvfigen. 14) N o r d- afrikanske Figen, de s. k. Fignes de bougies, af god Kvalitet, udføres i be- tydelig Mængde i Kurve paa 15 kg og i Kas- stager. 3) Malteserfigen eller Johan- n e s f i g e n hører til de største og forekom- mer i flere Sorter, af hvilke den tidligst modne er meget stor, men ikke saa velsmagende som de andre, sildigere modnende Sorter, der dels er ganske lystfarvede, dels mørke. 4) C a 1 a- breser- og Palieserfigen er af Mel- lemstørrelse, velsmagende og holder sig godt. 5) Genueserfigen hører til de bedre Sorter. De er store, gule, aflange, ikke saa fladtrykte som Smyrnafigen og har en sød, behagelig Smag. En særlig Sort er de mørke, saakaldte sorte, der foroven er meget tykke, og som har et gult, noget bittert smagende Kød. 6) Sicilianske Figen er smaa, men ligner i Form og Smag de calabresiske. 7) Dalmatinerfigen eller Istriske Fi- g e n, der ofte benævnes efter Udskibnings- stederne Triest, Venezia og Fiume, deles i gule og graa. Begge Sorter er betydeligt min- dre end Smyrnafigen, aflangt runde og vel- smagende, men ikke meget holdbare. De for- sendes i smaa Fustager paa 5—25 kg. Nær- staaende er Fracasini fra Øen Korfu, der er meget søde og velsmagende. 8) Mar- seille- eller Provencefigen er de bed- ste af de sydfranske Figen. De er smaa, runde, gule og meget søde, men holder sig næppe et Aar. En aflang Art, som udvendig er ganske lys og indvendig rødlig, er mere holdbar. 9) Comtat- eller Candatfigen fra Omegnen af Avignon og Venaissin ligner de gule Marseillefigen, men er ikke saa god, har en tyk, sej Hud og gaar let i Gæring. De kommer navnlig til Nordeuropa over Amster- dam, Hamburg og Bremen. Af andre franske Sorter kan nævnes Peloise fra Omegnen af Toulon. De kaldes ogsaa Fignes de C u e r s, er runde, temmelig store, ikke saa velsmagende som Provencefigen, men ogsaa en Del billigere; fremdeles de tyndskallede Moissonn es, som er runde, indvendig røde, udvendig blaalige eller violette. Rin- gere Sorter, dels hvidlige, dels violette, er Mestisses, Montigasses, Barnis- s o 11 e s o. fl. 10) Spanske Figen kom- mer fra Malaga, Sevilla (Huelva), Alicante og Valencia, dels i smaa Fustager paa 40—50 kg, dels i Kurve paa 12—15 kg og dels i Kasser paa 10 kg. De er smaa, langagtige, runde og velsmagende, hvilket navnlig gælder om Se- villafigen, der derfor i Norden efterhaanden fortrænger de andre spanske og de portugisi- ske Sorter. Spanske Figen har ofte en temme- lig tyk, sej Hud, men der forekommer ogsaa | tyndskallede, finere Sorter, blandt hvilke kan ser paa 10—42 kg. Figen kan som Regel kun opbevares et, sjældnere halvandet Aar, idet de let angri- bes af Skimmel og Midder og let gaar i Gæ- ring, hvorved de antager en ubehagelig, stram, sur Smag. Ved Indkøb maa man der- for passe paa, at de baade er friske og saa -Wre som muligt, men dog bløde og kød- fulde, og at de ikke har nogen syrlig Lugt eller Smag. De maa opbevares paa et tørt, men køligt Sted — baade Smag og Udseende forbedres ved en let Frost — og ikke udpak- kes eller skilles ad, førend det er nødvendigt. De maa endvidere være fuldstændig fri for Midder, der ofte kan skjule sig saaledes i det hvide, ovenfor omtalte Overtræk, at de kun kan ses med Lupe. Tørheden maa ikke for- veksles med den hos simple Sorter Daa Grund af den tykke Hud almindelige Haard- hed, idet de blødeste, mest tyndskallede Sor- ter netop er de mest efterspurgte. Foruden til Spisning anvendes Figen navn- lig i Syd- og Mellemeuropa som Surrogat for Kaffe. Denne saakaldte Figenkaffe frem- stilles ved Ristning og Maling af de tørrede Figner. Den har en meget kraftig Farveævne og en sødlig Smag, indeholder omtrent 74 % i Vand opløselige Stoffer, af hvilke Sukker udgør c. 34 %, medens der findes c. 25 % kvælstofholdige Stoffer og c. 3 % Fedt. Den fremstilles navnlig i meget stor Mængde i Tyrol, men kommer ofte i Handelen i meget forfalsket Tilstand. I Skandinavien spiller den ingen Rolle. Af andre Arter Figen, der har økonomisk Betydning, kan nævnes: Syko moren, Morbærfigentræet eller A d a m s f i- gentræet. Ficus Sycomoris, der vokser i Ægypten og andre Dele af Øst- afrika. Det er et stort Træ med en indtil 10 ni tyk Stamme, store smudsighvide, spiselige Frugter og et fast, meget holdbart Ved; Gummitræet, F. elastic a, der i Skan- dinavien er en meget yndet Stueplante, er vildtvoksende i fugtige Skove i Ostindien, Bagindien o. fl. St. i det malayiske Arkipelag. Det spiller, ligesom talrige andre Ficusarter, en stor Rolle ved Fremstillingen af Kautsjuk (s. d.). Ved Stikket af Lakskjoldlusen paa de unge Skud af F. b engalensis og F. la- cifera frembringes Skællak (s. Gummilak). Vedet af den i For- og Bagindien voksende F. r e 1 i g i o s a, der er graahvidt og ikke særlig haardt, benyttes under Navn af P e e- p u 1 Tree til Pakkasser, og Vedet af F. nervosa, der dyrkes paa Ceylon, benyttes nævnes B reb as. 11) Portugisiske Fi- gen er baade røde og hvide, af hvilke de første er de bedste. De forsendes i Kurve af Palmeblade paa c. 12 kg, navnlig fra Faro og Lagos i Provinsen Algarve. 12) Kanari- । i stor Mængde til Tekasser. Af Figen indførtes før Krigen til Dan- ni a r k c. 630 t, til Norge 370 t og til Sve- rige c. 490 t. Figenkaffe se Figen. 18*