Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Figenkaktus 276 File Figenkaktus se Kaktusfigen. Figenost fremstilles i Spanien og Portugal af særlig gode og fuldmodne Figen, idet man skærer dem itu og blander dem med afskal- lede Mandler, Hasselnødder, Pinjekærner, Pi- stacier og forskellige Krydderier, hvorefter det hele presses sammen i Form al en Ost eller Pølser, der forsendes nedpakket i Kurve. Figensirup se C a l i f i g. Fijinødder se Elfenbensnødder. Fikatintræ se Kon g e træ. Fiksativ kaldes forskellige Midler til at fæstne navnlig Kul- og Blyantstegninger til Papiret. Som Fiksativ benyttes f. Eks. en Opløsning af Mastiks i Æter, Sandarak i Al- kohol eller en Blanding af Dammar og Kaut- sjuk i Benzin og Kloroform, hvormed Teg- ningen enten bestryges paa Bagsiden eller overdusches paa Forsiden med en Refrai- chisseur. Fiksernatron kaldes det ved Fotografering til Fiksering af Plader og Billeder benyttede Natriumthiosulfat (s. d.). FHagram kaldes undertiden Vandmærket i Papir, rigtigere den af Metaltraad dannede Form, ved Hjælp af hvilken Vandmærket frembringes. Ordet er en Forvrængning af F i 1 i g r a n (s. d.). Filatrice er en Benævnelse for Floretsilke. File (Fe i le; Files; Limes), de be- kendte af haardt Staal fremstillede Værk- tøjer, hvis Overflade ved Hugning er forsynet med et stort Antal fine Tænder, forekommer i mange Størrelser og af meget forskellig Godhed. De fremstilles af særlig fint Staal, der, efter at være tilslebet i sin foreløbige Form, slibes for at faa glatte Overflader og derefter hugges med en Mejsel paa en saa- dan Maade, at der fremkommer to Systemer af indbyrdes parallelle Fordybninger, der danner forskellige Vinkler med Midterlinien. Mugningen kan ske paa fri Haand eller paa Maskine, og jo grovere Hugget er, des gro- vere bliver Spaanerne, men des mere ujævn bliver ogsaa den filede Overflade. Antallet af Tænder, der fremkommer ved de to Mug- ningers Krydsning, kan variere lige fra 63 til 6523 pr. cm2. Efter Mugningen hærdes Filen, hvorefter Anglen, med hvilken den skal be- fæstes i det sædvanligt brugelige Træskaft, igen afhærdes for ikke at være for skør. Til særlig bløde Metaller, hvis Spaaner let sæt- ter sig fast mellem Filtænderne, anvendes ogsaa File, som kun har eet Hug, hvorved Spaanerne bliver lettere at fjærne. Dette sker sædvanlig ved Hjælp af den saakaldte Kradsbørste, en Børste, der er fremstil- let af Metaltraad. De vigtigste brugelige For- mer af File er følgende: Trekantede File har et Tværsnit, formet som en lige- sidet Trekant, der sædvanlig aftager i Stør- relse fra Anglen ud imod Spidsen. De er be- huggede paa alle tre Sider. — Firkantede File har kvadratisk Tværsnit og løber sæd- vanlig spidst til med den ene eller begge En- der. De største, der kan være indtil 0,6 m lange og vejer indtil 9 kg, kaldes sædvanlig Bestødfile, Armfile. Flade File har et rektangulært Tværsnit, der sædvanlig aftager i Længde fra Anglen henimod Spid- sen, medens Filens Tykkelse overalt bliver den samme. De mangler ofte Hug paa den ene smalle Side og kaldes da A n s a t s f i 1 e. Efter Tykkelsens Forhold til Bredden skelner man sædvanlig mellem tykflade og tynd- flade File, og dersom de løber spidst til, kaldes de sædvanlig spidsflade File eller S p i d s f i 1 e, og de har da sædvanlig Hug paa alle fire Flader. Disse Spidsfile kom tid- ligere i Handelen indviklede i Straa, og paa Grund deraf benævnes de ofte endnu Straa- file. — Knivfile har et firkantet, kilefor- met Tværsnit og har Hug paa alle Sider. Ofte er den smalle Kant retlinet, og Ryggen, den brede Kant, krumlinet. — Sværdfile har et fladt rhombisk Tværsnit, saaledes at de er tykkest paa Midten. De bruges bl. a. ligesom Knivfilene til Indfiling af Kærven i Skruehoveder o. a. — S a v f i 1 e, der benyt- tes til Skærpning af Save, er sekskantede File, hvis tre Kanter dog kun er ganske over- ordentlig smalle. De er oftest spidst tillø- bende. — R u n d f i 1 e er enten cylindriske eller har Form af en meget slank Kegle, of- test noget buede. Hele Overfladen er tilhug- get, men Hugget forløber ikke sammenhæn- gende rundt omkring Filen, men er afbrudt i Striber. Smaafile af denne Art kaldes Rotte- halefile. — Halvrunde File har en plan Flade og derover en rund, og løber sædvanlig spidst til fra Anglen henimod den anden Ende. Hele Overfladen er behugget, men den runde Del kun stribevis ligesom ved Rundfile. — Fugletunger kan tænkes opstaaede ved Sammenlægning af to halv- runde File med den plane Flade mod hin- anden. — L i g g e f i 1 e er store, flade File, som benyttes fastspændte, medens det Stykke, der skal behandles, føres henover dem. Til særlige Arbejder haves iøvrigt ogsaa File af talrige andre Former, blandt hvilke kan næv- nes de forskellige krummede Riffelfile. Efter Tændernes Størrelse skelner man iøv- rigt ogsaa mellem Grovfile med de gro- veste Tænder, Fo r f i 1 e eller Bastard- file og Sletfile med de fineste Tænder. Schweizerfile med meget fine, næsten usynlige Tænder bruges navnlig af Urmagere. Et Værktøj, der noget ligner Filene, og som derfor bedst beskrives sammen med disse, er Raspen, der bruges til Arbejde i Træ, som meget hurtigt vilde tilstoppe Filetæn- derne. For at forhindre denne Tilstopning er Raspens Tænder formede som smaa Pyra- mider og anbragte rundt om paa Jærnet med ret betydelige Mellemrum. De fremstilles paa den Maade, at man med en spids Trekant eller med en smal afrundet Mejsel, der hol- des mod Jærnet under en passende spids Vin- kel, hugger ind i dette, hvorved den udhug- gede Spaan vil rejse sig og danne Raspetan- den. Antallet af Raspens Tænder ligger mel- lem 6 og 160 paa 1 cm2, men andrager dog sædvanlig 12—60 pr. cm2, saaledes at selv de allerfineste Raspe dog er meget grove i For- hold til de groveste File, se ovenfor. Raspe- nes Længde og Form stemmer i det væsent- lige overens med Filenes, og Raspene faar derefter de samme Benævnelser som disse. En særlig Slags Raspe fremstilles paa den Maade, at man foretager Indhugningen i Kan- terne af en firkantet Stang og derpaa snor denne i glødende Tilstand om dens egen Akse, saaledes at der fremkommer en Drej- ning paa hver 2,5 m af Stangens Længde. Tænderne kommer derved til at ligge i Skrue- linie og har som Følge deraf en meget kraf-